Skip to content

Meditationskursus

Oplev indre ro, fokus og retning

KOM MED PÅ 5 UGERS MEDITATIONSKURSUS og skab mental styrke, ro og overskud i din hverdag.

Føler du dig ofte fanget i tankemylder, eller har du svært ved at finde ro og klarhed i en travl hverdag? Dette 5-ugers meditationskursus giver dig redskaber til at skabe indre balance, så du kan møde livets udfordringer med styrke, fokus og stabilitet.

Min forventning var at blive jublende lykkelig, og jeg er på vej. Jeg har fået værktøjer til at finde indre ro, lykke og koncentration. Det, der har betydet mest har været gentagelse af de forskellige måder til at fastholde koncentrationen.        

Jeg har større overskud i min hverdag takket være meditationerne. Tusind tak, du har hjulpet mig rigtig meget.

Anette B.

### Hvorfor er Fokus, Ro og Retning vigtigt for dig?

Vi lever i en tid, hvor meget handler om at præstere og nå i mål. Det er nemt at glemme vigtigheden af at finde fred og tilfredshed i nuet. Uden indre ro vil dine tanker ofte forstyrre dig, og du vil ikke kunne nyde dine succeser. Du vil altid være på vej mod det næste mål, men føle dig uforløst.

Når vi arbejder med fokus og ro på meditationskurset, handler det ikke om at tøjle ambitionerne eller acceptere stilstand. Det handler om at bygge et stærkt fundament, så du står sikkert i dig selv og kan nå dine mål med klarhed og styrke. At du kan hvile i dig selv og være nærværende med dig selv og dine medmennesker.

HVAD FÅR DU UD AF DETTE MEDITATIONSKURSUS?

– Du lærer, Hvordan du kan:

  • stilne tankemylder og finde indre ro.
  • Opleve dybere afslapning og få en bedre nattesøvn.
  •  Forbedr din koncentration og mentale udholdenhed.
  • Få redskaber til at træffe klogere valg og bevare overblikket i pressede situationer.
  • Opbygge en stærk mental modstandskraft, der hjælper dig igennem livets udfordringer.

Dette meditationskursus giver dig ikke kun redskaber til en bedre hverdag – det kan forbedrer din livskvalitet på sigt.

AD BYGGER MEDITATIONSKURSET PÅ?

Kurset er baseret på dokumenterede meditationsteknikker fra Indsigtsmeditation, som også er fundamentet for mindfulness. Vi fokuserer på at skabe stabil koncentration gennem meditationer, der udvikler venlighed og empati over for dig selv og andre.

Meditation er en effektiv metode til at bringe dig til stede i øjeblikket, hvilket giver et solidt grundlag for at leve livet fuldt ud.

SÅDAN FOREGÅR MEDITATIONSKURSET

Meditationskurset er oplevelsesorienteret, hvilket betyder, at du får masser af praktisk erfaring med at meditere. Du lærer enkle og fleksible meditationer, der kan praktiseres hvor som helst, uanset din fysiske tilstand.

I løbet af kurset vil vi fokusere på følgende temaer:

  • Opdag og slip forhindringer for mental ro
  • Bevidst opmærksomhed, nærvær og koncentration
  • Slip stress og stiln tankerne af**
  • Skab omsorg, venlighed, accept og afslapning
  • dyb søvn og indre balance

HVAD FÅR DU UD AF AT DELTAGE PÅ MEDITATIONSKURSet?

Gennem en regelmæssig praksis med empati- og koncentrationsudviklende meditation kan du opnå, at:

  • Undgå unødvendige problemer ved at bevare et klart overblik og hurtigt takle udfordringer.
  • Fjerne overspringshandlinger og blive mere mentalt udholdende.
  • Træffe bedre beslutninger i pressede situationer, fordi du lærer at bevare roen.
  • Få markant fysisk afslapning, som kan hjælpe dig med at undgå stress og spændinger.
  •  Opleve dybere nattesøvn og mental ro – uden at ligge søvnløs med hovedet fuld af tanker.
  •  Blive mere nærværende med dig selv og dine nærmeste, så du kan nyde de vigtige øjeblikke i livet.
  • slippe dine bekymringer, og hvile bedre i dig selv

HVEM KAN DELTAGE PÅ DETTE MEDITATIONSKURSUS?

Dette meditationskursus er for alle – uanset om du er nybegynder eller allerede har erfaring med meditation. Hvis du finder det udfordrende at koncentrere dig under meditation, vil du få redskaber til at styrke dit fokus.

Du behøver ikke at have et specifikt problem for at praktisere meditation – meditation kan nemlig hjælpe dig med at undgå mange unødvendige udfordringer i livet.

