3 dages retreat i stilhed ved Rørbæk Sø
23.-25. oktober 2026
Program for retreat i stilhed
På retreaten, der bliver afholdt til efteråret, vil vi bevæge os inden for disse metoder og temaer:
- Mindfulness på kroppen og tanker (Satipatthana)
- Intensiv fokusering på åndedrættet (Samatha meditation)
- Meditation på kærlig venlighed, medfølelse og med-glæde (Brahmavihara)
- Gående meditation inde eller ude
- Rolig bevægelse (Yoga, Qi gong eller lignende)
Dagene vil se således ud:
Morgen
Mindful bevægelse (enkel yoga eller Qi gong).
Vi starter dagen stille ud med noget let bevægelse, så kroppen langsomt kan vågne op og komme i gang.
Om formiddagen veksler vi mellem siddende, liggende og gående meditation inde og ude.
Middag
Efter frokost vil der være mulighed for gåture i skøn natur og tid til selv-refleksion.
Her er der også mulighed for at tage en hvilepause.
Om eftermiddagen vil der blive vekslet mellem siddende, liggende og gående meditationer.
Aften
Efter aftensmaden og en hvilepause, vil der være tema/teori-oplæg til fordybelse og udvikling – både med meditativt og personligt perspektiv. Vi mediterer igen inden sengetid og forbereder os på natten
Aftenprogrammet slutter kl. 21.00, hvorefter der er en ekstra times meditation for dem, der ønsker det.
Retreaten inkluderer:
- Fuld forplejning med økologisk vegetarisk kost, kaffe/te, frugt og snack
- Undervisning fra ankomst til afrejse
- Overnatning i lyst og behageligt værelse
- Dele toilet og bad til værelserne
Du skal selv sørge for:
Transport til og fra retreaten.
Eget udstyr til meditation og bevægelse.
Investér i dig selv
Rigtig mange af os har svært ved at finde tid og overskud til at stoppe op i hverdagen, og give os selv den nødvendige opmærksomhed, det kræver at holde livsglæden ved lige.
Denne weekend åbner op for, at du kan komme helt væk fra hverdagen, genfinde roen, og tage de redskaber med hjem, som du får på retreaten. Så weekenden ikke blot er et kort pusterum – men en investering i din fremtid og livsglæde.
Lige nu kan du spare 500kr ved tilmelding senest den 1. august 2026.
Priser
3 dages retreat:
Enkeltværelse: 4.900 kr. (5.400 kr.).
Du kan betale i 2 eller 5 rater.
Afmelding
Bliver du forhindret i at deltage på retreaten, kan du frit overdrage pladsen til en anden. Send mig da navn, adresse og telefonnummer på den pågældende person.
Ved afmelding senest 30 dage før weekend retreat start, refunderes det indbetalte beløb fratrukket et afbestillingsgebyr på 1.000 kr.
Ved afmelding senere end 30 dage inden retreat start, refunderes beløbet ikke.
Retreaten er både for nye og erfarne meditationsdeltagere.