Skip to content

Mindfulness, meditation & psykoterapi i Århus.

Velkommen til et liv med mere nærvær, ro og glæde

Mit navn er Lise Lotte Trujillo. Jeg er Mindfulness og meditationslærer, psykoterapeut og akupunktør. Mit arbejde hviler på gamle visdomstraditioner, moderne psykologi og jordnær spiritualitet.

Jeg hjælper mennesker til at forandre stress, angst, depression og fastlåste situationer til en meningsfuld hverdag med ro, glæde og nærende relationer. I det omfang, det giver mening for den enkelte, anvender jeg spiritualiteten som en indgang til eksistentielle emner som krise, sygdom, skilsmisse eller større livsmening.

Du finder her på siden retreats, kurser og forløb i mindfulness og spirituel udvikling, individuel mindfulness- og psykoterapi i Århus, samt online. Kig dig omkring, og kontakt mig hjertens gerne, hvis du vil høre, om jeg kan hjælpe dig.

Book en gratis afklaringssamtale her >>

Som menneske og med lang livserfaring (samt meditations-praktiserende gennem mere end 25 år), ved jeg, hvor vigtigt det er at byde dig velkommen med hjertevarme, nærvær og oprigtighed At møde hele dig med alt, hvad dit levede liv har bragt med sig. Gennem mindfulness, meditation og psykoterapi, og ved at inddrage kroppens, sindets og hjertets visdom, skaber vi sammen positive forandringer, og en mere hjertelig måde at være med dig selv og livet på.

Velkommen til.

“Det var virkeligt et wakeup call at forstå det der med motivationen bag handlinger. For jeg har nok altid haft svært ved rigtig at mærke mine egne grænser, og har brugt en masse energi på at forsøge at få folk til at kunne lide mig.Det  har ofte gjort mig ked af det, fordi jeg ikke rigtig følte at jeg blev set. Det ved jeg nu, at jeg også selv har et ansvar for. Så jeg er blevet meget bedre til at udtrykke mig og sætte grænser. Jeg er helt enkelt godt på vej til at slutte fred med mig selv.”

Rikke

Kom på plads i dig selv

… og stå stærkere i forholdet til andre er et mindfulness- og spirituelt udviklingsforløb for dig, der ønsker at udvikle dig og skabe mere hjertelig kontakt til dig selv og andre mennesker.

Jeg tilbyder

Mindfulness MBSR

Et dokumenteret mindfulness kursus, der har evidens for at modvirke stress, angst, depression og tankemylder. Du lærer at passe på dig selv og skabe nærvær, nydelse og ro i dit liv. Mange fremhæver kurset som en livsforandrende oplevelse.

Du må gerne være glad

Når jeg begynder at arbejde med mennesker, møder jeg ofte en modstand på virkeligt at få det godt helt ind i hjertet. At føle sig værdig til at være omsorgsfuld, venlig og empatisk over for sig selv. Men du behøver ikke at skulle kæmpe dig gennem livet, det må gerne føles let, sanseligt – og du må faktisk gerne være glad.

Samtaleterapi & psykoterapi

Med moderne, spirituelt og narrativt perspektiv på dit liv, forandrer du dig, din situation og dine relationer til andre gennem nærværende samtaler.

Mindfulness terapi

Få det bedste fra 2 verdener og inddrag hele dig, dit sind, krop og hjerte i terapien. Du skaber en større bevidsthed og omsorg for dig selv og får større overskud til andre mennesker gennem et individuelt forløb med mindfulness og psykoterapi.

Sov godt og vågn veludhvilet hver morgen

Vil du lære at sove godt om natten og samtidig tage kærligt hånd om stress, uro og tankemylder? Et online kursus over 7 uger med 100% tilfredshedsgaranti, fordi jeg ved, at det virker.

Fokus, ro og retning

Et meditationskursus der lærer dig en enkel metode, som du kan bruge, hvor som helst du befinder dig. Giver dig mere retning, overblik og klarhed i dit liv. Oplev markant fysisk og psykisk afslapning, ro og kontakt samtidig med at du udvikler din empati for dig selv og andre.

Terapi for mænd • bliv mentalt stærkere og tag kloge valg

I min konsultation kommer der flere og flere mænd, der søger professionel hjælp til at ændre et problem og positivt optimere sig selv både privat og på jobbet.

Men desværre oplever jeg også, at nogle mænd forbinder terapi med noget negativt, og får dermed ikke søgt hjælp i tide. Det kan der være en kulturel forklaring på, fordi der måske før i tiden har ligget en diskurs om, at terapi for mænd er at vise svaghed og at mænd selv burde kunne klare deres problemer. Mænd græder jo ikke.

Retreat i uspoleret natur

Træk dig tilbage til retreaten ved Rørbæk Sø, og væk fra dagligdagens præstationer og gøremål. Skab bedre kontakt til dig selv, til den ægte følelse af glæde, begejstring og kærlighed gennem en weekend i stilhed med mindfulness, nænsom bevægelse og fantastisk natur.

Lise Lotte lærte mig, at der var stor forskel på smerte og lidelse. Alle oplever smerte i løbet af livet. Det er uundgåeligt, men hvis man oveni smerterne lægger en masse frygt og bekymringer, så bliver smerterne til lidelse. Der er både tungt og hårdt at være i.

En anden fantastisk ting, som jeg har lært af Lise Lotte er at alt er i konstant forandring. Det betyder heldigvis også, at selv den værste smerte ændrer sig. For mig er det noget af det, der har gjort det nemmere at være i. Jeg har i dag nemmere ved at acceptere de dage, hvor jeg har smerter, for jeg ved at jeg selv kan være med til at ændre det, så det ikke eskalerer til lidelse.

Tina

Seneste blogindlæg

De første par gange jeg mediterede blev jeg frygtelig irriteret og jeg havde bare lyst til at rejse mig og gå. Men jeg blev i det, for jeg VILLE bare have det bedre. Jeg kunne ikke holde ud, at den eksamen skulle have lov til at ødelægge hele mit liv.

Der gik faktisk ikke så lang tid før irritationen holdt op og i stedet blev det til total afslapning. Og jeg kunne klart mærke en forbedring uge for uge.

Den dag jeg skulle til eksamen, kom jeg i god tid. Jeg ville lave en meditation inden jeg skulle ind. Jeg forsøgte bare hele tiden at holde kontakten med mit åndedræt, så tankerne ikke fik lov til at gøre mig bange.”

Da jeg gik ind til censor var jeg fuldstændig koncentreret. Og jeg glemte helt, at jeg havde været så nervøs. Min fornemmelse var, at det gik godt under eksaminationen og det synes censor åbenbart også – for jeg fik et 10-tal og blev også rost meget.

Jeg er simpelthen så glad for, at jeg var med på det mindfulness kursus

Annette

Back To Top

Vil du sove godt igen?

 

Kurset indeholder:

 

5 korte og overkommelige mikropodcasts med konkrete redskaber til en god nattesøvn, skøn morgen & dejlig dag.

 

Det koster 0 kr., og du kan altid afmelde dig igen, hvis du ønsker det

God nattesøvn – skøn morgen – dejlig dag