Retreats i stilhed
En retreat i stilhed der skaber vej for mindre stress, mere mental robusthed,fornyet klarhed over din hverdag og din evne til at håndtere livets udfordringer klogere.
Føles din hverdag og weekend helt uoverskuelig? Med en endeløs to-do liste, og en løben fra opgave til opgave, men uden at føle at der er mening med det hele?
Har du mistet kontakten til dig selv og den ægte følelse af glæde, begejstring og motivation? Bliver du i stedet kastet rundt i følelsesmæssige op- og nedture – uden nogen reel grund til det.
Så er en stilheds retreat måske noget for dig.
Hvad får jeg ud af en retreat?
I en travl hverdag kan det ofte være svært at mærke, hvordan vi egentligt har det, og hvad der egentlig dræner os.
En weekend retreat er derfor en mulighed for at træde ud af hverdagsrutiner, præstationskrav og bekymringer samt gennem meditation og mindfulness få klarhed over, hvad der gør dig godt, og hvad der ikke gør.
På retreaten undersøger og fordyber vi os i forskellige meditationer, der understøtter hinanden i at finde ind til indre stilhed, afslapning og større bevidsthed om dig selv og hvordan du bruger din energi.
Med disse indsigter og redskaber får du mere overblik over dit liv, og hvordan du skaber balance i hverdagen.
De enkle meditationer på denne weekend-retreat sigter derfor mod:
- At du får ro på tankerne og kroppen
- At du får bedre kontakt til dig selv og dine medmennesker
- At du bliver bedre til at tage kloge valg, der giver dig mere energi
- At du kan komme tættere på dine værdier og komme til at leve efter dem
- At du bliver bedre til at sætte kærlige grænser i dit liv, der er gode for både dig og dine omgivelser
- At du kan have medfølelse med dig selv og andre – uden at brænde ud.
- At du får indsigt i og øje på dine mange muligheder i livet.
Derudover er det også en weekend-retreat, hvor du får støtte og redskaber til at komme videre med meditation hjemme hos dig selv.
Hvad er en stilheds-retreat helt præcis?
Stilheds retreaten bygger på velkendte meditationer fra indsigtsmeditation, eksempelvis koncentrationsudviklende meditation gennem intensiv fokusering på åndedrættet, mindfulness og en del af en praksis kaldet Brahma Vihara.
Brahma Vihara er kort fortalt en praksis i 4 trin, der leder til livsglæde og sindsligevægt. Det er intentionsmeditationer, der udvikler din evne til at holde af dig selv og andre mennesker med større nænsomhed og empati.
Retreaten er for dig:
- Der føler, at din hverdag er en endeløs to-do liste: du løber fra opgave til opgave og føler, at der mangler mening i dit liv
- Der føler, at dit møde med andre mennesker er konfliktplaget eller anstrengende, og du længes efter en dybere og mere ægte følelse af kontakt og intimitet med andre?
- Der oplever, at du bliver kastet rundt af følelsesmæssige op- og nedture på grund af forskellige begivenheder i dit liv – og accepterer det som værende normalt.
- Der nedprioriterer meditation og tid til dig selv, også selvom du ved, det er vigtigt – men fordi hverdagslivet simpelthen får taget over
Men i stedet ønsker:
- At finde ind til stilhed og balance i dig selv, samt få dybere og mere hjertelig kontakt til dig og dine medmennesker
- At komme væk og genfinde dig selv, så du kan komme styrket tilbage til hverdagen.
Retreatet i stilhed og skøn natur skaber vej for mindre stress, mere mental robusthed, fornyet klarhed over din hverdag og din evne til at håndtere livets udfordringer klogere.
Vi skaber kontakt mellem krop, sind og hjerte gennem mindfullness og meditation samt fordyber os i naturen, mindfullspisning -og bevægelse.
Du bliver guidet gennem hele weekenden, så du kan koncentrere dig om bare at være.
Billeder fra en af mine egne retreats i USA
Om mig
Det, at jeg helt fra da jeg begyndte at meditere har valgt erfarne meditationslærere, har været afgørende for, at jeg er hvor jeg er i dag.
Jeg har en lang praktisk erfaring både med selv at meditere og med at undervise andre i, hvordan det foregår. Jeg begyndte at meditere i 1995, og siden har jeg deltaget på mange retreats – lige fra 3 dage op til 1 måned i stilhed. De sidste mange år har jeg undervist mange hundrede mennesker i mindfulness, meditation, kærlig venlighed og medfølelse.
Min teoretiske baggrund er bred. Den stammer fra MBSR-uddannelsen fra Aarhus Universitet, som er en sekulariseret metode der er videnskabeligt dokumenteret. Sideløbende har jeg været optaget af den buddhistiske psykologi og filosofi bag den oprindelige mindfulness, som har mere end 2500 års visdom og erfaring at trække på.
Derfor vil du på mine retreats få kendskab til ny forskning, samtidig med at du får dybden fra den oprindelige praksis.
Men mest af alt, så brænder jeg for, at give det hele videre til dig, og at du må få en uforglemmelig oplevelse, hvor du hele vejen igennem vil kunne føle dig tryg og i gode erfarne hænder.
Du er naturligvis velkommen til at ringe til mig, hvis du har spørgsmål eller gerne lige vil høre min stemme, inden du melder dig til.
Bestil plads på næste mindfulness retreat
3 dages retreat ved Rørbæk Sø den 23.-25. oktober 2026
Retreaten indeholder:
- Fuld forplejning: Økologisk vegetarisk mad, kaffe/te, frugt og snack.
- Undervisning fra ankomst til afrejse
- Overnatninger i enkelt eller delt dobbeltværelse
- Sengetøj og håndklæde
- Dele badeværelser
Du skal selv sørge for:
Transport til og fra retreaten.
Retreaten afholdes:
Vi skal være i naturskønt område ved Rørbæk sø.
Adressen er: Rørbækvej 13, 7323 Give.
Kommer du med offentlig transport, kan du tage toget til Thyregod st. Der er evt. mulighed for at blive afhentet ved nærmere aftale.
Ankomst og afrejse:
Retreaten begynder kl. 13.00 på ankomstdagen, og slutter på afrejsedagen omkring kl. 13.00 efter frokost. Der er ankomst og indkvartering mellem kl. 13.00 – 14.00 på ankomstdagen.
Ramme for weekenden
Der bliver rig mulighed for at nyde den smukke natur i løbet af dagen og under de gående meditationer. Vi begynder desuden dagen med mindful-bevægelse.
Retreat’en foregår i stilhed. Det betyder at deltagerene imellem er tavse, men at der er mulighed for at stille spørgsmål og få vejledning undervejs på retreaten.
Der tages naturligvis hensyn til eventuelle helbredsproblemer.
Du kan udfører meditationerne siddende, liggende, stående, gående og i bevægelse.
Retreat’en er for både for nye og erfarne meditationsdeltagere.
Afmelding
Bliver du forhindret i at deltage på retreaten, kan du frit overdrage pladsen til en anden.
Send mig da navn, adresse og telefonnummer på den pågældende person.
Ved afmelding senest 30 dage før weekend retreat start, refunderes det indbetalte beløb fratrukket et afbestillingsgebyr på 1.000 kr.
Ved afmelding senere end 30 dage inden retreat start, refunderes beløbet ikke.
Retreaten er både for nye og erfarne meditationsdeltagere.
Har du spørgsmål til retreat'en?
Har du spørgsmål til stilheds-retreaten eller er du i tvivl om retreaten er noget for dig, så kontakt mig gerne på 60 70 90 74 eller mail@liselottetrujillo.dk.