Skip to content
Mindfulness bøger

Mindfulness bøger – 10 gode anbefalinger

Herunder har jeg nævnt nogle mindfulness bøger, som har gjort indtryk på mig, og som jeg gerne vil anbefale videre til andre mindfulness interesserede.

Der findes et hav af relevante mindfulness bøger, som hjælper til en dybere forståelse af hvad mindfulness er. Mindfulness bøger er desuden en værdifuld kilde til både inspiration og fordybelse i mindfulness meditation. Jeg har herunder nævnt 5 mindfulness bøger, jeg finder relevante for både den erfarne udøver og for begynderen. Jeg kunne have nævnt så mange andre, men har valgt bøgerne ud fra must read-princip og ud fra, at hver mindfulness bog er skrevet ud fra forskellige perspektiver.

Under de første 5 mindfulness bøger, har jeg nævnt 5 bøger, som går lidt dybere en de første 5. Da ordet mindfulness i dag bliver brugt i mange forskellige sammenhænge, kan vi let risikere, at mindfulness går hen og bliver lidt udvandet. Derfor har jeg valgt nedenstående bøger, fordi de repræsentere den oprindelige praksis fra Buddhismen – hvilket faktisk benævnes “rigtig mindfulness” i den oprindelige praksis. . Man skal ikke være Buddhist for at få gavn af den oprindelige virksomme metode, og det er super interessant læsning, der for mange giver god mening. Så det er hermed en anbefaling af bøgerne 🙂

Kan mindfulness bøger træne dit sind?

Det er vigtigt at nævne, at man ikke kan tilegne sig mindfulness gennem mindfulness bøger, ligesom man heller ikke bliver god til at løbe, når man ligger på sofaen og læser om løbetræning. Mindfulness bøger kan hjælpe til en intellektuel bevidstgørelse af metoderne i mindfulness, men den egentlige virkning får man ved at meditere hver dag.

Det vil for eksempel sige, at du kan læse om nogle af de forhindringer du vil støde på undervejs i udviklingen, men selve forhindringen kan du kun komme forbi gennem erfaring – altså ved at meditere.

Har du ikke en mindfulness lærer eller har du ikke deltaget på et mindfulness kursus, vil jeg anbefale dig at se om du kan læse bøgerne med helt nye øjne. Da vi ofte kommer til at læse bøger ud fra samme forståelsesramme, som vi plejer, vil der være en tendens til, at vi kommer til at overse vigtige elementer af indholdet i mindfulness bøger. Du kan derfor se, om du kan læse med en nysgerrig og åben holdning til de bøger, du vælger. Det er også det, mindfulness handler om; nemlig at se helheden og ikke bare det, vi plejer ☺

Mindfulness bøger

Lev med livets katastrofer af Jon Kabat-Zinn:

Denne bog er jeg naturligvis nødt til at nævne, da det er en ”klassiker” inden for den sekulære mindfulness træning. Det er Jon Kabat-Zinns første bog og bygger på hans mindfulness baseret stress reduktion (MBSR). Han beskriver programmet, men derudover finder du masser af inspirerende historier af patienter, som har deltaget i hans forløb på Stressklinikken i Massachusetts, USA. Bogen har en videnskabelig vinkel på mindfulness. Der udkom en ny opdateret udgave af bogen i 2014.
Køb Lev med livets katastrofer her.

Heal thy self af Saka Santorelli:

Saki Santorelli er direktør på Stressklinikken i Massachusetts. Hans bog Heal thy self har gjort stort indtryk på mig, da den udtrykker en menneskelig sårbarhed, som virker meget stærkt. Jeg læste bogen før mit møde med ham. Bogen gav mig et poetisk indtryk af ham som menneske, og det lever han fuldstændig op til i virkeligheden. Det er en modig bog, der bør læses af alle, som interesserer sig for mindfulness.
Køb Heal thy self her.

