Skip to content

John fik pulsen ned og er blevet mere tolerant

Er mindfulness også for mænd? Interview med John der deltog på et 8 ugers Mindfulness MBSR forløb:

Der er flere og flere mænd der får øjnene op for, hvordan mindfulness kan forbedre den fysiske og mentale sundhed. Mange mænd fortæller mig, at de føler sig mere robuste og fokuserede efter et Mindfulness kursus.

De får det bedre med sig selv, deres familie og på jobbet, fordi de får lettere ved at være tilstede lige der, hvor de befinder sig.

De finder en bedre balance mellem at fokusere på jobbet, når de er på arbejde og at være nærværende med familien, når de kommer hjem.

Det sparer dem for dårlig samvittighed, frustrationer og mange søvnløse nætter.

John er bare en af dem.

Og han ville rigtig gerne fortælle til så mange som muligt, at mindfulness altså også er for mænd.

”De ved det bare ikke”, som han siger.

Læs interviewet med John – og bedøm selv, om mindfulness er noget for dig.

Hvad var din motivation for at være med på kurset?

Det væsentlige var søvnproblemer p.g.a. tankemylder. Søvnmangel gør mig irritabel og kort for hovedet.

Hvordan kom du med på kurset?

Jeg havde flere gange gennem flere år omtalt for min nærmeste familie, at jeg kunne tænke mig et kursus i meditation. Men tiden gik bare uden handling.

Ville du have deltaget, hvis din datter ikke havde fundet kurset til dig?

Nej, nok ikke. Tiden har bare det med at gå uden at tage action/vare på sig

Selv.

Hvorfor?/Hvorfor ikke?

Ja, de samme spørgsmål stiller jeg også mig selv – specielt her efter kursus forløbet. Men det er vel ligesom mænd også har svært ved, at komme til læge i tide ”det går nok” jeg klarer den.

Endelig er det også lidt uvidenhed om hvad meditation egentligt går ud på og hvad det gør godt for.

Hvad var det hun sagde/gjorde, der overbeviste dig om, at du skulle med?

Jeg blev for et år siden indlagt akut på hospitalet med problemer i immunforsvaret som gjorde mit blodplade tal var under 5. Jeg blev indlagt på hæmatologisk afd. med de svære kræftpatienter, ikke fordi jeg var livstruet, men det gav mig dybe reflektioner m.h.t livet, at se de svære tilfælde der var på afdelingen. Den medicinske behandling gjorde, at jeg stort set ikke sov i 5 døgn. Under et besøg af min datter og svigersøn fik jeg et sammenbrud som nok gjorde et stort indtryk på min datter. Hun tog så teten og tog mindfulness op til debat.

Jeg holdt en fest for den nærmeste familie da jeg blev 65 år. Hun tog initiativ til blandt de inviterede gæster til, at give mig pengegave, øremærket til kursus. Så var jeg jo lige pludselig forpligtet.

Hun fandt dig, og du har talt med hende. Stort tak for det – til jer begge.

Hvad er det vigtigste du har fået ud af kurset?

Faktisk rigtig mange ting. Men du spørger på det vigtigste så må jeg nævne selvindsigt – en stor øjenåbner på hvordan livet kan/skal forme sig.

Hvad har betydet mest for dig under kurset?

Ikke at blive vred og irritabel på mig selv for ikke at få den nattesøvn som jeg vil have.

Hvis du skulle vælge én ting/et emne fra kurset, der har gjort størst indtryk hvad er det så?

Simpelthen at mindfulness kan gøre en så stor forskel på ens personlighed og finde en indre ro.

Så skal også lige nævnes samtalerne rundt, det tror jeg vi i gruppen lærer meget ved.

Hvordan har din omgangskreds og familie bemærket og reageret på, at du har været på kursus?

De har været meget nysgerrige. Spurgt meget og uvidende fniset en del.

Hvilken betydning har det haft for din familie og omgangskreds, at du har været på kursus?

Jeg er blevet nærværende, lyttende, observant kort sagt mere omgængelig

Har kurset haft nogen betydning for den måde du er sammen med andre mennesker på?

Ja, forstået på den måde, at jeg har opgivet min forudindtaget forsvarsposition.

Skulderne har fundet sin naturlige position, før var de konstant oppe omkring ørerne.

Hvordan tænker du andre mænd kan få glæde af mit kursus?

Vi er uden tvivl masser af mænd med stress.

Det er ingen nyhed, at kvinder er bedre til, at tag vare på sig selv end mænd er.

Og masser af mænd kan få endog glæde af dit kursus.

Problemet er bare, at de ved det ikke.

Hvad synes du er vigtigt at fortælle om kurset, så andre mænd bliver interesseret i det?

Jeg tror det er meget vigtig, at kommunikere et budskab om resultaterne af mindfulness, f.eks.

”Vil du forbedre din koncentrationsevne til/for at skabe bedre resultater i dit arbejds- og privatliv.”

De fleste mænds identitet ligger i deres arbejde og desværre ikke i deres privatliv.

Jeg har spekuleret en del over om det kunne være en ide, kun at lave ren mande gruppe.

Ved nærmere eftertanke er jeg en del i tvivl.

 

Du kan selv læse mere om hvad mindfulness er.

Og om det 8 ugers mindfulness MBSR forløb, som John deltog på her.

Lise Lotte Trujillo har siden starten af 1990erne haft en særlig interesse for den nødvendige balance mellem krop og sind. Hendes passion er at hjælpe andre med at finde nøglen til et mindre stressfyldt, mere balanceret og meningsfyldt liv. Lise Lotte er blandt andet uddannet akupunktør, Narrativ Samtaleterapeut, MBSR mindfulness lærer fra Aarhus Universitet og er sideløbende meget optaget af den oprindelige psykologi og filosofi fra buddhismen, der har mere en 2.500 års visdom at trække på.

Hun er blandt pionererne indenfor online mindfulness undervisning.

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top

Vil du sove godt igen?

 

Kurset indeholder:

 

5 korte og overkommelige mikropodcasts med konkrete redskaber til en god nattesøvn, skøn morgen & dejlig dag.

 

Det koster 0 kr., og du kan altid afmelde dig igen, hvis du ønsker det

God nattesøvn – skøn morgen – dejlig dag