PRAKTISK INFO

Næste meditationskursus begynder:

Mandag d. 4. november 2024 kl. 17.00-19.00.

Og fortsætter d. 11., 18. og 25. november og d. 2. december.

Hvor mange er vi på meditationskurset?

Der er kun 7 pladser.

HVOR MEGET TID SKAL DU BRUGE HJEMME?

Meditation er en færdighed, som udvikles gennem en regelmæssig praksis – helst hver dag.

Meditation er en effektiv måde at udvikle koncentration, venlighed og empati. Styrken ligger blandt andet i den regelmæssighed og vedholdenhed, som man udvikler ved at meditere hver dag. Vedholdenheden kan du desuden bruge mange andre steder i dit liv.

Du bestemmer selv, hvor meget du vil praktisere hjemme hos dig selv, men et godt mål er 30 minutter om dagen.

Er du helt ny, eller har du ikke en fast meditationsrutine i din hverdag ved kursets start, kan dette meditationskursus være et afsæt til at udvikle en mere stabil meditations rutine i din hverdag.

PRIS

1.300 kr.

HVOR FOREGÅR DETTE MEDITATIONSKURSUS?

Trøjborgvej 60, 8200 Århus N.

TILMELD DIG HER:

DELTAGERNE SIGER OM MEDITATIONSKURSET

Synes det har været fantastisk med de mange intensive meditationer. Et rigtig givende meditationskursus. Og det har været vigtigt for mig at vi har mediteret meget. Det betyder meget for mig med  de lange gode meditationer, hvor jeg virkeligt har fået fat i følelser et lag dybere. Jeg vil absolut anbefale det til andre. Jeg glæder mig allerede til januar, når der er fortsætterhold. Din måde at formidle mindfulness og meditation på er helt unik kære Lise Lotte.

Helle

Ja, meditationskurset levede op til mine forventninger. jeg havde et ønske om at få mere nærvær i min hverdag, og brugte onsdag formiddag til det, og til at finde indre ro. Det har været interessant at have fokus på koncentrationen. Den viden du deler er interessant at få med, og fællesskabet omkring meditationen.

Anne-Luise

En god måde for mig at komme i gang igen med at meditere – jeg manglede forståelsen for, hvor meget tålmodighed og tid kan det kan kræve. Godt med teori, og få forståelse for at det tager tid.

B.N.

Ja, jeg synes det har været rigtig godt. jeg synes du har været rigtig ggod til at videregive din viden, og det har været rart at mærke, at du ikke blev irriteret over mine/vores mange spørgsmål. Det har været trygt og rart at komme her, og jeg vil gerne fortsætte med at meditere.

Maiken

Ja, meditationskurset levede op til mine forventninger, jeg skal blot træne det hjemme oftere og i højere grad, men jeg er en utålmodig og rastløs sjæl, som har svært ved at være i proces. Det vigtigste har været at få lov til at øve sig på HELT begynderniveau. De vigtige informationer i forhold til KONCENTRATION.

Meget professionelt og højt fagligt niveau.

C.L.

Min forventning var at blive jublende lykkelig, og jeg er på vej. Har fået værktøjer til at finde indre ro, lykke og koncentration. Det, der har betydet mest har været gentagelse af de forskellige måder til at fastholde koncentrationen.

Tusind tak, du har hjulpet mig rigtig meget. Jeg har større overskud i min hverdag takket være meditationerne.

Anette Bredgaard

Jeg vidste slet ikke, at det var så vigtigt med koncentration. Har fundet meget mere ro og afslapning. Jeg føler på en måde mere retning nu, og vil helt sikkert fortsætte med de meditationer. Vil gerne arbejde videre med koncentration, opmærksomhed og meditation på tankerne. Det er fantastisk at kunne være med mine tanker, uden at de tager over Et spændende meditationskursus.

P.A.

Har fundet mere fred og ro indvendigt. Jeg har været rigtig glad for kærlig venlighed meditationen. Bruger den næsten dagligt. Og får meditation integreret i dagligdagen. Det har betydet meget for mig at kunne styre mine tanker. Er ikke så bange for dem mere. Det er jo blot tanker. Vil helt sikkert anbefale det til andre.

D.H. P.

Fik opfyldt mine forventninger, men ærgerlig over at jeg missede en gang. Jeg kunne tænke mig at gå mere i dybden med indsigtsmeditation/opmærksomhedesmeditation og meditation på tanker. Det har øget min bevidsthed om, at jeg ikke er mine tanker, og det har givet mig en øget lyst til at øve mig.

