skip to Main Content

Om Mig

Jeg er født i 1968 og bor lidt uden for Århus sammen med min cubanske mand og vores 2 hunde.

I 1995 startede jeg med at praktisere forskellige former for meditation, yoga og qigong. Det er hen ad vejen blevet suppleret med mindfulness, som i dag er en fast del af mit liv.

Min interesse for det sunde liv begyndte, da jeg i en meget ung alder fik konstateret en kronisk sygdom. I begyndelsen af mine unge voksenår var jeg så alvorligt syg, at det vendte op og ned på mit liv. Derfor søgte jeg nye veje, for at få det godt igen.

Jeg fandt ud af, at meditation er et fantastisk redskab til at håndtere svære livssituationer og få glæden tilbage. Efterhånden fandt jeg ud af, at mindfulness også kan bruges til de helt almindelige udfordringer og hverdagssituationer, vi alle sammen har.

Jeg er – og har altid været – optaget af at leve et sundt liv, hvor jeg føler, jeg er i balance med mig selv og andre.

Interessen udviklede sig med tiden til en passion og har været motivation for, at jeg i dag kan hjælpe andre til bedre mental balance og livsglæde.

Jeg hjælper især mennesker, der har svært ved at finde ro i sig selv, har symptomer på stress, angst og depression, eller som har brug for at lande godt i sig selv efter en livskrise.

Det er min mission at forsøge at møde alle mennesker fra hjertet af. Jeg ved, at ægthed, tillid, nærvær og en fordomsfri kontakt er nøglen til at skabe dyb og varig forandring hos mennesker, der for en stund har mistet fodfæste og orientering i livet.

For mig er det værdifuldt at leve et bevidst og spirituelt liv, og det er en gave at have en metode til at acceptere og respektere mine livsvilkår, være i nuet og mærke glæden – og den metode vil jeg gerne give videre.

 

Nemmere med vejledning

Min erfaring er, at det ikke altid er så let at etablere en meditationspraksis på egen hånd.

Tvivl og Spørgsmål som, ”Kan jeg overhovedet sidde stille i så lang tid?” ”Og hvad hvis jeg gør det forkert eller ikke er god nok til det – får jeg så fuldt udbytte af meditationen?” fylder for de fleste.

Alle disse problemstillinger kan jeg i dag huske tilbage på, og derfor kan jeg også vejlede folk, der måtte opleve det samme. Set i bakspejlet har mit eget valg om at vælge erfarne lærere været afgørende for der, hvor jeg er i dag. 

 

Om mine metoder

Mit fundament bygger på det bedste fra moderne psykologi og østens oldgamle livsfilosofi og psykologi. Metoder som tilsammen skaber et kraftfuldt redskab til at forstå menneskers psykologiske kringelkroge, som på den ene side kan begrænse os, og på den anden side kan gøre os frie og i stand til at se muligheder overalt.

Tilsammen giver denne forståelse af menneskers problemstillinger mig mulighed for at hjælpe på en dyb og varigt forandrende måde.

Min fornemmeste opgave er at ruste mennesker til et liv, de er glade og tilfredse med.

Gennem kombinationen af mine personlige erfaringer, menneskelige indsigter og uddannelser kan jeg hjælpe og motivere mennesker til at finde retning, energi og mere livskraft med større indsigt i egne personlige styrker og handlemuligheder – uanset hvilken baggrund, uddannelse eller livsvilkår, man har med sig.

Jeg modtager jævnligt supervision på egen meditationspraksis og deltager flere gange om året på stilheds-retræter, efteruddannelser og kurser for at sikre høj kvalitet i mit arbejde.

Min mangeårige fordybelse og indsigt i buddhistisk psykologi er løbende blevet udvidet med flere uddannelser og kurser indenfor den vestlige moderne psykologi og neurologi.

Siden begyndelsen af 1990’erne har jeg løbende tilegnet mig viden inden for kropslige, mentale, psykologiske og biologiske områder og metoder. Derved har jeg en både bred og dyb forståelse af det hele menneske

  • Uddannelse i Mindfulness MBSR, Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitet samt hos professor Jon Kabat-Zinn, Saki Santorelli og Florence Milor Meyer, University of Massachusetts USA. Min MBSR-uddannelse lever op til de internationale standarder fra Center for Mindfulness Massachusetts samt Aarhus Universitet.
  • 1-årig uddannelse i narrativ samtalepraksis hos DISPUK
  • 2-årig overbygning i narrativ terapi hos DISPUK
  • 2 årig uddannelse i spirituel psykoterapi, er i øjeblikket i gang med uddannelsen hos Human Education Group
  • Anatomi, fysiologi og patologi på sygeplejerskeniveau.
  • 2-årig akupunktøruddannelse –  Akupunktur Akademiet i Århus ved Joachim Hauser
  • 1-årig overbygning i japansk akupunktur – Amsterdam, Holland.ved Stephen Birch og Junco Ida
  • Kost og urter, herunder både vestlig ernæringsterapi og traditionel kinesisk medicin.hos blandt andet Frede Damgaard og

Derudover har jeg blandt andet deltaget i korte og længerevarende kurser indenfor:

  • Psykopatologi
  • Kognitive behandlingsformer
  • Coaching
  • Stress og angst
  • Affektiv psykologi og følelsesmodning
  • Dynamisk terapi
  • Smerte- og traumebehandling

Jeg modtager jævnligt supervision på egen meditationspraksis og deltager flere gange om året på stilheds-retræter, efteruddannelser og kurser for at sikre høj kvalitet i mit arbejde.

Andre at mine inspirationskilder, som jeg har modtaget undervisning af / har studeret hos, er bl.a.:

 

  • Christina Feldmann
  • John Peacock
  • Sharon Salzberg
  • Uffe Damborg
  • Joseph Goldstein
  • Annie Nuggent
  • Shaila Catherine
  • Jill Shepherd
Back To Top

Vil du sove godt igen?

 

Kurset indeholder:

 

5 korte og overkommelige mikropodcasts med konkrete redskaber til en god nattesøvn, skøn morgen & dejlig dag.

 

Det koster 0 kr., og du kan altid afmelde dig igen, hvis du ønsker det

God nattesøvn – skøn morgen – dejlig dag