Undgå stress

Mange har i dag en travl hverdag med høje krav på arbejdet, børn der skal hentes og bringes, møder, indkøb, madlavning, rengøring og måske et ældre og omsorgskrævende familiemedlem. Dagene er præget af at et højt tempo og det kan være svært at skelne mellem travlhedssymptomer  eller stress.

Så lad mig herunder fortælle lidt om, hvordan den biologiske stressmekanisme fungerer. Og om en søgen efter anerkendelse har betydning for stress. Min hensigt er, at du helt kan undgå stress i den skadende form, der giver varige skader i hjernen. .

Først skal vi se lidt på, hvordan den biologiske proces af stress foregår:

Hvad er stress?

Stress er kroppens alarmberedskab, som sætter i gang, når vi føler os truet. Det er en biologisk mekanisme, som vi alle er født med, og som er nødvendig for vores overlevelse. Når stressreaktionen går i gang udskilles stresshormonerne adrenalin og cortisol. Mekanismen sikrer, at vi får et ekstra energitilskud til at kunne flygte eller kæmpe mod den fare vi står over for. Da vi som oftest slet ikke står i en situation, hvor det er nødvendigt fysisk at flygte eller kæmpe, vil det ekstra energitilskud hobe sig op i kroppen, som et overskud af energi. Vi så at sige brænder inde med den.

Fysiologisk set kan stress sammenlignes med, at man går op ad en trappe. Dette vil øge pulsen, hjerterytmen, åndedrætsfrekvensen og blodtrykket, således at der transporteres mere ilt ud til cellerne. Denne fysiologiske oplevelse af stress er så kombineret med en følelse af frygt. Er man således kronisk stresset, er det ikke svært at forestille sig, hvilken belastning stress påvirker kroppen og hjernen med.

Stress før og nu

Oprindeligt har stress været en væsentlig overlevelsesstrategi, hvis man skulle flygte fra farlige rovdyr eller kæmpe mod fjendtlige stammer. Altså situationer, hvor man virkeligt føler sig i livsfare. Lignende situationer vil naturligvis kunne opleves i dag, hvis man for eksempel har indbrud i sit hjem eller skal flygte fra en voldsperson. Men disse farer oplever vi heldigvis relativt sjældent. Mere almindeligt er det med sygdom, skilsmisse, fyring eller et dødsfald i familien. Forskellige livsvilkår, som også for mange vil føles truende, fordi det rykker ved vores daglige stabilitet.

Men der er flere forskellige grunde til stress. Her er en af tidens hyppige stressbelastninger:

Anerkendelse og prestige

Det siges i buddhismen, hvor mindfulness oprindeligt stammer fra, at vi alle har en indre stemme – mere eller mindre bevidst – som driver os frem fordi vi ikke føler os gode nok præcis som vi er. Er man ikke bevidst om denne side af sig selv, vil den måske få os til konstant at jagte anerkendelse og prestige.

Vi så at sige begærer anerkendelsen, og det er en stærk indre kraft, som du har glæde af at få bevidstgjort, så den ikke styrer dig i en gal retning.

Dette begær (eller indre stemme og identitet) kan få os til at fortsætte i det uendelige, indtil vi måske en dag går ned med stress. For hvis bare lige……..så føler jeg mig god nok!

Undgå at vurdere din værdi

… så kan du et langt stykke af vejen undgå stress i dit liv.

Det er relativt om man føler sig god nok. Det vil sige at man vurderer om man er mere eller mindre værd i forhold til andre mennesker. Og føler man sig måske ikke så god som andre leder det til lavt selvværd. Til gengæld vil et højt selvværd også være skrøbeligt, fordi almindelige livsbetingelser kan rokke ved det. Og for mange mennesker er det også en meget stor mental belastning og dermed stressfyldt at skulle holde fast i en bestemt identitet.

Kan vi undgå stress? – Fra mental belastning til mental frihed

Mindfulness er blevet populært i forhold til den særdeles stressreducerende effekt. Men oprindelig er stressreduktionsdelen i mindfulness egentligt blot en side effekt af et langt større potentiale.

Gennem daglig træning af mindfulness meditation bliver man bevidst om uhensigtsmæssige vaner men man får desuden også mod til at ændre på dem. Helt naturligt vil der blive mere plads til gode vaner, som giver mere tilfredshed og glæde og dermed mindre frustration og stress.

Mindfulness vil også hjælpe på et lavt selvværd, fordi man efterhånden vil holde op med at sammenligne sig med andre mennesker. Der opstår skridt for skridt en indre tilfredshed over at være lige der hvor man befinder sig. Så man har i øvrigt heller ikke brug for at søge et højt selvværd og gå og bekymre sig over, hvad andre tænker om dig .

Det giver helt naturligt en stor frihed til at være tilstede med dig selv og føle dig fuldstændigt tilstrækkelig som menneske.

vil du derfor undgå at stress kryber ind under huden som en konstant uro og rastløshed? Så bring endeligt mindfulness ind i dit liv ♥

Læs også mit indlæg om:

Mindfulness og lavt selvværd