Skip to content

Indre stilhed giver dig mod og tillid og får dig i balance igen

Stilhed har en særlig betydning for mig – både indeni og i min hverdag. Stilhed giver mig dyb indre ro, indre stabilitet og overblik, så jeg bedre kan forblive i balance i en konstant omskiftelig verden. Men vi har jo alle udfordringer i livet, så hvordan holder vi fast i os selv, og i den indre stilhed, når det brænder på.

Måske har du prøvet, hvordan fornemmelsen af kaos kan tage helt over, men også hvordan det er muligt at holde (sinds)roen i svære situationer. Du foretrækker sikkert også det sidste., ikke sandt?

Hvis dit svar er ja, så læs nogle af mine bedste tips herunder. God læselyst.

Stilhed – et paradoks

Stilhed er i grunden noget mærkeligt noget. De fleste af os kan godt lide stilhed, så vi får fred og ro og tid nok til at kunne mærke os selv – men hvis stilheden varer for længe, bliver vi lidt urolige og skynder os at opsøge andre eller tænde for fjernsynet, så stilheden ikke bliver for overvældende og vi kommer til at føle os som Palle alene i verden.

Men når vi så trods alt søger stilhed, er det i stilheden at helheden bliver mere tydeligt for os. Vi får et bedre overblik over, hvad vi ønsker at få mere af, og vi får energi til at gøre noget ved det, der i dagligdagen nager os. Det er nemlig her, i stilheden, vi bedst kan mærke symptomer, følelser, pinligheder, tanker, glæde, lykke og sorg tydeligt.

Kvinde i stilhed ved havet

Det er jo fedt, når det er alt det positive, men det bliver svært for de fleste, når det begynder at føles ubehageligt, og derfor kan al den stilhed føles truende. I stilhed er der ikke længere noget der kan distrahere os fra vores følelser eller underholde os, der er vi alene med os selv – også når vi er sammen med andre i stilhed.

Sjovt nok får vi det heldigvis bedre, når vi giver det svære opmærksomhed  – selvom det er svært – og får lært at rumme os selv på en omsorgsfuld måde. Det er lige det, du kan lære på mindfulness og MBSR kurset.

Gennem det opmærksomme nærvær (mindfulness) vil du hurtigt få en oplevelse af, hvor lidt der faktisk skal til, for at du kan føle dig i balance med dig selv.

Bliv fortrolig med stilhed

Nogle mennesker kan have haft dårlig oplevelse med stilhed. Stilhed eller tavshed kan være brugt som straf, afvisning eller udelukkelse af grupper på et tidspunkt i livet, og det er naturligvis ubehageligt. Derfor kan vi have en ubevidst modstand overfor at skulle være i stilhed ret længe ad gangen.

Måske har du også følt dig pinligt tilpas til en fødselsdag eller i andre sociale sammenhænge, hvis der pludseligt er et øjebliks tavshed i samtalen. Du mærker måske trangen til at sige noget, bare for at udfylde tavsheden. Et alternativ du kan prøve, kan være bare at nyde det øjebliks stilhed, uden at blive urolig eller utilpas.

Det er en fortrolighed med stilhed, du kan øve dig på og udvikle gennem mindfulness, og det vil give dig en enorm frihed at kunne rumme det.

Stilhed er godt mod stress

Hvis du føler dig stresset eller presset i din hverdag, eller hvis du er sygemeldt med stress, har du sikkert oplevet, at du er mere følsom over for lyde og støj end du plejer. Det er helt almindeligt, fordi støjen stresser dig og dermed kan forværre dine stress symptomer.

Din hjerne og krop har brug for hvile, og her kan du bruge stilhed til at komme i balance igen og lære dine stresssymptomer bedre at kende, så du fremover bedre kan spotte symptomerne i tide.

Vil du have hjælp til at komme dig hurtigere, kan MBSR kurset være en fantastisk hjælp og støtte, fordi du dels restituerer bedre gennem meditationerne og dels lære dine symptomer godt at kende gennem de meditative yogaøvelser, så du ikke behøver at blive bange, når du mærker almindelige symptomer fra kroppen.

Jeg er et meget socialt menneske og elsker at tale med andre mennesker, men efter retreaten fik jeg øje på, at jeg også har brug for stilhed omkring mig for at få mere ro i mig selv. 

Det er en fantastisk oplevelse at være stille med andre og bruge så meget tid på mig selv. 

Vicki

 

Tag på stilheds-retreat i skøn natur 

Indre stilhed og ro – urokkelig som et bjerg

få urokkelig indre stilhed som et bjerg

Gennem meditation kan du træne dig til en mere varig stilhed, der også holder for dig i hverdagen. Det er desværre temmelig svært at gøre på egen hånd, det skal du guides i, som jeg også er blevet guidet af erfarne lærere gennem mange år.