Mindful spisning af Per Brandgaard og Uffe Damborg:

Bogen beskriver et andet vigtigt aspekt af mindfulness, nemlig hvordan man spiser med opmærksomhed. Vil du lære at spise mad med stor nydelse uden at tænke på restriktive diæter eller slankekure, så er denne bog måske lige noget for dig. Jeg har selv købt e-bogen til Ipad, og den er meget flot udført. Den indeholder guidede lydmeditationer og videoer og er i min optik værd at investere i. Det glæder mig at tendensen til mindful spisning breder sig i øjeblikket, men vil du være sikker på en autentisk formidling, så er det denne bog du skal vælge. Uffe Damborg er cand.psych. og er blandt første generations vesterlændinge, der tog til østen i 1960´erne. Dermed har han mange års meditations erfaring, og arbejder med mindful spisning i sin private klinik.  Per Brandgaard er cand.scient. i Human ernæring, og underviser i ernæring og mindful spisning. På mine mindfulness 8-ugers forløb bliver du også introduceret til mindful spisning.
Køb Mindful spisning her.

Destruktive følelser af Daniel Golemann:

Bogen er skrevet over en dialog mellem Dalai Lama og en håndfuld videnskabsfolk, deriblandt psykologen Daniel Goleman(også kendt for følelsernes intelligens)
Bogen handler om hvordan vi bedst kan håndtere destruktive følelser. Hvad kan videnskaben lære af buddhismen? Og kan buddhismen, som har mere end 2500 års traditioner bag sig, lære noget af videnskaben? Det er en lidt ældre bog, men det gør den absolut ikke mindre interessant.
Køb Destruktive følelser her.

Loving Kindness – The revolutionary art of happiness af Sharon Salzberg:

Loving Kindness er en mindfulness meditation, som virker meget beroligende på stress, ængstelse og bekymring, men på samme tid også kan virke opløftende. I denne mindfulness bog beskriver Sharon Salzberg, hvordan venlighed, medfølelse, glæde og sindsligevægt hjælper os til at føle os forbundet til helheden fremfor at mærke ensomhed og isolation. Men også hvordan Loving Kindness, medfølelse, glæde og sindsligevægt kan åbne op til at leve et helhjertet liv med et fredfyldt sind. Bogen indeholder konkrete øvelser. Loving kindness meditation er en del af alle mine forløb, og jeg tilbyder også separate forløb i kærlig venlighed, medfølelse, oprigtig glæde og et fredfyldt sind.
Køb Loving Kindness – The revolutionary art of happiness her.

5 mindfulness bøger til videre fordybelse

Kvinde læser i mindfulness bøger

De 5 mindfulness bøger jeg nævner herunder er alle baseret på indsigtsmeditation og den oprindelige klassiske mindfulness praksis. Hvis du anskaffer dig de 5 mindfulness bøger, er der læsestof til rigtig lang tid. Jeg bruger dem også ofte som opslagsbøger, hvis der lige er noget jeg vil have uddybet eller bekræftet. Vil du gå i dybden med mindfulness, vil jeg mene, at de 5 mindfulness bøger hver især er klassikere inden for indsigtsmeditation og meditation og mindfulness, som er den oprindelige praksis, der stammer fra østen. Jeg har valgt de 5 nedenstående mindfulness bøger på baggrund af, at jeg selv synes de er uundværlige, og at de supplerer hinanden godt.

Mindfulness – A practical guide to awakening af Joseph Goldstein

Denne mindfulness bog er meget nuanceret i sin beskrivelse af alle elementerne i mindfulness. Det er både en helt lavpraktisk guide til egen mindfulness praksis og en inspirerende bog med små historier fra Joseph´s eget liv i for eksempel østen. Joseph Goldstein er blandt første generations pionerer, som tilbragte mange år i østen og derefter tog det med til vesten. Han er blandt stifterne af et stort retreat center i USA; Insight Meditation Sociaty i Barre Massachusetts. Det var her Jon KabatZinn fik ideen til hans Mindfulness MBSR 8-ugers program tilbage i 1979. Bogen er virkeligt værd at have stående på reolen, da den både kan læses fra ende til anden og kan bruges som opslagsværk.
Køb Mindfulness – A practical guide to awakening her.

