skip to Main Content

Mindfulness & meditations-retreat -Indre stilhed & livsglæde

En weekend i stilhed
i skøn natur ved Rørbæk sø

20. til 22. september 2019

Dette er en weekend-retreat med fokus på at
finde ind til stilhed og balance i dig selv samt få dybere og mere glædesfyldt kontakt
til dig selv og dine medmennesker.

Gennem meditation skærper vi opmærksomheden og fokuserer på at slippe tankerne og dermed være nærværende fra øjeblik til øjeblik.
Det større og mere bevidste nærvær skaber grundlaget for at reducere stress, gøre dig mere mentalt robust og på sigt styrke din evne til at håndtere livets udfordringer klogere.
Alle får mulighed for at fordybe sig i forskellige meditationer.
Vi vil blandt andet beskæftige os med åndedrætsmeditation, gående meditation, spisemeditation og kærlig venlighedsmeditation, der også suppleres af mindfulness i bevægelse.

Du bliver guidet gennem hele weekenden, så du kan koncentrere dig om bare at være.

Kender du til:

  • At leve dit hverdagsliv med en endeløs to do liste – og mens du løber fra opgave til opgave kan du pludseligt føle, at der mangler mening i dit liv?
  • At mødes og skulle relatere til mange mennesker hver dag, men relationen er tit konfliktplaget eller anstrengende, så du længes efter en dybere og mere ægte følelse af kontakt og intimitet med andre?
  • At du bliver kastet rundt af følelsesmæssige op- og nedture på grund af forskellige begivenheder i dit liv – og accepterer det som værende normalt?
  • At selvom du gerne vil have tid til dig selv og til at få mediteret, så bliver det ofte sat nederst på din liste – fordi hverdagslivet simpelthen får taget over?

Det behøver slet ikke være sådan!

Denne weekend-retreat er en mulighed for at tage tid til dig selv og tage en pause fra hverdagen, få større klarhed over de gode ting i din hverdag og gennem intensiv meditation bygge videre på det, der nærer dig i dit liv.

Retreat - Indre stilhed og livsglæde

Hvorfor tage på stilheds retreat?

Når vi står midt i hverdagens rutiner og travlhed kan det nogle gange være svært at få et overblik over, hvad det er, der dræner os.

En weekend retreat er derfor en oplagt mulighed for at træde tilbage fra hverdagens rutiner og to do lister så du kan komme ned i tempo og få bedre forståelse for, hvad det er der giver dig klarhed og energi i dit liv.

At meditere giver plads til selvrefleksion med kloge svar, så du kan komme tættere på det du vil have mere af i dit liv.

Hvad får du ud af retreaten?

De enkle meditationer på denne weekend-retreat sigter mod:

  • At du får ro på tankerne og kroppen
  • At du bliver mere fysisk afslappet
  • At du får bedre kontakt til dig selv og dine medmennesker
  • At du bliver bedre til at tage kloge valg, giver dig mere energi
  • At du kan komme tættere på dine værdier og komme at leve efter dem
  • At du bliver bedre til at sætte kærlige grænser i dit liv, der er gode for både dig og dine omgivelser
  • At du kan have medfølelse med dig selv og andre – uden at brænde ud.

Derudover er det også en weekend-retreat, hvor du får støtte til at komme videre med meditation hjemme hos dig selv.

Hvordan foregår et retreat?

I en travl hverdag kan det ofte være svært at mærke, hvordan vi egentligt har det. En weekend retreat er derfor en støtte til at træde ud af hverdagsrutinerne, og gennem meditation og mindfulness få klarhed over, hvad der gør dig godt, og hvad der ikke gør.

Gennem de 3 dage undersøger og fordyber vi os i forskellige meditationer der understøtter hinanden i at finde ind til indre stilhed, afslapning og større bevidsthed, der giver dig mere overblik over dit liv.

Læs om at være i stilhed her >> 

Hvad indeholder denne stilheds-retreat?

Denne retreat bygger på velkendte meditationer fra indsigtsmeditation – som for eksempel koncentrationsudviklende meditation gennem intensiv fokusering på åndedrættet, mindfulness og en del af en praksis kaldet Brahma Vihara. Brahma Vihara er kort fortalt en praksis i 4 trin, der leder til livsglæde og sindsligevægt. Det er intentionsmeditationer, der udvikler din evne til at holde af dig selv og andre mennesker med større nænsomhed og empati. læs mere om de 4 Brahma Vihare på min kursusside Giv slip på den indre dommer – 4 trin til mere ro og livsglæde.

Praktisk info:

Din underviser?

Jeg hedder Lise Lotte og jeg har gennem årene været på mange stilheds retreats – lige fra 3 dage til 1 måned. At trække mig tilbage til stilheden – uden forstyrrende afbrydelser – giver for hver gang et dybere kendskab til mig selv og min omverden. Gennem fordybelsen på et retreat får jeg desuden overblik, energi og mod til at passe tilstrækkeligt godt på mig selv.

Det vil jeg gerne give videre til dig.

