skip to Main Content
Heidi Agerkvist - travlhed i børnefamilierne

Travlhed i børnefamilierne af familiepsykolog Heidi Agerkvist

Mindfulness i børnefamilierne

Mange travle familier er udfordret på tålmodigheden og kommer let til at skælde børnene ud, når de bliver stressede og og udfordret på overblikket. Jeg oplever at flere og flere af mine deltagere udtrykker, at de har stor glæde af mindfulness i netop disse situationer. Dermed når de ofte at trække vejret inden de reagerer uhensigtsmæssigt over for ægtefællen, kæresten eller børnene. Og det redder ofte familien fra mange skænderier og dårlig samvittighed.

Heidi AgerkvistFor at kunne hjælpe forældre bedre til at takle de stressede situationer  gennem mindfulness, har jeg spurgt familiepsykolog Heidi Agerkvist , hvilke udfordringer børnefamilierne står med – ikke mindst op til højtiderne.

Heidi Agerkvist blogger om børnefamiliehverdagen , forældreskabet og parforholdet. Læs mere om Heidi her.

Hvordan vil du beskrive den dagligdag, du hører der er i børnefamilierne i dag?

Helt overordnet er der meget at se til i børnefamilierne idag. Der har aldrig været en mere engageret og opmærksom forældregeneration, end den vi har idag. Mange forældre er optaget af at give deres børn det allerbedste med i livet, og de strækker sig langt for at give det.

Samtidig har der heller aldrig været mere vi skal nå. Den samlede arbejdstid i familierne er høj med to udearbejdende forældre. Det går stærkt på arbejdet og der er høje krav om effektivitet og produktion. Udover arbejdet er der mange andre arenaer, som vi gerne vil eller forventes at præstere på. Der er sport, fritidsinteresser, netværk, venner, børnenes institutioner /skole, børnenes venner osv.

Mange forældre er heldige at have hjælp fra bedsteforældre, men en del bor også langt væk fra deres egne familier, og står derfor ret alene med de mange opgaver.

Så der er både rigtig meget kærlighed og meget opmærksomhed, og samtidig er der også mange opgaver og elementer at forholde sig til i hverdagen.

Hvad sker der i en børnefamilie under højtiderne som f.eks. jul?

December er både rigtig hyggelig og byder på en særlig tæt og varm stemning, masser af forventninger, hemmeligheder og hyggelige traditioner.

Og samtidig eksploderer kalenderen i enhver børnefamilie. Der er julefrokoster, lucia, klippe-klistre-hygge, juletræer der bliver tændt, der skal bages og spises æbleskiver med vennerne og bedsteforældrene, købes gaver, skrives kort osv.

Afhængigt at hvor mange børn man har, er der mulighed for at komme til æbleskive hygge mange gange – både i vuggestuen, børnehaven, skolen, SFO, hos spejderne, til håndbold osv.

Hvordan reagerer børnene i højtidsperioder?

De allermindste tusser bare rundt og følger med. Hygger sig med at kigge på den flotte pynt, mærke stemningen og måske smage på noget nyt.

Fra 3 år ligger fokus allermest på selve juleaften. Al den spænding kan godt være svær at håndtere så længe. Det kan jo føles som om der er evigheder til at det bliver jul. Så der kan godt følge et par ekstra konflikter eller nedbrud med på den konto.

Fra ca 5-6 år begynder det med hemmelighederne at fylde, og der kan være rigtig meget på spil. Kommer barnet til at tale over sig og afsløre indholdet af den hjemmelavede gave, kan verden bryde helt sammen.

For større børn fra 8-10 år er det ikke kun selv juleaften, men også alle traditionerne op til der får plads, og hvis det ikke allerede er vigtigt selv at give gaver, så bliver det vigtigt der.

Uanset alder er der ekstra mange følelser, håb og spænding på spil i sådan en periode. Og det er nemt at blive overspændt.

Hvordan reagerer de voksne/forældrene i en højtidsperiode?

Når man bliver voksen opdager man, hvor meget arbejde det egentlig kræver bag kulissen at få en børne-jul til at køre. Man kan blive lidt overvældet over det, og føle at al praktikken, de mange indkøb og de måske alt for dyre gaver overskygger hyggen og roen lidt.

Er der samtidig travlt på arbejdet, og bliver der ved med at tikke invitationer ind til flere og flere æbleskiver, så kan det føles svært at følge med, og langt mindre hyggeligt end man havde drømt om.

Som forældre har vi også rigtig mange ønsker på vores børns vegne. Og en god jul er en af dem. Vi vil rigtig gerne give dem nogle gode oplevelser og traditioner med, og i den sammenhæng vejer julen ret tungt. Derfor er det ikke ligegyldigt hvordan december og juleaften udfolder sig. Og det kan lægge et vist pres på forældrene.

Hvorfor reagerer børnene, som de gør?

December er én lang opbygning af spænding.

Der er masser af snak om gaver og masser af forventninger, spændende julekalendre i tv, nedtællinger og et stort håb i maven om, at det er lige præcis den gave jeg drømmer om, der ligger under træet.

