Mudita og et særligt møde Når vi nærmer os årsskiftet dukker der mange betydningsfulde minder…
Brug meditationspude – og få ro i krop og sjæl
En meditationspude kan gøre din siddestilling mere behagelig, når du mediterer, og kan dermed være en hjælp til bedre at kunne sidde stille under meditationen. Selvfølgelig kan man bare bruge en sofapude, en spisestuestol, en bænk, sengen eller sofaen, men der er en række fordele ved at sidde på en pude, der netop er lavet til at meditere på. Jeg har selv meget glæde af min meditationspude, og vil derfor give dig nogle tip til, hvordan du kan bruge en meditationspude og fortælle om nogle af de fordel der er ved at bruge den, og hvor du kan købe den henne.
En god siddestilling giver ro i krop og sjæl
Det er vigtigt at sidde godt, når man mediterer for at kunne holde kroppen stille. Når du kan holde kroppen stille, vil du langt hurtigere få tankerne og kroppen til at falde til ro, så du får mest muligt ud af den tid du meditere. Hvis man ikke sidder godt, er der større tendens til at man rykker på sig og bevæger kroppen under meditationen. Sidder man uroligt kan det let få sindet til at blive rastløst.
Giv plads til din meditationspude – og dig selv!
Vælger du at anskaffe dig en meditationspude, så find plads til den et sted, hvor den kan blive liggende. For skal du første til at omrokere et værelse, stuen eller kontoret før du kan meditere, er det lettere bare at springe over.
Når du finder en plads til din meditationspude, giver du også plads til at meditere og plads til dig selv og din sundhed. Så rent mentalt kan det have stor betydning for din meditationspraksis at have en meditationspude et fast sted, der kun er dit. Og en meditationspude med underlag fylder ikke meget. Har du små børn vil de nok også komme til at elske det sted ☺
Sid med ret ryg og værdighed
En meditationspude er lavet sådan, at du kan sidde med en ret ryg. Det har betydning for, om åndedrættet kan bevæge sig frit – og det kan det ikke, hvis du falder sammen i ryggen. En god meditationspude har også en vigtig funktion i forhold til at kunne sidde med en lethed i rygsøjlen, hvilket har stor betydning for at undgå smerter og spændinger i nakke, ryg og bryst.
En ret ryg har også betydning for den stemning du bringer ind i meditationen. Det påvirker klart vores humør om vi sidder krumbøjet og med ludende skuldre eller om vi sidder med ret ryg, åben brystkasse og en indre følelse af værdighed. Så hvis du kan sørge for at tillade dig selv denne indre værdighed, hver gang du sætter dig på meditationspuden, så vil det hurtigt blive til en god vane, som du kan bringe med dig rundt i din hverdag også.
I starten kan det nogle gange føles hårdt at sidde og meditere, fordi ryggens muskler ikke er vant til det. Men der er flere fordele ved at gøre det, selvom det skal trænes. Først og fremmest vil du med tiden få en bedre og smukkere holdning. Din ryg vil stille og roligt blive mere bekendt med den mere oprejste kropsholdning. Det vil også hjælpe dig i dit arbejde, hvis du for eksempel sidder ved en computer. Det er ofte foran en skærm vi kan skabe en masse spændinger, fordi vi falder sammen i ryggen og skuldre. Så din gode meditationsstilling på puden kan få indflydelse på din kropsholdning i hverdagen. Dernæst vil du hen ad vejen få en stærk ryg af at sidde og holde den hver dag i meditationsstillingen og det giver en flot kropsholdning og et mere harmonisk kropsudtryk.
Hvilken meditationspude skal jeg vælge?
Der er i dag et kæmpe udvalg af meditationspuder, så det kan være svært at vælge. Jeg har prøvet mange forskellige puder gennem årene, både hos kollegaer og med nogle jeg selv har købt. Da jeg jævnligt tager på stilheds-retreats, hvor der mediteres rigtig mange timer om dagen, har det været vigtigt for mig at finde den, der var den bedste for mig.
