skip to Main Content
Stresspsykolog Uffe Damborg, indsigtsmeditation

Du skal møde Stresspsykolog Uffe Damborg, som har mere end 40 års erfaring med stress og indsigtsmeditation

Uffe er en af mine min mentorer og inspirator i den mindfulness, jeg formidler. Og som den eneste i Danmark underviser han i indsigtsmeditation.

Det er vigtig at have fundamentet i orden, når man formidler mindfulness.

Og fundamentet bliver mere stabil, når man kender til de oprindelige rødder i mindfulness – også når man formidler en moderne og sekulariseret mindfulness, som jeg gør på mine kurser.

Sekulariseret mindfulness er iøvrigt de oprindelige metoder uden nogen religiøs tilknytning.

For ellers kan man så let gå hen og glemme retningen og derved miste noget af det virksomme i mindfulness.

Og for at du kan få en ide om, hvad der ligger bag den moderne sekulariserede metode, har jeg spurgt Uffe om hvem han er, hvordan han fik sin interesse for mindfulness meditation og ikke mindst hvordan han arbejder med mindfulness på sine retreats.

Hvem er Uffe Damborg?:

IMG_9590
Uffe Damborg har mere end 40 års mindfulness meditationserfaring. Og så er han min mentor og inspirationskilde i den mindfulness, jeg formidler.

Uffe Damborg er privatpraktiserende psykolog med praksis på Vesterbro i København.

Han arbejder med kognitiv terapi og mindfulness psykologi, herunder stress og stressrelaterede problemer samt spiseproblemer.

Uffe Damborg er medforfatter til bogen Mindfull spisning”.

Du kan læse mere om Uffe lige –> her, hvor du også får mere viden om indsigtsmeditation.

Hvordan opstod Uffes interesse for mindfulness og indsigtsmeditation?

Uffe var 24 år, da han i 1968 begyndte med intensiv meditation efter at han havde rejst rundt i sydøstasien.

Uffe tilbragte derefter samlet set mere end 8 år i buddhistiske klostre i Indien og Sri Lanka i 1960erne og 1970erne udelukkende med praksis af indsigtsmeditation.

Indsigtsmeditation er den danske oversættelse af vipassanna, som er en meditationsmetode i theravada buddhismen – den gren af buddhismen Uffe er uddannet i.

Efter årene i Østen uddannede Uffe sig til psykolog.

Og i dag har han altså således mere end 40 års erfaring med meditation og er den eneste vipassana lærer i Danmark.

Hvilken “retning” indenfor mindfulness arbejder Uffe med?

Når du møder en Vipassana lærer skal du altid spørge, hvem personens lærer er.

Det er ligesom et kvalitetsmærke, at du er tilsluttet en tradition.

At det bare ikke sådan er noget du finder på.

Uffe er som den eneste undervisende i linjen fra Anagarika Munindra og Mahasi Sayadaw.

Anagarika Munindra var den mest fremtrædende elev af Mahasi Sayadaw, der tilvejebragte hele renæssancen indenfor indsigtsmeditation i det forrige århundrede.

Anagarika Munindra betegnes som en af fædrene for hele mindfulness-bevægelsen.

Han har haft en enorm indflydelse på udbredelsen af mindfulness af indsigtsmeditation i Vesten, i og med at mange vipassana lærer har modtaget undervisere af Anagarika Munindra.

Uffe har været i seks år hos Anagarika Munindra, han har undervist sammen med ham og sammen med Joseph Goldstein i Indien.

Joseph Goldstein har været en af medstifterne af det ældste og største vipassana retreatcenter i USA, hvor Jon Kabat-Zinn udviklede MBSRde 8 ugers MBSR stressreduktionsforløb jeg også udbyder.

Joseph Goldstein betragter også Anagarika Munindra som sin lærer.

Jon Kabat-Zinn fik ideen til MBSR under et retreatophold hos Joseph Goldstein i The Inside Meditation Society i Massachusetts i USA.

Der er altså en lige linje fra Jon Kabat-Zinn tilbage til Anagarika Munindra.

Hvad lægger Uffe selv vægt på, når han holder retreats?

Når Uffe holder retreats lægger han vægt på at undervise i den traditionelle buddhistiske tradition, sådan som Uffe har modtaget den fra sin lærer.

I hele theravada traditionen lægger man meget vægt på traditionen.

Uffe bruger derfor den budhisstiske meditationspsykologi, de buddhistiske begreber, selvom han også refererer til moderne neurologi.

Og til oktober 2015 kan du faktisk møde Uffe, når han kommer til Aarhus og holder et weekend-Townretreat her i Lystrup.

Selve retreatet er tre dage med intensiv indsigtsmeditation, hvor vi observerer tavshed. Det er en klassisk vipassana meditation.

Hvor vi ikke bestiller andet end at gå og sidde.

Vi sigter på at meditere på alt, vi oplever i de tre dage.

Vi observerer tavshed for at få lejlighed til at rette opmærksomheden indad for at internalisere opmærksomheden, hvilket vi faktisk sjældent har muligheden for sammen med andre mennesker, fordi vi sjældent “tillader” os at være tavse, når vi er sammen med andre.

Uffe underviser og guider hele vejen igennem og holder bl.a. en dharma tale der er relevant for den meditative praksis.

Du kan læse mere om Uffes forskellige Townretreats lige —> her.

Du kan også læse mere om mindfulness meditation her

Vil du prøve at meditere, så har jeg lavet en gratis meditation til dig: Du finder din GRATIS meditation lige —> her

Lise Lotte Trujillo har siden starten af 1990erne haft en særlig interesse for den nødvendige balance mellem krop og sind. Hendes passion er at hjælpe andre med at finde nøglen til et mindre stressfyldt, mere balanceret og meningsfyldt liv. Lise Lotte er blandt andet uddannet akupunktør, Narrativ Samtaleterapeut, MBSR mindfulness lærer fra Aarhus Universitet og er sideløbende meget optaget af den oprindelige psykologi og filosofi fra buddhismen, der har mere en 2.500 års visdom at trække på.

Hun er blandt pionererne indenfor online mindfulness undervisning.

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top

Vil du sove godt igen?

 

Kurset indeholder:

 

5 korte og overkommelige mikropodcasts med konkrete redskaber til en god nattesøvn, skøn morgen & dejlig dag.

 

Det koster 0 kr., og du kan altid afmelde dig igen, hvis du ønsker det

God nattesøvn – skøn morgen – dejlig dag