skip to Main Content

Motivation og vedholdenhed – din drivkraft til mindfulness

Overvejer du at begynde på mindfulness, eller har du prøvet at starte en rutine op, men efter noget tid, så kommer der noget i vejen og så får du det ikke gjort? Lige som mange andre nye vaner, så kræver mindfullness vedholdenhed og motivation, for at det forbliver en vane og du får den gavn, som du ønsker. Men hvordan gør du det til en vane og hvordan fungerer det egentlig? Ja, det skal jeg fortælle dig.

Drivkraften i din motivation

Du kender motivation som en drivkraft, der kan flytte dig fra der, hvor du er nu og til et andet og mere foretrukken sted i dit liv.

Det går i god tråd med grundtanken omkring meditation. For når det bliver udført efter bogen, så bliver du også flyttet hen til et nyt og mere erfaringsrigt sted. Blot det at sidde og observere i en meditation gør os opmærksomme på, at der er bevægelse og at tanker, følelser og stemninger forandrer sig hele tiden. Det er dem, du kan få indflydelse på at forandre i en bestemt retning gennem mindfulness.

Motivation går i bølger 

Når du skal skabe en ny vane med at meditere, kan de fleste ikke nøjes med at trække på motivationen alene. Motivation kommer og går, og det kan derfor være væsentligt også at trække på din vedholdenhed.

Byg bro mellem motivation og vedholdenhed Et meget velkendt eksempel på, hvordan motivation kommer i bølger, findes hvert år i januar. Her bliver landets fitnesscentre fyldt til randen af motiverede motionister, som har spist godt med julemad og slappet af henover julen, og nu skal de i gang med at spise sundere og motionere mere.

Efter nogle uger falder motivationen for mange, og der bliver igen god plads ved fitnessmaskinerne.

Det samme gælder også for spisningen. Du holder nogle gode vaner i nogle uger, og så giver du op, fordi du savner kagen og dine bekvemte vaner.

Hvis du godt kan lide søde sager, så vil din motivation sandsynligvis være højere lige, når du har spist et stort stykke kage, end den eftermiddag på jobbet, hvor du bliver sat lige foran et stort fad med fristende kager.

Men for lige at gøre én ting helt klart: Hvis du genkender fænomenerne hos dig selv, kan jeg berolige dig med, at du er helt normal.

Det er sådan motivation fungerer i praksis – også når du begynder at meditere.

Vedholdenhed: Et stærkt redskab i livet

Vedholdenhed er en muskel, som vi kan træne. Den er vigtig i vores liv generelt, fordi vedholdenhed hjælper os til at gøre ting færdige, som vi har sat os for. I mindfulness kan du på ingen måde undvære vedholdenhed, da den vil holde dig fast i at tage det ene mindfulness skridt efter det andet, dag efter dag  – uanset om du har lyst eller ej den pågældende dag.

Mindfulness er en langsigtet metode, der ikke altid er lige let hver dag. Det er på den lange bane, at du vil opleve den virkning, der også får millioner af mennesker verden over til at meditere hver dag.

Når du når til en vis dybde i din mindfulness, bliver den klarhed, du får der en motivation i sig selv. Du vil få indsigt i den dybere årsag til, at du bliver ved med at gentage ting, der ikke er gode for dig, og dermed ændre på det i dybden. Den indsigt vil sandsynligvis blive din motivation til at få flere af samme type.

Gør det lettere for dig selv 

Kvinde med motivation og vedholdenhedJeg kunne nu komme med en lang liste over, hvad der skal til for at motivere dig og holde fast i at meditere. Men skærer jeg helt ind til benet, er mit bedste råd – og dét jeg oplever, flest får mest ud af – at du lærer at meditere sammen med andre, hvor I instrueres i, hvordan I skal gøre. Så kan du give slip på og overlade styringen til en lærer, og du skal blot bruge din vedholdenhed til at finde fællesskabet, der i sig selv ofte bliver en stærk motivation. Selvom du har mediteret længe, kan du også få stor glæde af en praksisgruppe, så bump på din vej bliver lettere at komme forbi.

Hvis et problem varer for lang tid, og du endnu ikke er så trænet, så er det virkeligt demotiverende for dig.

Der er en del forhindringer i mindfulness, som vi alle skal igennem, og det kan derfor være en fordel at have en erfaren lærer med på sidelinjen, som kender disse udfordringer og kan hjælpe dig igennem dem.

Læs mere om de 5 klassiske forhindringer her 

Får du nok ud af dit liv? 

Hvad er mere dyrebart end vores mentale helbred i det liv, som jo udløber på et tidspunkt for os alle.

Men når livet (eller tankerne) kører i høj fart, , så glemmer vi let, at den tid vi har, ikke kommer tilbage. Nu’et er her NU! Og så er det væk.

Jeg har ikke altid været lige god til at passe på mig selv, men meditation har åbnet mine øjne for, at jeg er vigtig i mit liv – ligesom at du er vigtig i dit liv. Når du giver dig selv den gave, har du meget mere at give af til andre. Mindfulness er noget af det mest meningsfulde, fordi det giver det vigtige i dit liv opmærksomhed og modet til at efterleve det.

Måske er det også en god motivation for dig?

Fortæl mig endeligt nedenfor lidt om, hvordan motivation og vedholdenhed ser ud i dit liv.

 

Læs også:

gode vaner gør dig glad og tilfreds – skyd genvej 

Mindfulness MBSR kursus – intensiv motivation og vedholdenhed 

 

Lise Lotte

Lise Lotte Trujillo har siden starten af 1990erne haft en særlig interesse for den nødvendige balance mellem krop og sind. Hendes passion er at hjælpe andre med at finde nøglen til et mindre stressfyldt, mere balanceret og meningsfyldt liv. Lise Lotte er blandt andet uddannet akupunktør, Narrativ Samtaleterapeut, MBSR mindfulness lærer fra Aarhus Universitet og er sideløbende meget optaget af den oprindelige psykologi og filosofi fra buddhismen, der har mere en 2.500 års visdom at trække på.

Hun er blandt pionererne indenfor online mindfulness undervisning.

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top

Mine retningslinier i forbindelse med COVID-19

5 enkle redskaber der øjeblikkeligt tager toppen af din stress og gør dig mere klar i hovedet

I minikurset får du blandt andet:

  • Stress-barometertest 
  • Akut stress håndtering
  • Sådan vælger du stress fra

Det koster kun din emailadresse. Samtidig tilmelder du dig mit nyhedsbrev med konkrete tips, gode tilbud og gratis meditationer.