Du kan derfor føle dig tryg på retreatet, da jeg har mange erfaringer med at være på retreats, og med at afholde retreats.

Læs mere om mig og min baggrund her >>

Hvad skal du have med?

Tag noget behageligt tøj på,  som du føler dig godt tilpas i. Medbring også gerne praktisk udetøj til de gående meditationer. Du bedes selv medbringe en måtte, et tæppe og evt. en meditationspude.

Du får en praktisk pakkeliste fra mig omkring 14 dage inden vi mødes, der lige er til at sætte kryds ved, når du begynder at pakke til retreaten.

Dato og tid:

Fredag den 20. september (Ankomst kl. 13.00-14.00) til Søndag den 22. september (Retreaten slutter kl 13.00 efter frokost)

Sted

Vi skal være i naturskønt område ved Rørbæk sø.

Adresse: Rørbækvej 13, 7323 Give.

Din investering for hele weekenden

Spar 400 kr. ved tilmelding inden 24. juni 2019. Rabatten er indregnet i nedenstående priser.

 

Enkelværelse 3.450 kr. (eller 6 rater af  575 kr.).

Delt dobbeltværelse: 3.150 kr. (eller 6 rater af 525 kr.). Du kommer til at dele værelse med et andet sødt mennesker af samme køn.

 

Prisen inkluderer:

  • Fuld forplejning: Økologisk vegetarisk mad, kaffe/te, frugt og snack.
  • Undervisning fra fredag til søndag
  • Overnatninger i enkelt eller delt dobbeltværelse
  • Sengetøj og håndklæde
  • Værelserne deler toilet og bad.

Prisen inkluderer ikke:

Transport til og fra retreaten.

Afmelding

Bliver du forhindret i at deltage på retreaten, kan du frit overdrage pladsen til en anden. Send mig da navn, adresse og telefonnummer på den pågældende person.

Ved afmelding senest 30 dage før weekend retreat start, refunderes det indbetalte beløb fratrukket et afbestillingsgebyr på 1.000 kr.

Ved afmelding senere end 30 dage inden retreat start, refunderes beløbet ikke.

Rammen for weekenden

Der bliver rig mulighed for at nyde den smukke natur i løbet af dagen og under de gående meditationer. Vi begynder desuden dagen med mindful-bevægelse.

Retreaten foregår i stilhed. Det betyder at deltagerene imellem er tavse, men at der er mulighed for at stille spørgsmål og få vejledning undervejs på retreaten.

Der tages naturligvis hensyn til eventuelle helbredsproblemer.

Du kan udfører meditationerne siddende, liggende, stående, gående og i bevægelse.

du mediterer på eget ansvar.

Har du spørgsmål til weekend retreaten?

Retreaten er for både for nye og erfarne meditationsdeltager.

Har du spørgsmål til stilheds-retreaten eller er du i tvivl om retreaten er noget for dig, så kontakt mig gerne.

Tilmelding

Deltagerudtalelser

Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle forvente, men var spændt og åben for det at skulle være i stilhed en hel weekend. Liselotte var god til at guide.

Jeg gik hjem med en følelse af at jeg bedre kunne trække mit vejr igennem end da jeg kom. Jeg følte under kurset at jeg fik øvet mig i at være mere tilstede i min krop. Jeg havde en god følelse af at kunne koncentrere mig om mig selv selvom der var andre personer tilstede. Smagen af maden blev fx en mere intens nydelse. Det var en rar afslutning at sidde skulder mod skulder med en anden kursist og skulle sidde og lytte til hendes motiv og udbytte uden at føle at jeg skulle sige en masse kloge ord, men blot ligge ører til, og omvendt. jeg vil bestemt anbefale en sådan retreat til andre.

A. Sørensen

 

Det har været rigtig godt – over forventning. Har mod min forventning haft lyst til at fortsætte stilheden. Retreaten har hjulpet mig til nye indsigter i hvordan jeg får mindfulness ind i hverdagen. Så meget tid til egen fordybelse, refleksion og indsigt er en gave. Jeg vil gerne anbefale det til andre og kunne godt tænke mig at tage på retreat igen. Utrolig lækker forplejning som havde mange visuelle og smagsindtryk.

Connie

 

Jeg blev overrasket over, hvor svært meditation kan være og hvor meget godt det kan gøre ved kroppen. Det har virkeligt haft en positiv effekt for mig. Det har betydet meget for mig at jeg nu kan gå en tur alene uden at jeg føler angst. Jeg har lært at trække vejret under navlen – wow hvilken effekt det har. Fred og ro omkring mig. Jeg vil helt klart anbefale det.

Lisbeth Thorberg

 

God tryg stemning på retreaten (sammen med ukendte mennesker/uden at tale med dem – egentligt jo mærkeligt – på den gode måde J ). Pusterum/åndehul/forkælelse, med skøn mad og god energi har betydet meget for mig. Også fascinationen og den sparsomme øjenkontakt løfter en fri fra et ”socialt ansvar”. Tak for en dejlig weekend.

Lotte

Back To Top