Den klassiske meditation på kærlig venlighed er efter min bedste overbevisning en praksis, der er værd at kende til. Den er enkel at gå til, og mange af deltagerne på mine kurser og retreats fortæller, at det ofte er lettere at samle og holde opmærksomheden i denne meditation end i nogle af de mere stilhedsbaserede meditationer.
En deltager på en retreat sagde engang smilende til mig, at jeg måtte være en ”kærlig venligheds-aktivist*”. Jeg tog det til mig – for der er bestemt noget om det. Det er ikke kun selve meditationen, men også denne kærlig venlige måde at være i verden på – med sig selv og andre mennesker, der er så værdifuld.
I meditationen retter man opmærksomheden mod en intention om venlighed og velvilje – først mod sig selv og siden mod andre. Det er ikke en øvelse i at fremtvinge bestemte følelser, men en stille træning i at give plads til en mere venlig og åben måde at møde livet på.
Når denne praksis gentages over tid, oplever mange, at sindet bliver blødere og mere rummeligt – og at venlighed faktisk er noget, der kan trænes.
