Skip to content
Stresspsykolog Uffe Damborg, indsigtsmeditation

Interview med Uffe Damborg

Hvem er Uffe Damborg?

Uffe Damborg er privatpraktiserende psykolog med praksis på Vesterbro i København. Han arbejder med kognitiv terapi og mindfulness psykologi, herunder stress og stressrelaterede problemer samt spiseproblemer. Uffe Damborg er medforfatter til bogen “Mindful spisning”.

Uffe Damborg har mere end 40 års erfaring med meditation. Uffe var 24 år, da han i 1968 begyndte med intensiv meditation efter at han havde rejst rundt i Sydøstasien. Han tilbragte derefter mere end 8 år i buddhistiske klostre i Indien og Sri Lanka i 1960erne og 1970erne udelukkende med praksissen af indsigtsmeditation. Hjemme i Danmark uddannede Uffe Damborg sig herefter til psykolog.

IMG_9590

Når du møder en vipassana lærer skal du altid spørge, hvem personens lærer er. Det er et kvalitetsmærke, at du er tilsluttet en tradition. Uffe Damborg underviser i linjen fra Anagarika Munindra og Mahasi Sayadaw. Og han er den eneste theravada-buddhistiske vipassana lærer i Danmark.

Anagarika Munindra var den mest fremtrædende elev af Mahasi Sayadaw, der tilvejebragte hele renæssancen indenfor indsigtsmeditation i det forrige århundrede.

Anagarika Munindra betegnes som en af fædrene for hele mindfullness-bevægelsen. Han har haft en enorm indflydelse på udbredelsen af mindfulness af indsigtsmeditation i Vesten, i og med at mange vipassana lærer har modtaget undervisere af Anagarika Munindra.

Uffe Damborg har været i seks år hos Anagarika Munindra, han har undervist i Indien sammen med ham og sammen med Joseph Goldstein. Joseph Goldstein betragter også Anagarika Munindra som sin lærer. Uffe og Joseph underviste desuden sammen sidste år på Kerteminde Vipassana Retreat som en fælles hyldest til Anagarika Munindra.

Joseph Goldstein har været en af medstifterne af det ældste og største vipassana retreatcenter i USA, hvor Jon Kabat-Zinn udviklede MBSR. Jon Kabat-Zinn fik ideen til MBSR under et retreatophold hos Joseph Goldstein i The Insight Meditation Society i Massachusetts i USA. Der er altså en lige linje fra Jon Kabat-Zinn tilbage til Anagarika Munindra.

Nogle forskelle inden for buddhismen

Meditation er meditation, men f.eks. zenbuddhismen har en teoretisk emballage, som faktisk ikke rigtig passer til den sekulariserede anvendelse af mindfulness til håndtering af stress og lignende problemer. Der passer den theravada-buddhistiske indsigtsmeditation (vipassana) meget bedre, fordi den har en meget psykologisk teoriramme. Vi taler meget konkret om følelser og tanker og at være nærværende med tanker og følelser, mens zenbuddhismen meget hurtigt bliver metafysisk og spiller på det her dilemma “at du allerede er oplyst og befriet for alle problemer, du ved det bare ikke”. De putter det ind i en filosofisk paradoksalitet, der kan være spirituelt inspirerende, men som man ikke kan bruge særlig godt til at hjælpe folk med at håndtere stress og andre konkrete problemer.

Tibetansk buddhisme er på det religiøse plan den mest fremtrædende buddhisme i Danmark, men den er også meget filosofisk.

Om Uffe Damborg og retreaten – Hvad er det du formidler på retreaten?

Dét Uffe Damborg formidler på sit retreat er den klassiske theravada-budhhistiske vipassana meditation. Den er baseret på pali kanonens vigtigste diskurs nemlig diskursen om de fire fundamenter fra mindfulness. Det er den helt klassiske tilgang til praksissen af den ædle ottefoldige sti, som er hele Buddhalærens meditative erkendelsesvej.

Dét, der er forskellen mellem sekulariseret mindfulness og spirituel mindfulness som i indsigtsmeditation, er dybden af indsigterne. Indsigterne i vipassana, som man også kan have i den sekulariserede tilgang, men som man ikke egentlig sigter efter, er indsigterne i foranderlighed og momentaritet, og potentiel dårligdom eller potentiel kval, i det der er momentært, samt indsigten i intet-kerne-selv.

Det er nogle indsigter, der ikke er en del af sekulariseret mindfulness tradition. Indsigtsmeditationen sigter således mod noget dybere end bare stressreduktionen, idet stressreduktion ikke er sigtet i vipassana, men en sidevirkning.

