Skip to content

Sensommer fordybelse

vesterhavet

For nogen uger siden tilbragte jeg en skøn sensommerferie, ved Vesterhavet i Nordjylland. Det er en af mine yndlingssteder i Danmark og jeg vender tilbage år efter år, for at rigtig kunne mærke naturens vilde elementer, få jordforbindelse og blive helt stille indeni.

De lange gåture i det skønne landskab med blid sandstrand og de rå skrænter giver mig et skærpet nærvær til at fordybe mig i naturens helhed og skønhed. Det får mig også til at drage synonymer til mit eget indre mikrolandskab.

Tanker der som skyer på himmelen kommer og går, følelser og stemninger som solens varme på kinden eller vindens rusken i håret.

Gennem årene er mit eget indre klimabarometer blevet mere stabilt. Ikke så mange emotionelle stormvejr som i mine unge år. At træne nærvær giver virkligt bonus til at nyde livet mere bevidst og fuldt ud. Naturen er et skønt sted at praktisere mindfulness. Så naturen har været et vigtigt element i min sensommerfordybelse ♥

Fyld energien op gennem sensommerfordybelse

Gennem de sidste mange år har jeg prioriteret at tage på retreat i sensommeren, fordi det er en oplagt mulighed for at forberede mig til efteråret og den mørke tid.

Sensommeren er en vigtig årstid, hvor vi kan forberede os på et skifte mod en lang periode med koldere og mørkere vejr. energien skal lades op, tempoet skal sættes ned og blikket skal vendes lidt indad, så vi kan klare os på de energiressourcer, som vi har ladet op gennem forår og sommer. Ligesom at lægge årets høst på lager, som skal kunne holde indtil foråret igen.

 

Sensommerfordybelse på retreat

Kerneelementerne på en retreat er at hele kroppen og sindet, afslappe nervesystemet og fylde op på energidepoterne. Ved at du trækker dig tilbage til et roligt sted uden afbrydelser, hvor du kan tillade dig sevl at sætte tempoet ned og blot være til som menneske, kan du forberede dig til efteråret på en helende og omsorgsfuld måde.

Fordybelsen består af mindfulness, mindful bevægelse, gående meditation i  naturen og at åbne dine sanser for alt det nydelsesfulde omkring dig.

 

Læs mere om mine retreats i skøn natur her 

 

Fortæl mig endeligt, hvad det giver dig at være i naturen??

Lise Lotte Trujillo har siden starten af 1990erne haft en særlig interesse for den nødvendige balance mellem krop og sind. Hendes passion er at hjælpe andre med at finde nøglen til et mindre stressfyldt, mere balanceret og meningsfyldt liv. Lise Lotte er blandt andet uddannet akupunktør, Narrativ Samtaleterapeut, MBSR mindfulness lærer fra Aarhus Universitet og er sideløbende meget optaget af den oprindelige psykologi og filosofi fra buddhismen, der har mere en 2.500 års visdom at trække på.

Hun er blandt pionererne indenfor online mindfulness undervisning.

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top

Vil du sove godt igen?

 

Kurset indeholder:

 

5 korte og overkommelige mikropodcasts med konkrete redskaber til en god nattesøvn, skøn morgen & dejlig dag.

 

Det koster 0 kr., og du kan altid afmelde dig igen, hvis du ønsker det

God nattesøvn – skøn morgen – dejlig dag