Rikke deltog på mit online kursus Giv slip på den indre dommer – 4 trin…
Tankemylder – nat eller dag – sådan får du ro – genfind balancen i krop og sind
”Ingen tanker er virkeligheden, heller ikke dem, som siger, de er”
Det, at kunne tænke er en fantastisk menneskelig evne. Det er bare ikke altid det føles sådan – og slet ikke, når det er negative tanker, der kører og kører i hovedet på en. Det kan blive en ond spiral, hvis ikke man ved, hvad man skal gøre ved det. Der findes heldigvis en effektiv løsning mod tankemylder gennem meditation og mindfulness. Og det fortæller jeg dig om herunder.
Tankemylder – Hvad er problemet?
Det er bare rigtig træls og irriterende at have hovedet fuldt af forstyrrende tanker, når man skal koncentrere sig om noget, eller bare vil have ro i hovedet. Igen og igen tager tankerne magten, og vender tilbage og spekulerer videre over det samme igen. Og igen. Mange af de mennesker jeg møder på mine mindfulness kurser, fortæller at de har forstyrrende tanker der laver tankemylder i hovedet, de bliver helt enkelt stresset af alle de tanker, som tit også er negative tanker. Mange har en drøm om at kunne få fred for tankerne – og det kan man faktisk lære at få.
Det er ofte om natten, at tankemylder kan opleves mest generende. De kværner rundt, når vi lukker øjnene og vender blikket indad. I løbet af dagen, hvor vi måske er tvunget til at fokusere ud og kroppen er i aktivitet, opleves det ikke helt så tydeligt – selvom tankerne er der med samme intensitet. Hvis man heller ikke kan falde i søvn på grund af sine tanker, bliver det bare værre.
Terapi for mænd – bliv mentalt stærk og tag kloge valg
Et uroligt sind kan give en urolig krop
Tankemylder kan give en urolig krop. Og du kender det måske selv; Du har lagt dig i din seng for at sove og det eneste der sker, er tankerne der kører i ring og, at du konstant vender og drejer dig. Du er helt enkelt ved at gå ud af dit gode skind og kan ikke finde ro.
Den mentale og kropslige uro, der opstår ved tankemylder, opleves for de fleste mest tydeligt om aftenen eller om natten. Men lægger du mærke til det i løbet af dagen, så vil rastløse tanker måske også få dig til konstant at være i bevægelse om dagen.
Stress og bekymring kan give tankemylder
Forstyrrende tanker eller tankemylder kan opstå på grund af stress. Det kan skyldes svære livssituationer, en uhensigtsmæssig livsstil, sygdom, skilsmisse, lavt selvværd eller når det er svært at leve op til egne eller andres forventninger. Stress kan øge aktiviteten af negative tanker,og er man ikke opmærksom på det, kan tankerne også tage styringen – og der opstår tankemylder.
Tankemylder og de mange fantasifulde historier
Vores tanker skaber fantastiske og fantasifulde historier – hvilket er en vidunderlig evne vi har som mennesker. Der, hvor det skaber problemer, er der, hvor vi ikke er opmærksomme på at det sker.
Når vi ikke er bevidst opmærksomme på vores tanker mens de er der, kan vi let komme til at tro, at tankerne er den endegyldige sandhed. Det er de naturligvis ikke. Men kommer vi til at tro det, kan det få tankerne til at løbe løbsk for os og blive til et tankemylder, der gør at vi let kommer til at sidde fast i negative tankemønstre.
Vi kan lære at lægge afstand til vores tanker, når vi kan begynde at se tanker som bare tanker. At vi ikke er vores tankemylder, men at vi er den der oplever det. Og at tankerne ikke nødvendigvis er virkeligheden, men måske bare en fantasifuld historie, der har fået lov til at vokse.
Ryd op i dine tanker
Der er heldigvis meget du selv kan gøre i din hverdag for at rydde lidt op i dit tankemylder, så du kan få mere både kropslig og mental ro.