Du kan erfare dette i en hvilken som helst praksis af koncentrationsudvikling: En sidevirkning er altid afslapning og afstressning, men det er oprindeligt ikke hovedformålet med denne praksis. Hovedformålet er at udvikle koncentrationen, som vi så anvender til at se dybt ind i sindet, altså til at udvikle forståelse.

Men den sekulariserede anvendelse stopper tit der og sigter ikke så meget efter at udvikle koncentration men mere bare afslappethed og afstressning. Og det virker jo – det er i høj grad effektivt. Men hvis man arbejder lidt mere – og mange MBSR folk arbejder med koncentration – kan man komme dybere ind i sindet.

På et 8 ugers kursus, hvor man opfordres til at meditere 45 minutter om dagen,er det ikke helt det samme, som hvis du mediterede intensivt en uge i træk intensivt på et silent retreat. Du kommer ikke så dybt ned. Og mange har endda problemer med at overholde de 45 minutter om dagen.

Men den form for mindfulness, der er blevet udbredt i Vesten i sekulariseret form stammer fra vipassana i theravada traditionen. Det er den mest kognitionspsykologiske meditation.

Uffe Damborg lægger vægt på at undervise i den traditionelle buddhistiske tradition, sådan som han har modtaget den fra sin lærer. I hele theravada traditionen lægger man meget vægt på traditionen. Uffe Damborg bruger derfor den buddhistiske meditationspsykologi og de oprindelige buddhistiske begreber, selvom han også refererer til moderne psykologi og neurovidenskab.Hans 9-dages retreater opfylder i øvrigt kravet til en længerevarende silent retreat på MBSR-uddannelsen under Aarhus Universitet

Town-retreaten med Uffe Damborg

Retreaten er både for den erfarne og begynderen og varer tre dage med intensiv indsigtsmeditation, hvor vi observerer tavshed. Den er en mini-udgave af en den længerevarende retreat, Vi ikke bestiller andet end at gå og sidde.

Vi mediterer på alt, hvad vi oplever i de tre dage. Vi observerer tavshed for at få lejlighed til at rette opmærksomheden indad, for at internalisere opmærksomheden og gå i dybden med den.

eg instruerer løbende og holder også hver dag en Dharma tale der er relevant for den meditative praksis.

Hvorfor skal vi meditere eller praktisere mindfulness?

Ifølge Buddhalæren er meningen med at praktisere opmærksomt nærvær at overvinde lidelsen eller kvalen, som potentielt og somme tider reelt, er forbundet med at eksistere i tid, for det kan man ikke gøre uden at miste noget hele tiden, fordi alting forandrer sig.

Man er underkastet vilkår, man ikke selv er herre over. F.eks. kroppen ældes. Det er der ingen, der er herre over. Kroppen er underkastes sygdom. Der er også alle de psykologiske forandringer. Noget af det kan vi styre, men grundlæggende styrer vi ikke foranderligheden. Til sidst dør vi. Foranderligheden er en kilde til kval for alle. Der er masser af potentiel kval i tilværelsens foranderlighed

Det opmærksomme nærvær handler om at forstå eksistensen, som den er, så vi kan forholde os realistisk til den. Forstå vilkåret af foranderlighed, så vi kan forholde os til foranderligheden og vores tab på en måde, der indebærer harmoni og ikke disharmoni, der istresser os.

Gennem mindfulness kan man opnå den der umiddelbare stressreduktion men man kan også bliver klogere på sit livsformål.

Der er de her tre lag i mindfulness:

1. Stressreduktion – åndedrætsmeditationer

2. Indsigter i det psykologiske lag – begyndende metodisk meditation

3. Indsigter i det spirituelle – praksissen af den egentlige indsigtsmeditation

Man bestemmer selv hvor dybt ind i sindet man vil gå. Det afhænger af koncentrationen og motivationen.

Hvordan holder man sig motiveret?

Det gør man ved at vedligeholde sin opmærksomhed på, at ville være nærværende i sit liv, fordi det er forbundet med mindst stress og mest livskvalitet

Hvorfor holder folk op med at meditere?

Det gør de af mange forskellige grunde. Det kan være, man er meget stresset, og hævder ikke at have tid til det. Man prioriterer det ikke højt nok. Man er måske også bange for at gå i dybden i meditationen. Så kan det være godt at være med en god lærer, der kan hjælpe en med at overkomme den angst der ligger i det.

72,9% svarer at de kun mediterer når de er stressede. Hvad tænker du om det?

