Skip to content
Mand prøver at undgå overspringshandlinger

Undgå overspringshandlinger

Overspringshandlinger er ofte et emne der dukker op på mine kurser. For nogle fylder det meget i bevidstheden, at de ikke får udført de dagligdags opgaver – som ellers er ganske enkle – for andre er det at få sat sig ned og mediteret hver dag, der kan være en udfordring – men fælles er det, at de ofte får dårlig samvittighed, når de laver overspringshandlinger. Så hvordan kan vi egentligt undgå overspringshandlinger? Du må i hvert fald kende grunden til, at du laver overspringshandlinger for at du kan ændre på det – og der er nogle klare fællestræk. Læs med her.

Overspringshandlinger er egentligt interessante

Overspringshandlinger er egentlig noget ret interessant. For der kan være mange forskellige grunde til, at vi gør det, altså udsætter det, vi skulle gøre eller helt springer over. De fleste af os bliver også tit ærgerlige over, at de spilder tid eller for eksempel ikke får den gode effekt af at meditere.

Mange mennesker har i forvejen ofte en følelse af, at der er al for lidt tid til det, der virkelig betyder noget i deres liv. For det handler jo nok for os alle om at føle os godt tilpas i den tid, vi har til rådighed. Og selvom der er forskellige grunde til at lave overspringshandlinger er der absolut nogle fælles træk, som er værdifulde at kende til.

Hvor laver du overspringshandlinger ?

Prøv lige et øjeblik at tænke efter: Laver du sædvanligvis overspringshandlinger i de mest lykkelige stunder i dit liv?

Nej, vel?

Det sker sikkert mest – som for mig selv – netop, når du synes det er svært, kedeligt, uoverskueligt, når du er træt og uoplagt, har brug for forandring eller måske føler dig utilstrækkelig, at du laver overspringshandlinger – helt automatisk.

Det er i hvert fald ret almindeligt, at det lige netop er i de situationer, hvor vi føler os ubehageligt til mode, at vi ikke får gjort det, som vi egentligt ønsker.

Og så er det, at vi kan komme til at dække over vores utilstrækkelighed, kedsomhed og fysiske og psykiske ubehag med mad, underholdning, arbejde, shopping osv. – altså overspringshandlinger.

Og det virker – I hvert fald lige i øjeblikket – ellers gjorde vi det jo ikke. Vi kan nemlig let aflede noget af det vi finder ubehageligt eller kedeligt gennem overspringshandlingerne.

Undgå overspringshandlinger- det er en dårlig vane Mand træt af undgå overspringshandlinger

På den lange bane kan det blive til en dårlig vane at aflede opmærksomheden eller springe noget ubehageligt over – bevidst eller ubevidst.

Vores dårlige vaner kan fungere som noget trygt og velkendt i vores hverdag. Og selvom vi ofte drømmer om noget helt andet og bedre, kan vi paradoksalt nok blive ved med at gøre det vi plejer – også selvom det ikke gør os godt.

Der er en ret tydelig sammenhæng mellem at lave overspringshandlinger og at man mærker ubehag eller kedsomhed. Så vil du gerne undgå overspringshandlinger, må du nødvendigvis først og fremmest være bevidst opmærksom , når der er ubehag eller kedsomhed til stede og dernæst vide, hvordan du med venlighed kan opretholde ligevægten.

Det har klart en betydning for vores velbefindende, at vi er bevidste om, hvad der foregår i vores liv – og naturligvis også når vi laver overspringshandlinger. Og her er meditation og mindfulness en værdifuld hjælp, da det netop handler om at blive mere bevidst om, hvad der foregår mens det foregår.

Kan du komme i tanke om, hvor i dit liv du laver overspringshandlinger, så skriv det gerne herunder i kommentarfeltet. Jeg vil glæde mig til at høre fra dig.

 

Læs også min artikel om Overspringshandlinger – kender du dem?

 

Vil du have personlig hjælp?

Ring eller skriv til mig, og vi finder den bedste løsning for dig.

På det personligt tilrettelagte mindfulness og meditationsforløb, får du hjælp til helt specifikke problemer gennem samtale og meditation.

Tjek det individuelle mindfulness og meditationsforløb her >>

Lise Lotte Trujillo har siden starten af 1990erne haft en særlig interesse for den nødvendige balance mellem krop og sind. Hendes passion er at hjælpe andre med at finde nøglen til et mindre stressfyldt, mere balanceret og meningsfyldt liv. Lise Lotte er blandt andet uddannet akupunktør, Narrativ Samtaleterapeut, MBSR mindfulness lærer fra Aarhus Universitet og er sideløbende meget optaget af den oprindelige psykologi og filosofi fra buddhismen, der har mere en 2.500 års visdom at trække på.

Hun er blandt pionererne indenfor online mindfulness undervisning.

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top

Vil du sove godt igen?

 

Kurset indeholder:

 

5 korte og overkommelige mikropodcasts med konkrete redskaber til en god nattesøvn, skøn morgen & dejlig dag.

 

Det koster 0 kr., og du kan altid afmelde dig igen, hvis du ønsker det

God nattesøvn – skøn morgen – dejlig dag