Det er næsten dømt til at gå galt på et tidspunkt. Der er ganske enkelt grænser for hvor længe kroppen og hele vores system kan holde til at være i sådan en spændingstilstand. Som voksne kan vi overhøre signalerne om at noget er ved at være for meget. Vi kan bruge vores fornuft til at berolige os selv, og vi kan godt give lidt ekstra i en periode, når vi blot ved hvornår den slutter.

Det kan børn ikke. De er nødt til “gasse af” lige nu og her, når trykket bliver for stort. Og det bliver det et par gange i løbet af december.

Børn samarbejder dagen lang, og de kan godt mærke, at vi som voksne gerne vil have, at de skal blive glade for gaverne, eller synes det er spændende når julemanden kommer. Så det gør de alt hvad de kan for at leve op til. Det koster noget energi.

Udfordringen opstår, når de ikke altid helt kan tyde, hvad det er vi forventer af dem. Eller når vi forventer noget af dem, som de ikke kan levere. Det koster endnu mere energi.

Det er ikke rart at mærke, at nogen forventer noget af én, som man ikke kan levere. Så bliver man usikker og den usikkerhed kan man både vende indad og udad. Den kan også vise sig i form af uro, træthed eller aggression. Det kender vi også som voksne – fx på arbejdet.

Og så handler rigtig meget af børns reaktioner i december også om helt simpel overstimulering – både af aktiviteter, indtryk, informationer og følelser.

Hvorfor reagerer forældrene, som de gør?

Julen rører ved mange følelser.

Det er noget vi alle sammen kan huske fra vores barndom.

Vi har allesammen vores helt eget billede af, hvad der skal til, for at det bliver en RIGTIG jul. Hvad traditioner er der i løbet af december? Hvad spiser man? Skal man i kirke? Hvilke sange synger man? Hvordan skal gaverne deles ud? Osv.

Selvom vi er blevet voksne, bærer vi hver især vores barndomsbillede af julen med os, og det kan selvsagt skabe lidt udfordringer, hvis den partner vi har fundet os ikke har det samme billede. Måske er det billede endda meget anderledes. Og hvad gør man så? Hvilket billede af julen vil vi gerne give vores børn med? Og hvad nu hvis vores partner ikke er med på det?

Der er ikke så få diskussioner og skænderier på den her konto. Når det kommer til jul, er vi lidt populært sagt stadig forholdsvis barnlige og stædige i vores tilgang til vores partner eller andre, der vil noget andet end vi selv vil.

En anden grund til at lunten kan blive lidt kortere i december er den følelse af pres og evt utilstrækkelighed der kan opstå, når man ikke føler at man kan leve op til alt det, man enten gerne selv vil leve op til, eller som man tror eller mærker, at andre gerne vil have at man skal leve op til. Når kravene overstiger ressourcerne (tid, energi, logistik), bliver der jo minus på kontoen.

Der er rigtig meget at leve op til i december, hvis man gerne vil leve op til det hele, og det er en kunst at finde balancen mellem optimalt og realistisk.

Mange familier lever i dag som sammenbragte familier – gælder der særlige vilkår for dem?

Og i så fald hvilke særlige udfordringer oplever du, at de har under højtiderne?

Og hvad skyldes de?

Ja. Julen er jo et af de tidspunkter i løbet af året, hvor man for alvor bliver mindet om det brud der er sket i familien. Der er meget, der ikke kan være, som det plejer. Mange traditioner der ikke kan udføres helt som vi gjorde en gang. Tidspunkter, hvor det bliver tydeligt, at far plejede at fælde juletræet eller tage billeder af lucia i børnehaven, og mor plejede altid at have den særlige julekjole på, når vi var til koncert med hendes kor.

Der er mange muligheder for at blive konfronteret med alt det der var, men som ikke er mere, og som man savner eller drømmer om kunne opstå igen.

Samtidig er der en ny opgave i at få en ny udgave af julen til at fungere. Det kan føles tomt, at være den eneste voksen. Det kan samtidig blive en udfordring, hvis der er nye partnere og børn med nye (gamle) traditioner, forventninger og ønsker på banen.

Rigtig mange brudte og/eller sammenbragte familier har gavn af at lægge en indsats i at skabe deres egne nye traditioner sammen. Ikke for at glemme det der var, men for at skabe noget nyt og fælles, som alle starter på sammen og hvor man ikke hele tiden synes at der mangler en eller flere personer, før det er “rigtigt”.

Hvad gør børn stressede?

Vi skal passe lidt på med at bruge stress begrebet alt for rundhåndet og i relation til børn. Men børn bliver urolige og usikre og bruger alt for meget krudt på at orientere sig og navigere, hvis det er uklart for dem, hvad den situation de er i går ud på.