Ulrik

Jeg har været meget tilfreds med kurset, og blev ret overrasket over, hvor stor forskel koncentration har gjort for mig i min hverdag. Koncentrationen har gjort mig mere fokuseret i mit job, og bliver ikke så hurtig distraheret. Og det har haft en positiv indvirkning på min nattesøvn. Jeg har fået mere styr på tankerne, så der er kommet mere ro på i hele mit system. Det har betydet meget for mig med de lange meditationer og den interessante viden du har delt. Jeg synes du er dygtig til at formidle din viden og erfaring videre – tak for et godt kursus!

Bente S.

Mine forventninger til kurset er blevet opfyldt, selvom jeg røg u i en svær periode fysisk og psykisk, kunne jeg tage meditationen, og få trænet. Kurset har betydet, at jeg føler jeg kan bruge og have glæde af det føler at jeg kunne stope en begyndende depression.

K. L.

Mine forventninger var ikke store, da jeg ikke har prøvet det før. Men har bestemt gået ind til det med meget åbent sind. Jeg har fået en helt anden ro i min krop. Jeg kan nu gå dejlige ture uden at få angst og at blive svimmel. Efter lige knap halvandet år med angst og svimmelhed. Det er en fantastisk lettelse. Det at kan mærke stress i kroppen, og sætte sig ned og meditere og mærke en forandring – jeg er imponeret. Jeg vil helt bestemt anbefale meditationskurset til andre.

Lisbeth Thorberg

Mine ønsker for kurset var at lære at koncentrere mig, få mere fokus på de vigtige ting i min hverdag og at kunne slappe mere af – og er godt på vej. Det er på en måde så enkelt og alligevel så ved jeg godt at der skal trænes. Det har betydet meget for mig, at vi har mediteret meget, og kan mærke at det gør en stor forskel i forhold til lignende kurser jeg tidligere har været på. Det er virkeligt godt med den efterfølgende resume mail, så jeg kan læse det igen efter hver gang. Den er også en støtte gennem ugen til næste gang. Jeg har allerede anbefalet kurset til flere af mine veninder og glæder mig til et meditationskursus 2 🙂

Susanne

Min forventning gik mest på at få afprøvet meditation under guidning med et håb om at opnå mere ro i tanker og krop. Jeg har fået noget viden, inspiration og lidt øvelse med. Jeg føler, at der er langt igen, hvis meditation skal integreres i min hverdag – men en fin introduktion. Det har betydet mest for mig at have et dedikeret rum (tidsrum og selskab) til at prøve meditation af, da det ellers kræver meget selvdisciplin for mig. At få teoretisk viden med – det giver mere motivation. Jeg vil gerne anbefale meditationskurset til andre.

Anni

jeg havde en ide om at meditation nok var lidt langhåret, men det var helt konkret og slet ikke mystisk. Det har været utroligt interessant med den spændende viden og baggrund for meditation, og at få det i mail efter hver gang har været ren luksus. Nu kan jeg gå tilbage og se, hvad vi gennemgik. Det har været den lange køretur værd, og jeg vil anbefale kurset til andre.” Du skal nok regne med at se mig igen snart på et andet meditationskursus  ☺

Maibritt

Mine forventninger til kurset blev opfyldt, især med koncentration på åndedrættet og på tankerne, det inspireret mig og motiveret mig til at arbejde med koncentration, øget fokusering og nærvær i min hverdag. Det giver mig mere ro, også til at være mere afventende og undersøgende i forhold til hvordan jeg vil reagere i forskellige situationer. Det har betydet mest for mig med træning, træning og træning – det gør hele forskellen for mig med at holde kursen i forhold til andre meditationskurser jeg har prøvet der minder om. Tiden til at gøre det.

Anonym deltager

Ja, mine forventninger til kurset blev opfyldt. Jeg har aldrig mediteret før, fik indblik i hvad det er og hvordan man gør grundlæggende. Så har jeg noget at øve på hjemme, evt. bygge videre på, på et efterfølgende kursus. Det har betydet mest at sætte mig ned, slappe af og koncentrere mig om ingenting, få hovedet tømt for tanker, fornemmer også at det giver mig bedre koncentration i hverdagen, især på arbejdet. Jeg vil naturligvis anbefale kurset til andre. Tak for et godt meditationskursus og tak for denne gang.

SHM

Ja, meditationskurset har bestemt levet op til mine forventninger! Jeg er slet ikke i mål, men jeg kan tydeligt mærke at jeg kan bruge det og er godt på vej. Det har betydet mest, at jeg har lært at træne på fokusering og kunne bestemme over min vejrtrækning. Har haft en oplevelse af at kunne sænke min hvilepuls markant.