Her får du nogle gode tip, der kan hjælpe dig på vej:
1. Få ryddet op i dine konflikter – store som små – samme dag de opstår og inden du lægger dig til at sove
Kan man helt undgå konflikter er det det bedste for det er ikke rart, at være uvenner med andre. Måske kender du det? En ubetydelig misforståelse eller en dum konflikt kan bare sætte sig fast i hovedet og køre rundt og rundt.
Nogle gange kan man godt fortrænge det i løbet af dagen, men så snart man lægger sig for at sove, popper det op igen – og så kan man ellers ligge der med tankemylder og forsøge at tænke sig til en løsning – der ikke løser noget alligevel. Derfor er det en rigtig god vane at få ordnet de daglige uoverensstemmelser hver dag så snart de opstår. Har du nogle gamle konflikter du ikke har fået løst, så se om du kan få ryddet op i dem. Det vil virkeligt give dig en enorm mental frihed.
2. få styr på det, der stresser dig
Føler du dig stresset i hverdagen, øger det tendensen med forstyrrende tanker og tankemylder – men det gælder også omvendt. Man kan nemlig blive stresset af, at man ikke kan få ro i hovedet på grund af tankemylder, så det bider sig selv i halen. Så ryd op i dit liv, se om der er noget, du kan gøre mere hensigtsmæssigt, så du kan få fjernet noget af det, der stresser. Mindfulness og meditation kan reducere stress, men det vil selvfølgelig speede processen op, hvis du samtidigt kan fjerne det der stresser dig. Mindfulness giver dig desuden mere klarhed over, hvad der er godt for dig og knap så godt for dig.
Værdsæt dine tanker
Mindfulness og meditation er en effektiv metode til at få ro på tankerne. Ja, faktisk kan der blive fuldstændigt stille – hvilket mange oplever på et mindfulness kursus eller på et retreat.
Vi kan ikke stoppe vores tanker, men vi kan gennem meditation og mindfulness reducere de kværnende tanker, som ofte forårsages af stress. Vi kan også gennem en bevidst øget opmærksomhed blive i stand til bare at iagttage vores tanker, uden at lade os gå på af dem. Vi lader dem simpelthen bare være der.
Gennem enkle meditationer kan du både øge opmærksomheden og koncentrationsevnen og reducere dit stressniveau. Ved at komme ned i det dybe og rolige åndedræt, vil nervesystemet slappe mere af og kroppen og sindet kan derfor også slappe af. Og dermed får du hovedet til stille og roligt at stilne af.
Du kan også meditere på tankerne. Bare vend den fulde opmærksomhed mod tankerne med interesse og venlighed. Du kan for eksempel forestille dig, at tankerne er et tog. Derefter kan du rent mental træde et skridt tilbage, sætte dig på en smuk græsbakke og bare se toget kører forbi – altså uden at involvere dig i passagererne i toget.
Det kræver naturligvis træning at kunne holde opmærksomheden på åndedrættet eller på tankerne uden at blive fraværende. Men giv ikke op, det er virkeligt en effektiv metode. Så du behøver ikke at kunne mestre det til perfektion for at få gavn af mindfulness og meditation. Det er en proces, hvor der hele tiden sker noget inde i dig og hvor du hele tiden bliver klogere på dig selv. Måske vil du komme til at værdsætte dine tanker på et tidspunkt, når du begynder at opdage at tankerne også kan give dig vigtige selvindsigter til at leve et mere harmonisk og fredeligt liv.
Vil du have praktisk hjælp til at få ro på tanker og krop?
Er det tankerne, der holder dig vågen om natten, så tjek mit kursus:
Slip fri af søvnproblemer online kurset >>
Mange har også fået hjælp af mig til at få ro i hovedet og kroppen gennem et individuelt mindfulness og meditationsforløb.
Tjek det personligt tilrettelagte individuelle mindfulness og meditationsforløb her >>
Ring gerne til mig og få en gratis uforpligtende afklaringssamtale.
Kærligst Lise Lotte
This Post Has 0 Comments