Skip to content
2 hunde vil have bedre selvværd

Få bedre selvværd – Undgå at sammenligne dig med andre!

Mange mennesker ønsker et bedre selvværd, og de går dagligt og sammenligner sig med andre mennesker. Men det kan blive både stressfyldt og temmelig anstrengende i længden – og så tager det så let glæden fra enhver. Falder sammenligningen ikke positivt ud, risikerer man at at selvværdet falder.

Så hvordan får du et bedre selvværd og hvordan undgår du at sammenligne dig med andre? Læs med herunder og se, hvordan du kan bruge mindfulness til det.

Bedre selvværd og selvtillid – er det svaret?

I efterhånden mange år har der været en diskussion om forskellen på selvtillid og selvværd. Selvtilliden er den vi kan tage på os, som et sæt tøj, det hus vi bor i eller for eksempelden bil vi kører i. Selvværdet er den indre følelse af værdi eller måske mangel på samme fx føler vi os værdsatte som mennesker eller ej. Men begge begreber er baseret på en sammenligning af noget uden for os selv.

Så set i forhold til vores egne og omverdenens opfattelse og fortolkning, vil selvtilliden og selvværdet være i top, når vi føler at vi sidder på den grønne gren. Derimod er der risiko for at den vil være i bund, hvis vi mener at andre klarer sig langt bedre end os selv. Det er klart sjovere at have en god selvtillid og et godt selvværd end en dårlig. Men for mange mennesker er det en udmattende stræben efter at vedligeholde sin selvtillid og sit selvværd – og det gør os jo ikke glade og tilfredse.

Derfor vil jeg gerne vise dig en langt bedre løsning til at undgå at sammenligne dig med andre.

En uforbeholden accept af dig selv fremfor stræben efter bedre selvværd

Mange går ofte på kompromis med sig selv og de værdier, som de i virkeligheden ønsker at leve efter. Derfor frigør en uforbeholdne accept af dig selv dig fra at sammenligne dig med andre mennesker, fordi det er dine værdier der betyder noget for dig og ikke andres eller samfundets. Når vi sammenligner os med andre er det, fordi vi leder efter værdien uden for os selv, og her kommer vi netop ofte til at stræbe efter noget, som vi inderst inde måske slet ikke ønsker for os selv eller vores familie.

En uforbeholden accept kommer derimod indefra med en erkendelse og åbenhed omkring at vi indeholder både godhed og fejl samt sårbarhed og styrke – og at det er alment menneskeligt. Kort sagt betyder det at man kan hvile i sig selv og leve i overensstemmelse med indre værdier og behov uden nødvendigvis at tage hensyn til det der dikteres af modeverdenen eller samfundet lige nu. Det skal der naturligvis noget mod til at efterleve, men det går hånd i hånd med selvaccepten, som du udvikler det gennem mindfulness, kærlig venlighed og medfølelse.

kvinde-kigger-lanscape-mod-solen-lille_l_17609851

Sådan undgår du at sammenligne dig med andre

Har du fået for vane at sammenligne dig med andre mennesker, vil det naturligvis tage tid at ændre, men øvelse gør mester, så begynd allerede i dag og du er på vej. Du kan få en til at hjælpe dig, men har du mod på det, så har jeg herunder nævnt nogle vigtige punkter, hvor du kan begynde en ny og bedre vane:

 