I Indsigtsmeditation, som Mindfulness MBSR kurset bygger på, bruges et bjerg som billede på den urokkelige og stabile indre ro og stilhed, du kan opnå gennem en regelmæssig meditationspraksis over tid.

Så selvom du allerede har været på et mindfulness kursus, så er der uanede muligheder for at komme dybere. Det vil jeg rigtig gerne hjælpe dig med.

Begræns støj – opsøg stilhed

Kender du den stilhed, der følger efter at en ventilator, en udsugning eller andet der har stået og summet bliver slukket? Den stilhed virker helt befriende, ikke sandt? Det er et godt eksempel på, hvordan selv lav støj stresser kroppen.

Nogle gange er vi slet ikke opmærksomme på, at vi er omgivet af unødig støj. Måske har du også ofte en radio eller et tv kørende som et lydtapet i baggrunden? Det er støj, du med fordel kan fjerne, hvis du gerne vil have mere ro i dit liv.

En anden slags støj (mental) er, når vi sidder og spiser med avisen foran os, eller med telefonen i hånden. Vi er ikke egentlig tilstede i det, vi er i gang med, og sanserne bliver overstimuleret af at skifte fra det ene til det andet hele tiden. Det er også en vane du med fordel kan ændre.

Det er netop det mindfulness også handler om. At ændre sine vaner og at kunne være nærværende med kun en ting ad gangen.

Lyt til stilheden

Når du har filtreret unødvendigt støj fra, kan du lytte til stilheden, og det i sig selv er en ret enkel mindfulness øvelse. Det lyder måske mærkeligt, at stilhed har en lyd, og det er da også lidt svært at forklare med ord. Det er noget du selv skal opleve.

 

Lyt til skovens stilhed

Naturen er også oplagt til at træne dig i at være med stilhed. Du kan øve dig i at være stille i naturen uden støj fra din telefon og uden at have musik i øret.

Lyt til stilheden så ofte som muligt, den styrker din egen indre stilhed og du finder efterhånden mere ro i de små øjeblikke af stille stunder i din hverdag. Når der er lyde der gerne vil fange dig ind, så lyt til stilheden mellem de lyde der er til stede.

Styrken i tavshed og stilheden sammen med andre

At kunne være stille med andre mennesker og at kunne rumme tavshed i sociale sammenhænge er en enorm styrke og frihed i sig selv. Du får lettere ved at begå dig i alle mulige situationer alene og sammen med andre, og du får mod til ikke altid at tage ansvaret for stemninger og for alle andres velvære – hvilket iøvrigt er ganske umuligt.

Når du er stille med andre bliver du samtidig mere bevidst om, hvordan det påvirker dig at være der, og  undgå at reagere negativt eller som du plejer på det, der foregår. Det giver ro til at turde være dig selv mere fuldt ud, og tillid til at det er godt nok.

Når du først har prøvet at være tavs sammen med andre føles det som en enorm frihed og som det mest naturlige i verden.

Der er netop et fælles formål med at udforske den kraft og frihed der ligger i stilhed i fællesskab med andre.

Vil du berige dit liv med mere stilhed?

Stilheden sammen med andre løftede mig ud af et socialt ansvar. jeg kunne bare være mig selv uden at nogle forventede noget af mig. Skøn weekend!

Annette

Weekend retreat i stilhed midt i skøn natur 

 

Mindfulness MBSR 8-ugers kurset inklusiv et hel dag i stilhed

 

 

Lise Lotte Trujillo har siden starten af 1990erne haft en særlig interesse for den nødvendige balance mellem krop og sind. Hendes passion er at hjælpe andre med at finde nøglen til et mindre stressfyldt, mere balanceret og meningsfyldt liv. Lise Lotte er blandt andet uddannet akupunktør, Narrativ Samtaleterapeut, MBSR mindfulness lærer fra Aarhus Universitet og er sideløbende meget optaget af den oprindelige psykologi og filosofi fra buddhismen, der har mere en 2.500 års visdom at trække på.

Hun er blandt pionererne indenfor online mindfulness undervisning.

Comments (0)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top

Vil du sove godt igen?

 

Kurset indeholder:

 

5 korte og overkommelige mikropodcasts med konkrete redskaber til en god nattesøvn, skøn morgen & dejlig dag.

 

Det koster 0 kr., og du kan altid afmelde dig igen, hvis du ønsker det

God nattesøvn – skøn morgen – dejlig dag