Anonym deltager

Det var godt at være med på meditationskurset og vide at meditationen ville være et fast element i ugens gang, mens det stod på. Det rolige rum, der bliver skabt. Refleksion har betydet meget. Tak for kurset. Det gjorde godt.

Hanne

Det har virkelig været en gave at arbejde med min koncentration. Kan mærke at den er væsentligt forbedret. Jeg har tidligere ikke brudt mig om at lære nye ting/færdigeder. Det var virkelig hårdt og svært synes jeg! Jeg er nu blevet opmærksom på at en del af grunden har været at jeg ikke havde evnen til at fordybe mig og koncentrere mig.

Jeg ville elske, hvis der var mulighed for at komme en gang om ugen året rundt. Synes virkelig der sker fantastiske ting når jeg mediterer sammen med andre. Din måde at være på Lise Lotte, og din kæmpe viden om mindfulness har betydet meget. Har været enormt glad for indsigtsmeditationen ☺

Har allerede anbefalet meditationskurset til andre ☺

T. K.

jeg har følt mig tryg og i ”gode hænder”. Kunne godt tænke mig at arbejde videre med decideret meditation på tanke-tomhed og forandring.

Det har betydet meget med fokus, seriøsitet, koncentration. At arbejdet har været koncentreret

Vera

Jeg lærte nogle simple og effektive meditationsøvelser, som er nemme at bruge i hverdagen. Samtidig fik jeg opfyldt mit behov for at komme nærmere på mig selv og finde mental ro.

Det har haft stor betydning for mig at finde mental ro i en travl hverdag samt at få nogle redskaber til at få kontakt til mig selv og mine tanker/følelser.

Jeg vil absolut anbefale kurset til andre. Din rolighed smitter af, så det sekund, man træder ind ad døren, finder jeg mere ro. Det er meget positivt.

L.K.S

Jeg har fået rigtig meget ud af kurset:

• fokus på tanker

• fordybelse

Jeg har fået redskaber til at styre mit tankemylder. Jeg skal fortsat arbejde meget med meditation – øvelse gør mester. Men jeg mærker allerede et fokus på at stoppe ikke konstruktive tanker. Jeg har brug for ro – og det føler jeg meditationen giver mig. Tak for de opfølgende mails.

Lisbeth

Det bedste har været at skulle afsted, at have ”min tid” og stilhedsdagen.

Jeg har fået stærkere rødder og mere ro.

Tina

Jeg havde håbet at få nogle værktøjer til at hjælpe mig i hverdagen, og det har jeg fået. Jeg havde håbet at få mere konkret hjælp til at lærer hvordan jeg skal meditere (teknikker), end jeg har kunnet få på internettet, og det har jeg fået. Jeg havde håbet at få meditation mere ind i hverdagen, og det har jeg fået.

Jeg har fået lettere ved at sove/falde i søvn.

Jeg glæder mig mere til at meditere nu

Det bedste har været at høre andres erfaringer. Jeg troede fx andre havde meget lettere ved det end jeg. Det var meget rart/beroligende, at vide alle de andre havde det på samme måde. De andres erfaringer/oplevelser/tips etc. Hjalp mig meget.

Tusind tak – jeg ville ønske at kurset var meget længere, jeg har slet ikke fået nok!

Anita

Alle forventninger opfyldt. Jeg havde håbet, det ville gøre mig det godt, men havde slet ikke turdet håbe på så store forandringer i min hverdag. Har fået meget mere ro i kroppen. Har lært at stoppe op og nyde de små ting i hverdagen. Føler meget mindre stress i min hverdag – kan meget bedre håndtere det stress der er. Har lært at nyde nuet. Det bedste har været at være sammen med andre, at blive guidet af dig og mærke din ro, der smitter af på os andre. Ønsker bare at du fortsætter dit gode arbejde. Du gør en kæmpe forskel. Tak for dig.

Vivian

Jeg har fået meget mere ro i sindet selv i stressende situationer. Jeg er mere i nuet end før. Jeg dømmer ikke så meget mere. Jeg er blevet mere bevidst om mine handlinger.

Jeg har fået mange gode værktøjer med, som jeg kan arbejde videre på. Tusind tak til Lise Lotte for alle de gode råd og værktøjer samt vejledning.

Arzo Afzali

Back To Top

Vil du sove godt igen?

 

Kurset indeholder:

 

5 korte og overkommelige mikropodcasts med konkrete redskaber til en god nattesøvn, skøn morgen & dejlig dag.

 

Det koster 0 kr., og du kan altid afmelde dig igen, hvis du ønsker det

God nattesøvn – skøn morgen – dejlig dag