Høj kvalitet og social ansvarlighed fra Lotus design
Mine yndlingspuder er fra Lotus design, og de er lavet i hånden af mennesker, der selv mediterer. Puderne er fyldt med økologiske boghvedeskaller og både inder- og yderbetræk er af 100 % bomuld. Yderbetrækket er med bærestrop og lynlås, så det kan tages af og vaskes i hånden eller på 30 grader i maskinen. Yderbetrækket fås i 4 farver.
Der findes både runde, ovale og halvmåneformede puder, der findes høje og lave, så der er noget for enhver smag.
Jeg bruger ind i mellem en 19 cm høj meditationspude, hvor jeg sidder i sadelstilling. Det er den meditationspude og siddestilling, som de fleste har glæde af, hvis muskler og sener ikke er så fleksible. Man sidder helt enkelt i sadelstilling, ligesom hvis man sidder på en hest.
Du kan forme puden så du sidder let skrånende forover med knæene på underlaget. Det er let for de fleste at sidde med ret ryg i denne stilling. I starten skal du være opmærksom på, at du vil skulle strække sener og muskler på forsiden af underbenet og på fod. Jeg er 174 cm høj, så denne passer fint til min benlængde. Er du højere kan du evt. bruge 2 meditationspuder á 14 cm.
Du kan købe en høj meditationspude her.
Lotus meditationspude, halvmåneformet 12×42 cm
Denne pude er jeg mest glad for, og bruger den dagligt. Man kan sidde i lotus- eller almindelig skrædderstilling med bagdelen løftet fra underlaget, hvilket gør, at man ikke behøver at være specielt fleksibel i lænd og hofter. Man kan trække fødderne tættere på kroppen en ved en rund meditationspude. Knæene er lavere end hofterne, hvilket er vigtigt i en god meditationsstilling. Meditationspuden fremmer den rette ryg og et naturlig løft i rygsøjlen på grund af den let fremoverskrånende kropsholdning.
Jeg tager nogle gange både den høje meditationspude og den halvmåneformede meditationspude med på retreat, da det giver mulighed for at skifte siddestilling mellem meditationerne. Men du kan også skifte mellem en meditationspude og en almindelig stol. her er det vigtigt at finde den bedste form for din krop. Ved at skifte stilling undervejs på en retreat undgår du siddesmerter og spændinger undervejs, fordi du bruger forskellige muskler til at holde ryggen alt efter siddestillingen.
Bestil en halvmåneformet meditationspude her.
Lotus meditationspude mellemhøj 14 cm
Du kan sidde i skrædderstilling eller lotusstilling på denne pude. Hvis du er høj eller ikke er så smidig i dine hofter og lænd, er det et godt valg. Vil du sidde i sadelstilling (som på en hest), eller hvis du er høj eller har problemer med knæene, kan du vælge at lægge 2 meditationspuder oven på hinanden, som for eksempel en 10 cm og en 14 cm høj pude.
Lotus meditationspude lav 10 cm
Er du ikke så høj kan denne meditationspude være et godt valg for dig. Du kan sidde i lotus- eller skrædderstilling med bagdelen løftet ca. 10 cm. Over underlaget. Kan du for eksempel ikke sidde helt afslappet direkte på underlaget på grund af hofter og lænd, vil du givetvis lige få den nødvendige støtte ved denne lave meditationspude. Det er nemlig altid vigtig at knæene er lavere end hofterne.
Skal du bruge et meditationsunderlag, så læs om fordelene her.
Har du allerede besluttet dig for at købe et meditationsunderlag, så klik her
Hvis du har kommentarer eller spørgsmål så skriv det gerne her i kommentarfeltet. Din kommentar er anonym og jeg svarer dig hurtigst muligt.
Rigtig god fornøjelse!
Puderne er skabt og bliver produceret under en buddhistisk organisation med fokus på social ansvarlighed. Læs mere HER
Denne artikel indeholder affiliate links.
This Post Has 0 Comments