Det kan være en enkelt situation, og det kan være hverdagen i deres familie generelt.
Hvis vi som voksne ikke tager det ansvar, vi har, for at skabe tryghed og tydelige rammer, på os, så vil børnene tage det.
Det er fx fint at give børn lidt medbestemmelse, men lad være med at bede dem om at tage stilling til alt for meget. Og vær tydelig i de rammer du udstikker for dem – også selvom de måske bliver utilfredse med dem. På den lange bane er det trygt for dem at vide, at de kan regne med hvor de har dig. At du bliver stående, hvor du har stillet dig – også selvom de protesterer.
Noget andet der kan presse børn, er hvis de hele tiden føler at de skal leve op til mere end de kan. Hvis vi stiller for mange og/eller for høje krav til dem, og de oplever at det bliver for svært at komme i mål, selvom de virkelig prøver. Over tid sætter det sig også i selvtilliden, og kan give dem et billede af sig selv, som en der ikke kan finde ud af noget.

Hvad betyder det for børnene i familien, når forældrene er stressede?

Børn spejler sig i ders forældre. Så hvis forælderen er hektisk, forhastet, kort for hovedet og har gang i mange ting på én gang, vil børnene også blive hektiske, urolige og have svært ved at koncentrere sig om og fokusere på én ting ad gangen.

Hvis barnet ikke får en forklaring på hvorfor mor eller far har det så svært, og måske er sygemeldt, vil barnet forsøge at stykke en forklaring sammen selv. Og ét af de første steder det starter, er hos sig selv. Er det min skyld? Var det fordi jeg ikke ville tage mine støvler på? Eller spildte mælk på gulvet? Hvis jeg nu var et bedre barn, ville mor så blive rask?

Derfor vil jeg så gerne invitere forældrene i den situation til at fortælle barnet, hvad der på spil, og sætte en ramme op for,som det kan forstå situationen i, og som fratager det skylden. Barnet behøver ikke at få alle detaljerne, men blot nogle “overskrifter”, som giver mening for det. Fx “Mor har haft alt for travlt på arbejdet, og nu er hendes hjerne blevet syg. Den er punkteret, ligesom en cykel. Den gror sammen igen, når hun har ligget på sofaen i lang tid”. Nuancer det mere eller mindre alt efter barnets alder.

Hvilken betydning har stress hos børnene for børnenes godnatlægning og søvn?

At lade sig falde i søvn er et lille kontroltab. At give slip på den vågne bevidste tilstand og overgive sig til søvnen. Det kan være svært for et nervesystem der er lidt for anspændt, og måske har været det længe, at tillade den manøvre.

Derfor kan barnet forsøge at forhale processen med alle mulige finurlige greb. Jeg skal liiiiiige dit og dut og dat osv.

Det er også tit ved puttetid, at det, som har gjort indtryk på barnet i løbet af dagen, lige skal falde på plads og deles med forælderen. Og hvis der er meget af det, meget der er uklart for barnet, så kan det tage noget tid, inden der bliver “plads” til at sove.

Hvilken betydning har stress hos forældrene for børnenes godnatlægning og søvn?

Når man er stresset er det svært at være lige nu og her – at være nærværende. Som sagt spejler barnet forælderen, og hvis mor eller far er anspændt og på vej videre i tankerne, er det svært for barnet at låne noget ro til at falde i søvn på.

Sådan en puttesituation med mange gange “jeg skal lige…”, kan være udfordrende for en forælder, hvis største fokus er at få afsluttet dagen med barnet, så der kan blive tid til at fokusere på det arbejde der måske kalder.

På det tidspunkt af dagen er alle trætte og tålmodigheden er lille, og det kan være svært at finde den ro i sig selv, som kan afrunde puttesituationen smidigst.

Er man en bevidst og ambitiøs forælder, kan man så oveni det hele begynde at bebrejde sig selv, at man ikke bare kan rumme det, og give barnet havd det har brug for.

Og så kører karrusellen – den forkerte vej.

Det hele er information. Information til dig om at noget kører lidt stramt og det måske er tid til at justere lidt på noget, hvis roen og nærværet og trivslen skal have mere plads.

Det kan virke uoverskueligt at tage fat på, men konsekvenserne af ikke at gøre noget er ret sandsynligt endnu større.

Hvis du skulle give ét råd til børnefamilierne, hvad skulle det så være?

Øv jer i at vælge det til I virkelig gerne vil og nyd det så i fulde drag. Så bliver det nemlig nemmere at vælge noget fra, som alligevel ikke rigtig bliver hyggeligt, fordi der i forvejen er nok. Det gælder både i december og hele året.

Lise Lotte Trujillo har siden starten af 1990erne haft en særlig interesse for den nødvendige balance mellem krop og sind. Hendes passion er at hjælpe andre med at finde nøglen til et mindre stressfyldt, mere balanceret og meningsfyldt liv. Lise Lotte er blandt andet uddannet akupunktør, Narrativ Samtaleterapeut, MBSR mindfulness lærer fra Aarhus Universitet og er sideløbende meget optaget af den oprindelige psykologi og filosofi fra buddhismen, der har mere en 2.500 års visdom at trække på.

Hun er blandt pionererne indenfor online mindfulness undervisning.

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Back To Top

Vil du sove godt igen?

 

Kurset indeholder:

 

5 korte og overkommelige mikropodcasts med konkrete redskaber til en god nattesøvn, skøn morgen & dejlig dag.

 

Det koster 0 kr., og du kan altid afmelde dig igen, hvis du ønsker det

God nattesøvn – skøn morgen – dejlig dag