Jon Kabat-Zinn mindfulness i Danmark

Efter en uge i selskab med Jon Kabat-Zinn og Saki Santorelli (University of Massachusetts Medical School), er jeg blevet fyldt godt op med ny inspiration til min egen undervisning, og klædt på med viden om den nyeste forskning inden for mindfulness MBSR programmet.

250 deltagere var samlet på Fuglsøcentret til dette Mind / Body Medicine seminar, fra lande som Thailand, argentina, Australien, USA og mange andre lande fra nær og fjern.

Lise Lotte Trujillo og Jon Kabat-Zinn

Det gav mig en helt særlig højtidelig følelse at være sammen med mennesker med hver sin kulturelle baggrund, men som trods dette, hver især ønsker sig det samme af livet. At dele erfaringer med forskellige nationaliteter var meget givende og jeg har fået nye kollegiale kontakter ude i verden.

I løbet af ugen havde  jeg mange gange lejlighed til at tale med både Jon og Saki.

Og de viste begge en ægte interesse for mine spørgsmål og kommende projekter. Det er tydeligt at dette særlige nærvær jeg oplevede hos dem er forankret i en reel interesse i at møde mennesker, og i at give deres erfaringer videre. Ugen har virkeligt sat varige spor hos mig.

 

Se også:

Meditation & mindfulness

7 enkle trin til bedre søvn i din hverdag

Søvn er essentiel for både kroppen og hjernen, men alligevel kæmper mange mennesker med at få nok kvalitets-søvn. En god nattesøvn styrker koncentration, humør, immunforsvar og energiniveau, mens dårlig søvn

Læs mere »