Meditation med nærvær og dybde – fordybelse for 2 personer
Et eksklusivt og koncentreret meditationsforløb på 5 gange
Meditation forbindes ofte med stressreduktion, ro og mental klarhed – og det er bestemt en væsentlig del af udbyttet. Men det er kun begyndelsen.
Når roen begynder at sænke sig, opstår der et indre rum, hvor du kan se dit liv med nye øjne. Det er herfra, mere varige forandringer begynder – ikke som noget, der skal fikses, men som noget, der stille og naturligt folder sig ud.
For den, der ønsker det, kan meditation blive en grundlæggende bevægelse hen imod mere frihed, autenticitet og indre balance.
I dette forløb mødes vi to og to – dig og én anden deltager – i en lille og tryg ramme. Her får du personlig vejledning til din meditationspraksis, plads til spørgsmål og mulighed for at fordybe dig i både metoden og de erfaringer, der opstår undervejs. Forløbet er åbent for både nye og øvede.
Hvad får du ud af forløbet?
- Individuel vejledning, men i en tryg minigruppe
- Praktisk træning i forskellige meditationsformer (Krop, sind og hjertemeditation)
- Fokus på at integrere meditation i hverdagen
- Fokus på dybde og stabilitet i din meditationspraksis
- Støtte til at integrere meditation i din hverdag
Vi mødes 5 gange, og mellem hver session får du mulighed for at arbejde videre med øvelser og erfaringer derhjemme. På den måde bliver din praksis ikke kun noget, der sker én gang om ugen, men som stille og roligt bliver integreret i dit liv.
“At være to i et meditationsforløb skabte en fin balance mellem fællesskab og fordybelse. Vi lærte af hinanden, men blev også mødt individuelt. Det gav både klarhed, ro og en dybere forståelse af vores egen praksis.”
Gitte og Anette
Praktisk info:
Vi mødes 5 gange i 1 ½ time
Der er max 2 deltagere pr. hold
Pris
2.500 kr.
Hvornår
Forløb 1: Tirsdage den 27. januar, 3. februar, 10. februar (kan evt. flyttes til den 10. marts), 17. februar, 24. februar og den 3. marts kl. 16.30-18.00.
Forløb 2: Onsdage den 8. april, 15. april, 22. april, 29. april og den 6. maj kl. 16.30-18.00.
Kontakt mig for andre datoer
Har du en ven, partner, kollega eller et familiemedlem, som du gerne vil dele forløbet med, kan I kontakte mig, og vi planlægger et forløb til jer sammen.
“Vi tog selv kontakt til Lise Lotte, fordi vi ønskede et meditationsforløb sammen – bare os to. Vi havde begge et ønske om at meditere mere stabilt, men manglede rammen til at holde fast.
At være to i forløbet viste sig at være en stor gave. Der opstod en særlig energi og forpligtelse, som gjorde det lettere at møde op og blive i praksis. Samtidig oplevede vi, at der var fuldt fokus på os hver især. Det var både personligt, trygt og meget nærværende.”
— Malene