Det er noget der er meget karakteristisk for praksissen af den sekulariserede mindfulness, for den indlærer man i sammenhæng med, at man har et konkret klinisk problem. Man er stresset, man har været hos lægen, man er måske sygemeldt og har måske haft en depression og så har man fået anbefalet, at det vil være rigtig godt at praktisere mindfulness. Så derfor bliver mindfulness koblet sammen med det at tage medicin eller at være syg. Så ligeså snart man ikke er syg og får det bedre, så stopper man med at tage sin medicin, dvs. med at meditere..

Fordelen ved at indlære mindfulness i en spirituel perspektivering, er at man undgår at indlære meditation i sammenhæng med et klinisk problem.

I min egen psykologiske praksis gør jeg meget ud af at understrege den åndelige del af meditationen, for at undgå associationen til sygdom.

Mange mennesker siger at de mangler en mening med livet. Er det noget man kan finde i mindfulness?

Ja, det kan man. Mindfulness er indgangen til en større forståelse af, hvad der foregår i dit sind og i dit liv. Men du sætter dig ikke bare ned og mediterer, og så finder du på magisk vist meningen med livet.

Nej, det at finde meningen med livet er en læringsproces faktisk lidt ligesom at lære et fremmedsprog. Du starter ikke ud med at kunne det, som du ender med at være i stand til. Øvelse gør mester. Du må øve dig, og hver gang får du indsigter, der lærer dig lidt mere om livet.

Det etiske fundament i mindfulness

Det etiske fundament i mindfulness er kærligvenlighed. Rent filosofisk er det netop fordi der ikke er noget uforanderligt kerne-selv, at mennesker er tværforbundne, altså at ingen er adskilte. At alle mennesker er interrelaterede. Det er det, der giver den optimale mening i vores relationer, er den her intention om, at den anden må have det godt i samme betydning, som at vi ønsker at vi selv har det godt.

Hvad får vi ud af kærlig venlighed?

Det er videnskabeligt dokumenteret at meditation udvikler vores emotionelle intelligens. Vores emotionelle intelligens gør os i stand til at leve os ind i hinanden og til at forstå hinandens følelser.

De allerfleste problemer både socialt og psykologisk set skyldes mangel på indlevelse. Mangel på forståelse, mangel på at sætte os i hinandens sted. Det er dét dsom meditationen på kærligvenlighed gør os i stand til. Empati er evnen til at se sig selv i den anden.

Medfølelsen er forudsat af empati. Rent psykologisk kan man argumentere for, at man kan have en vis empati uden at have medfølelse, altså en rent kognitiv empati. Men det er ikke den empati vi arbejder med i mindfulness.

Når vi udvikler empati gennem kærligvenlighed er det emotionel empati, der helt spontant transformerer til medfølelse når den vi empatiserer med personen, der lider. Det er dét den meditation faciliterer evnen til at kunne.

Liselottes oplevelse af hvorfor folk holder op med at meditere

Folk bliver lidt ængstelige for, hvad det er der sker i de der meditationer.

Der opstår også en mental dovenhed.

Det er en mental udholdenhed man opbygger.

Koncentration er vigtig i alle sammenhænge:

Kan du være nærværende med den gode musik? Den gode mad? Den gode relation?

De fleste menneske er åndsfraværende ca. halvdelen af deres liv.

Lise Lotte Trujillo har siden starten af 1990erne haft en særlig interesse for den nødvendige balance mellem krop og sind. Hendes passion er at hjælpe andre med at finde nøglen til et mindre stressfyldt, mere balanceret og meningsfyldt liv. Lise Lotte er blandt andet uddannet akupunktør, Narrativ Samtaleterapeut, MBSR mindfulness lærer fra Aarhus Universitet og er sideløbende meget optaget af den oprindelige psykologi og filosofi fra buddhismen, der har mere en 2.500 års visdom at trække på.

Hun er blandt pionererne indenfor online mindfulness undervisning.

This Post Has 2 Comments

  1. Hej Lise Lotte.

    Spændende læsning! Kender du en læge og forsker i Danmark, der er interesseret i mind-body forbindelsen?

    1. Hej Naja
      Ja, jeg er helt enig – super spændende emne ☺

      Du tænker måske på Lone Fjorback, som jeg selv er uddannet hos i Mindfulness MBSR. Du får lige et link, og håber det er hjælpsomt for dig: https://mindfulness.au.dk/en/

      Rigtig dejlig forårsdag til dig.

      Kærligs Lise Lotte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top

Vil du sove godt igen?

 

Kurset indeholder:

 

5 korte og overkommelige mikropodcasts med konkrete redskaber til en god nattesøvn, skøn morgen & dejlig dag.

 

Det koster 0 kr., og du kan altid afmelde dig igen, hvis du ønsker det

God nattesøvn – skøn morgen – dejlig dag