Rikke deltog på mit online kursus Giv slip på den indre dommer – 4 trin…
Mindfulness retreat – hvorfor være i stilhed?
Hvorfor du skal tage på mindfulness retreat
Ved at tage et pusterum fra dagligdagen kan du i ro og fred få bedre overblik over dit fysiske og mentale velbefindende. Du giver dig selv tid til at være i nuet, at observere og udvikle bevidsthedsniveauet og sætte tingene i et nyt og klarere perspektiv. Guidede meditationer, stilheden og de skønne omgivelser giver dig mulighed for at komme tilbage til dig selv, så du bliver bedre til at mærke dine grænser og behov samt at passe bedre på dig selv.
På en retreat for du mulighed for at stille spørgsmål til dine vaner og således udvide og udvikle din måde at se, tænke og handle på. Og så får du opbygge en større tillid til krop og bevidsthed. Det smukke er, at du får opbygge større medfølelse, accept og venlighed over for dig selv. Det får også en positiv effekt på dine omgivelser.
Hvad foregår der?
på en klassisk mindfulness retreat efter de gamle visdomstraditioner som fx i Vipassana, er der lagt en enkel ramme omkring retreaten.
Retreatet er bygget enkelt og struktureret op med siddende eller gående meditationer, undervisning i buddhistisk psykologi og medfølelse, måltider og søvn. Man går i stilhed fra første meditation på ankomstdagen indtil efter sidste meditation på afrejsedagen. Du opfordres til tavshed, at du ikke læser, taler i telefon, ser tv mm. hele ugen, så du virkelig får mulighed for at gå i dybden.
Meditationerne bliver nogen gange guidede men hovedsageligt foregår de i stilhed.
Hvad giver det mig af være på mindfulness retreat?
Tid i ro og fred til at lære mig selv bedre at kende er noget af det jeg værdsætter mest ved at være på mindfulness retreat. Netop det at komme hjemmefra, at være i stilhed og uden forstyrrelser giver mig mulighed for at reflektere meget dybere og komme tættere på mit indre liv.
Jeg er meget fascineret af, hvordan min krop og mit sind kan føre mig gennem tilstande af rastløshed, træthed, døsighed, vågenhed, indre ro, udmattelse, kedsomhed og taknemmelighed. Da jeg for eksempel har en tendens til at blive rastløs, er det værdifuldt for mig at kunne genkende denne følelse og stoppe op i tide.
Gennem en daglig mindfulness praksis og ved jævnligt at deltage på et mindfulness retreat, får jeg en daglig mental og kropslig statusopdatering, så jeg bedre kan mærke mine behov og dermed tage vare på mig selv.
Hvordan du kan deltage på et mindfulness retreat?
Har du brug for at passe bedre på dig selv eller er du blevet nysgerrig på, hvordan det opleves at være i stilhed med andre så se her:
Du kan opleve en enkelt dag i stilhed:
Kom med på fordybelsesdagen her
Få en intens og sanselig oplevelse ved at deltage på en 3 eller 4 dages retreat her:
This Post Has 0 Comments