Lever vi evigt?

Jeg modtog i dag en mail fra en god ven, som jeg for mange år siden kørte nogen sjove projekter med. Vi har ikke set hinanden i mange år, men vi fik kontakt igen for kort tid siden. Jeg fornemmer at han beskæftiger sig med noget som røre hans hjerte dybt og det gør mig glad.

Det der fik mig til at reflekterer længe over mailens indhold var emner som; at det er vigtig at være involveret i og optaget af noget der giver så meget mening. Og at tiden går så stærkt at vi må tage kloge beslutninger? Og om vi tager chancen og virkeligt lever livet eller ej.

Ja, det er faktisk skræmmende at livet går så stærk. Jeg føler mig stadig ung med 45 år på bagen, men faktisk er det 30 år siden at jeg var teenager og måske 15 år siden jeg sidst så min gode ven.

Så pludseligt går det op for mig at alle de år er gået lynende stærkt. Har jeg brugt mit liv fornuftig? Ikke hele vejen og det har da også kostet. Det har til gengæld givet mig en alverdens erfaringer, og gjort mig bevidst om at vi aldrig bliver færdige med at udvikle os som mennesker. Heldigvis beskæftiger jeg mig med noget, der er dybt meningsfuldt, og som giver konstant udvikling.

Så svaret er, som du allerede ved: Nej, vi lever ikke evigt.

Og det gør jo livet i sig selv endnu mere vigtig. at turde gribe livet fuldt ud og leve det som om, at dette er den sidste dag i livet.

Hvad bruger du din dag på i dag?