  1. Lær dig selv bedre at kende: Mindfulness meditation kan hjælpe dig til at blive mere bevidst om alt det gode, du indeholder, fremfor måske at fokusere på det, du tror du mangler Det kan ændre din selvopfattelse væsentligt. Du vil også blive mere opmærksom på, når du sammenligner dig med andre. Og blive bevidst om at det kun er en tanke eller følelse. Den kan du lærer at give slip på, når du bliver i stand til at fange den i øjeblikket. Nederst i indlægget har jeg linket til en meditation for begyndere, som du med fordel kan lave hver dag.
  2. Tal pænt til dig selv: Vil du ændre på dårlige vaner er det vigtigt at tale pænt og at være nænsom over for dig selv – både i situationer, hvor du måske oplever utilstrækkelighed eller hvor du for eksempel kommer til at lave en fejl. Medfølelse er forbundet med følelsesmæssig trivsel og modstandskraft og social forbundethed fremfor sammenligningem, som ofte giver en følelse af ængstelse og ensomhed. Medfølelsen til dig selv hjælper ligeledes til at opretholde sunde vaner og modvirker selvkritik i sociale sammenhænge.
  3. Giv slip på de høje forventninger til dig selv: Mange mennesker har urealistiske høje forventninger til sig selv. Er det dermed umuligt at leve op til egne forventninger vil det ofte medfører en skuffelse over, at det ikke lykkedes – også selvom det netop er umuligt.   Det undgår man helt ved at give slip på forventningen. Man kan kun gøre sit bedste, og man kan lærer at være tilfreds med det. Det er en færdighed, der udvikles gennem mindfulness.
  4. Acceptér dig selv: Gennem accepten kan vi blive i stand til at gøre det bedste og at være tilfreds med det. – og ikke slå os selv oven i hovedet for ikke at gøre det godt nok. Hele fundamentet for forandringen er at du accepterer dig selv, som du er. Det vil naturligvis være en process, hvor du må inkluderer de andre 3 punkter ovenfor. Når du acceptere dig selv fuldt ud, vil du holde op med at sammenligne dig med andre.

Jeg oplever, at det er et stort og energikrævende problem for mange, At stræbe efter bedre selvværd og selvtillid gennem ydre ting samt at de konstant sammenligner sig med andre mennesker. Mange føler sig utilstrækkelige og taler grimt til sig selv. Derfor har jeg længe haft lyst til at lave et kursusforløb, som især henvender sig til dem, som ønsker at forbedre forholdet til sig selv og andre. Kort sagt går kurset ud på at man udvikler et mere realistisk og positivt selvbillede, så det hen ad vejen bliver uinteressant at sammenligne sig med andre og stræbe efter bedre selvværd og selvtillid.

Vil du lære mere

 

Vil du udvikle en større tolerance, venlighed og nænsomhed over for dig selv? Og vil du kunne se alt det gode du indeholder og få større accept af den du er? Så tag et kig på mit online kursus Giv slip på den indre dommer – 4 trin til mere ro og livsglæde

Og med meditation for begyndere kan du komme godt i gang med meditation

Her finder du viden om lavt selvværd og får en øvelse, der hjælper dig til at få et mere positiv holdning til dig selv.

En stilheds-retreat styrker din selvaccept

På en stilheds-retreat kan du øve dig i at slippe alle sociale koder og normer, der hjælper dig til at få et mere nuanceret og positivt selvbillede.

Kom med på stilheds-retreat her >>

: Mindfulness og lavt selvværd. Lise Lotte Trujillo underviser i mindfulness.
: Mindfulness og lavt selvværd. Lise Lotte Trujillo underviser i mindfulness.

Lise Lotte Trujillo har siden starten af 1990erne haft en særlig interesse for den nødvendige balance mellem krop og sind. Hendes passion er at hjælpe andre med at finde nøglen til et mindre stressfyldt, mere balanceret og meningsfyldt liv. Lise Lotte er blandt andet uddannet akupunktør, Narrativ Samtaleterapeut, MBSR mindfulness lærer fra Aarhus Universitet og er sideløbende meget optaget af den oprindelige psykologi og filosofi fra buddhismen, der har mere en 2.500 års visdom at trække på.

Hun er blandt pionererne indenfor online mindfulness undervisning.

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top

Vil du sove godt igen?

 

Kurset indeholder:

 

5 korte og overkommelige mikropodcasts med konkrete redskaber til en god nattesøvn, skøn morgen & dejlig dag.

 

Det koster 0 kr., og du kan altid afmelde dig igen, hvis du ønsker det

God nattesøvn – skøn morgen – dejlig dag