skip to Main Content

Sorg – og hvorfor mindfulness kan hjælpe, når du har mistet

Vi oplever alle sorg gennem et helt liv. Det kan ikke undgås, og sorgen er en del af livet.

Sorg kan gøre ondt, men den kan også styrke os. Får sorgen en sund opmærksomhed, kan vi gennem den komme til at opleve en ny frihed og dybde i den måde, vi lever vores liv på.

Lad mig fortælle dig om, hvordan mindfulness er vigtig i den proces.

Sorg kan være både ny og gammel

Sorg er en naturlig reaktion på at miste nogen eller noget i vores liv. Vi reagerer fx med sorg, når vi mister et nærtstående menneske, ved svær sygdom, skilsmisse eller hvis vi stopper med et betydningsfuldt arbejdsliv, hvor vi gennem mange år har lagt vores identitet.

Men sorgen kan også stamme fra noget, der ligger lang tid tilbage. Noget vi mistede, er ved at miste eller noget, som vi ikke fik.

Sorg forandre sig Sorgen kan også være uden for vores opmærksomhed eller bevidsthed, og måske ligge gemt under andre stærke følelser, eller under stress, ubehag eller uro. Det gør det det sværere at identificere sorgen, og dermed også sværere at forholde sig til den og arbejde med den.

Helt grundlæggende, så er hensigten med sorg at bevæge os fra ét sted til et andet. Fra det, som vi havde før tabet, og hen til den nye situation, som vi skal til at forholde os til. Det tager tid, og vi reagerer alle forskelligt.

For nogen kan sorgen skydes i baggrunden, mens den for andre kan virke så overvældende og smertefuld, at det kan være svært at rumme den. Man føler sig slået ud af kurs og alt kan virke meningsløst.

På trods af sorgen vil vi som regel alligevel forsøge at komme videre. At samle noget af det gamle liv op og tage hul på den nye virkelighed, bid for bid og skridt for skridt. Men selvom vi bevæger os fremad, vil der ofte alligevel være en bagvedliggende stemning af ensomhed, tomhed og forladthed. Det er især her, at mindfulness viser sin styrke.

Sorg i den buddhistiske psykologi

I den buddhistiske psykologi, hvor mindfulness udgår fra, er sorg tæt forbundet med forandring og forgængelighed. At alting er i konstant forandring og at verden er ukontrollerbar, giver anledning til usikkerhed. Netop dét er en del af den smerte, der ligger i sorgen. Når vi kan miste noget dyrebart, som vi har være knyttet så tæt til, hvad kan vi så ellers miste? Hvad kan ellers ske?

Når livet mister sin tryghed og sit fundament, mister vi tilliden til verden for en stund.

Derfor er der også mange sorger i vores liv. Store sorger og små sorger. Sorger, som kommer af forandring og usikkerhed – og de sorger, der kommer af at miste noget nært.

Når livet virker usikkert , kan vi vende os mod den buddhistiske forståelse af foranderlighed som et livsvilkår. og dybden i forståelsen sætter sig dybere, når vi meditere.

Jeg har da også selv siddet gennem en del retreats, hvor sorg var en fremtrædende følelse. Men tør vi være helt nærværende med sorgen, kan der lige bagved sorgen ligge en enorm glæde. Selve sorgen er nemlig konkret og dermed håndterbar. Det er alle de tanker, der kommer sammen med sorgen, som gør den ubærlig. Derfor spiller tankehåndtering i mindfulness en afgørende rolle i et sundt sorgforløb.

Når vi mærker smerten i sorgen, er medfølelse, velvilje og venlighed en buddhistisk metode, der hjælper os til at kunne rumme sorgen. Da sorgen også sætter sig kropsligt som fx anspændthed og muskelspændinger, kan den buddhistiske psykologi tilbyde en metode, der både kan løsne den kropslige og mentale anspændthed, der ofte ligger bag svære følelser.

 Sorg og mindfulness

En del af selve mindfulness-intentionen er at træne en psykologisk fleksibilitet og robusthed i den uforudsigelighed, som er en del af eksistensens vilkår. Altså at man gennem mindfulness træner sit sind til at kunne håndtere de ting, som tilværelsen byder på undervejs gennem livet.

Det betyder naturligvis ikke, at du ikke oplever sorg, når du arbejder med mindfulness og meditation.

Men mindfulness kan tilbyde dig en sund og opmærksom vej i processen, hvor du giver sorgen plads, men uden at holde fast i den.

Når mindfulness bruges som redskab i sorgprocessen, giver den buddhistiske forståelse mening på den måde, at vi ikke knytter os til sorgen eller forsøger at holde fast i den.

