Rikke deltog på mit online kursus Giv slip på den indre dommer – 4 trin…
Du kan selv skabe forandringer i dit liv
I 2015 er det 20 år siden jeg prøvede meditation første gang. Når jeg tænker tilbage på alt det gode mindfulness har medført i mit liv fyldes jeg af en varm og dyb glæde over at være til stede og i live. Mindfulness har klædt mig på til at møde de udfordringer og forandringer, jeg har mødt gennem livet med et åbent hjerte.
Du kan selv skabe forandringer
Du har måske gået det meste af året og tænkt at ”nu vil jeg leve sundere”, eller ”jeg vil have mere tid til de nære ting”, eller” jeg vil prøve at være mindre streset i hverdagen” eller sådan noget. 2015 kan blive det år, hvor dit nytårsfortsæt kan blive til virkelighed.
Mindfulness skaber forandringerne indefra og ud. Gennem mindfulness begynder du at få øje på det, der virkelig betyder noget for dig. Det er en stabil metode, der kan hjælpe dig resten af dit liv. Så uanset om det er mod, tillid, ægte glæde eller andet du ønsker for dig selv i 2015, så er mindfulness en vej du kan beslutte dig for at gå.
I de næste blogindlæg, vil jeg fortælle dig om nye ideer for det kommende år. De forandringsskabende 8-ugers forløb vil naturligvis være en fast del af programmet ☺
Jeg ønsker dig et kærligt og lykkebringende nytår.
Lise Lotte
Comments (0)