Living this life fully af Mirka Knaster og Joseph Goldstein

Bogen er en fortælling over Anagarika Munindras liv, som var en Bengali Buddhist fra Indien, der har haft utrolig stor indflydelse på mindfulness i vesten. Han talte et godt engelsk, hvilket kun få i det miljø gjorde på det tidspunkt. Han beskrives som en nærværende og kærlig mand, der havde viet sit liv til at undervise andre mennesker i at leve livet fuldt ud i nuet fra øjeblik til øjeblik. Blandt hans elever finder vi i dag i vesten Daniel Golemann (forfatter til “den emotionelle intelligens mv.), Joseph Goldstein, Sharon Salzberg og Uffe Damborg, bare for at nævne nogle få. Det er en rørende og inspirerende mindfulness bog, som næsten får mig til at drømme om at være en del af miljøet omkring Anagarika Munindra. Han døde i 2003.
Køb Living this life fully her.

 

Manual of Insight af Mahasi Sayadaw

En helt ny bog, der er udgivet på baggrund af notater af Mahasi Sayadaw, som var Anagarika Munindras lærer. Mahasi Sayadaw har ligeledes haft stor indflydelse på første generations vesterlændinge, der i dag er blandt de største pionerer i mindfulness og indsigtsmeditation i vesten. Mahasi Sayadaw var desuden den mest betydningsfulde lærer i indsigtsmeditation i det forrige århundrede. Her kommer du virkeligt i dybden med metoderne og utroligt interessant viden om meditation og mindfulness.
Køb Manual of Insight her.

The Heart of Buddhist meditation af Nyanaponika Thera

Dette er vel en af de mindfulness bøger inden for indsigtsmeditation og mindfulness, der kaldes for “klassikeren”. Jeg har i hvert fald set flere af de største pionerer omtale den sådan. Nyanaponika Thera var en meget lærd mand, så det skal siges, at det ikke er den letteste at læse – men absolut værd at gå i gang med, hvis du vil i dybden.
Køb The Heart of Buddhist meditation her.

Dipa Ma – The life and legacy of a Buddhist master

Indrømmet  denne fantastiske kvinde kunne jeg godt tænke mig at have mødt. Hun betragtes som en helt usædvanlig kvinde med helt usædvanlige evner. For det første var hun nok den første kvindelige mester inden for Vipassana eller indsigtsmeditation, og hun var både fuldt oplyst (fri for begær og aversion) og beriget med parapsykologiske evner – hvilket i teorien ikke er muligt. Det er i særlig grad inspirerende at læse om en kvinde fra den tid, og så har hun en fantastisk udstråling. Læs selv bogen!
Køb Dipa Ma – The life…. her.

Insight Meditation af Sharon Salzberg og Joseph Goldstein

Denne mindfulness bog er en rigtig god begynderbog. Blandt de andre mindfulness bøger jeg har nævnt er denne meget konkret med forskellige meditationsøvelser og er skrevet i et enkelt og let forståeligt sprog. Vil du vide mere om baggrunden for mindfulness på en enkel måde, så start med denne bog. Både Sharon Salzberg og Joseph Goldstein har været elever af Anagarika Munindra i Burma og Indien, og har begge skrevet et hav af gode bøger.
Køb Insight Meditation her.

Har du nogle mindfulness bøger, som du gerne vil anbefale her på siden, så læg gerne en kommentar herunder.

Rigtig god læselyst 🙂

P.S. Siden indeholder affiliate links.

 

Mindfulness bøger. Lise Lotte Trujillo, underviser i mindfulness
Mindfulness bøger.
Lise Lotte Trujillo, underviser i mindfulness

Lise Lotte Trujillo har siden starten af 1990erne haft en særlig interesse for den nødvendige balance mellem krop og sind. Hendes passion er at hjælpe andre med at finde nøglen til et mindre stressfyldt, mere balanceret og meningsfyldt liv. Lise Lotte er blandt andet uddannet akupunktør, Narrativ Samtaleterapeut, MBSR mindfulness lærer fra Aarhus Universitet og er sideløbende meget optaget af den oprindelige psykologi og filosofi fra buddhismen, der har mere en 2.500 års visdom at trække på.

Hun er blandt pionererne indenfor online mindfulness undervisning.

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top

Vil du sove godt igen?

 

Kurset indeholder:

 

5 korte og overkommelige mikropodcasts med konkrete redskaber til en god nattesøvn, skøn morgen & dejlig dag.

 

Det koster 0 kr., og du kan altid afmelde dig igen, hvis du ønsker det

God nattesøvn – skøn morgen – dejlig dag