Vi tillader følelsen at være der og giver slip, når den forandrer sig. Selvom følelsen umiddelbart kan virke altoverskyggende, vil vi i mindfulness opleve, at der ér forandring. Sorgen er der, og så er den der ikke. Den mister sin kraft, når vi har mod til at gå ind i smerten. Det er meget forløsende at opleve, og giver os håb og tillid til fremtiden.

Når vi mediterer på følelsen af sorg og blot mærker og observerer forandringen i den, lader vi også andre følelser komme til syne. Frygten, glæden og kærligheden.

Vi lærer at håndtere vores følelser, hvilket giver en enorm følelse af frihed. Pludselig er vi ikke længere prisgivet sorgen, og at vi har indflydelse på vores situation.

Tilliden til fremtiden kan vende tilbage, men nu med en dybere indsigt og erfaring og forståelse af livet.

Forskning i mindfulness

Sorg som natur der forandre sig Der er forsket meget i mindfulness og meditation, og hvordan det påvirker os mennesker. Denne forskning har vist, at mindfulness har en direkte stabiliserende virkning på vores tanker og følelser, og faktisk kan modvirke en depression. Det er vigtigt i forbindelse med sorg, for hvis sorgen bliver en fastlåst følelse i kombination med en negativt tankestil, vil det kunne lede til depression.

Med mindfulness bliver følelserne derimod mere håndterbare, og vi kan bedre navigere i dem. Samtidig bliver tankerne en medspiller og ikke en modspiller, når de falder til ro og ikke hvirvler rundt i endeløse tankespin. Vi lærer at tænke mere konstruktivt, nøgternt og klart.

Gennem regelmæssig træning vil destruktive tanker kunne vendes til mere optimistiske tanker, hvilket helt naturligt smitter af på hele vores følelsesliv.

Mindfulness er altså en yderst hjælpsom metode, når vi har mistet nogen eller noget betydningsfuldt i vores liv.

Sorg er ikke kærlighed

En anden ting omkring sorg, som det er vigtigt at huske på, er, at sorg ikke er det samme som kærlighed.

Ved tabet af et nært menneske, er det ikke ualmindeligt at holde fast i sorgen, fordi vi forveksler sorgen med kærlighed. Vi føler, at hvis sorgen stopper, så elskede vi ikke nok. Men sådan kan det ikke gøres op.

Det er naturligt at forsøge at holde fast i den kærlighed, der var i relationen. Vi vil ikke for alt i verden glemme vores kære, og vi frygter adskillelsen. Sorgen kan føles som et bånd til det, der var, og derfor kan den være svær at give slip på.

Men sorg er ikke kærlighed. Sorg er sorg, og kærlighed er kærlighed.

Når vi kan skelne mellem sorg og kærlighed, kan vi også lade kærligheden leve videre til det, som vi har mistet, og lade den bære os videre i livet uden at glemme.

Mindfulness hjælper dig til at skelne mellem sorg og kærlighed, og gør os bedre i stand til at skabe nye, dybe relationer i vores liv.

Med en sund håndtering af sorg og tab, kan vi komme styrket gennem og opleve en større dybde i den måde, vi forstår livet og eksistensen på. Erfaringer, der er vigtige og værdifulde at bære med sig resten af livet.

 

Lad mig endeligt høre fra dig, hvis du har kommentarer til mit indlæg. Du er velkommen til at være anonym.

Eller kontakt mig på 6070 9074, hvis du har spørgsmål.

Kærligst Lise Lotte

 

Læs også:

Ensomhed – ogmodgiften mod ensomheden 

Samtaleterapi og mindfulness

Intensivt mindfulness kursus 

 

Lise Lotte

Lise Lotte Trujillo har siden starten af 1990erne haft en særlig interesse for den nødvendige balance mellem krop og sind. Hendes passion er at hjælpe andre med at finde nøglen til et mindre stressfyldt, mere balanceret og meningsfyldt liv. Lise Lotte er blandt andet uddannet akupunktør, Narrativ Samtaleterapeut, MBSR mindfulness lærer fra Aarhus Universitet og er sideløbende meget optaget af den oprindelige psykologi og filosofi fra buddhismen, der har mere en 2.500 års visdom at trække på.

Hun er blandt pionererne indenfor online mindfulness undervisning.

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top

Mine retningslinier i forbindelse med COVID-19

5 enkle redskaber der øjeblikkeligt tager toppen af din stress og gør dig mere klar i hovedet

I minikurset får du blandt andet:

  • Stress-barometertest 
  • Akut stress håndtering
  • Sådan vælger du stress fra

Det koster kun din emailadresse. Samtidig tilmelder du dig mit nyhedsbrev med konkrete tips, gode tilbud og gratis meditationer.