Hvad er stress – og hvordan kan mindfulness hjælpe?

Jeg har interviewet seniorforsker Jesper Dalgaard, VIA College, som i mange år har arbejdet med celler og genforskning. Han fortæller her om, hvad er stress , og hvordan det påvirker vores kroppe og hjerner – men også hvordan mindfulness kan modvirke de negative effekter af stress. Læs her, hvad Jesper fortæller:

Hvad er stress? Det er som at leve i overhalingsbanen

Stress er, når vores krop kommer i en lidt opgearet tilstand. Hvis der for eksempel pludseligt løber en ud foran vores bil, vil vores puls, hjerte pumpe mere energi ud i vores blodbane og der kommer mere blod rundt i hele kroppen. Vi spænder op i muskler og i nakken, og vi bliver bedre til at slås eller flygte. Der sker en masse ting, der gør, at vi bedre kan klare en udfordring

Vi bliver lidt mere skarpe under stress, i hvert fald i begyndelsen – både til at huske og til at fokusere – og det gør os bedre til at klare en udfordring.

Og når stressudfordringen er overkommet, skulle kroppen gerne komme tilbage til normal tilstand igen (ikke timer eller dage).

Hjernen giver besked til resten af kroppen om, at vi er stressede.

Når hjernen giver besked om at man føler sig stresset, sender hypothalamus signaler til hypofysen, som derefter sender besked til binyrerne om, at der skal sendes cortisol og adrenalin fra binyrerne ud i blodbanen.

Det øger energiniveauet i blodet; blodsukkeret stiger og der sker større forbrænding af fedt og protein og kulhydrat (kroppens byggesten).

Samtidigt bliver immunforsvaret sænket lidt, fordi kroppen laver en slags omprioritering af, hvad der er vigtigst at bruge energi på. Kroppen skifter ligesom gear til et andet mode.

Problemet ved stress er som ved for eksempel en overhaling. Vores krop kan godt performe i lang tid. Men gasser vi op til overhaling hele tiden er det ret energikrævende for kroppen. Problemet er, hvis det bliver kronisk, og vi hele tiden er deroppe i højeste gear – og ikke for at være smart tilføjer Jesper, ”men det er som at leve i overhalingsbanen.” Så det er godt at vide noget om hvad er stress.

Mange mennesker spørger mig ofte: Hvor lang tid skal der til før jeg har usundt stress?

Det er svært at sige, for stress rammer forskelligt. Og det der stresser den enkelte kan være meget forskelligt. Det der stresser mig stresser nødvendigvis ikke dig.

Arbejdsmiljøinstituttet anbefaler at hvis man har været stresset i en måned, så er det for meget og for længe.

Den, der har sværest ved at spotte det, er os selv. Fordi vi ændrer den måde vi ser verden på, når vi er stressede. Vi fokuserer meget mere indad og mister overblikket. Vi får en tilgang til verden, som gør, at vi ret ukritisk bare tager de opgaver, der ligger lige foran os – uden at stoppe op og forholde os til det. Vi bliver selv delvist blinde for vores egen stress.

Når man er kronisk stresset er der er ofte ændret adfærd. Nogle bliver meget aggressive, nogle bliver triste og andre trækker sig.

Stress går helt klart ud over vores trivsel og livskvalitet. Det er der slet ingen tvivl om. Det ved vi også, når vi har prøvet det.

Hvad er stress og hjernen

Langvarig stress ændrer størrelsen af nogle områder i vores hjerne. Ved langvarig stress bliver vi dårligere til at huske. Et område i hjerne, som kaldes hippocampus, begynder at trække sig sammen og skrumpe. (På grund af det bombardement af hormoner, der strømmer rundt i blodbanen og kommer op omkring hippocampus).

Det er det område, der regulerer vores følelser. Så hvis I synes I bliver kortluntede, og at der ikke skal så meget til før vi reagerer, kan det være på grund af stress.

Ved langvarig stress bliver vi ikke den bedste udgave af os selv. Vi har svært ved at huske og læring og kreativitet er slet ikke muligt.

Et andet område i hjerne kaldet amygdala (også benævnt krybdyrhjernen), står for kamp- og flugtinstinktet.

Når vi gør noget vanemæssigt og rent reaktivt under stress, styrker vi amygdala-området. Når området bliver styrket gør det, at vi hurtigere kommer i kamp-, flugttilstanden – altså stress.

Den præfrontale cortex er et mindre men vigtigt område. Det har betydning for vores opmærksomhed, hvad tænker jeg, hvad ønsker jeg, hvordan kommer jeg fra a til b, hvordan kan jeg lægge en plan eller strategi. Men under stress, kan vi hverken tage beslutninger, lægge planer og det kan være svært bare at snøre sine snørebånd. Så under stress bliver den præfrontale cortex blokeret og faktisk kører den på under halv kraft.

Den gode nyhed er, at det ikke er permanente forandringer. Det er reversibelt – altså noget vi kan ændre på.

Det er ret usundt at være stresset faktisk kan man dø af stress. Så stress er noget man skal tage rigtig alvorligt.

Mindfulness i 8-uger hjælper mod stress

Hvis man laver en mental aktivitet så er der nogen steder inde i hjernen der blinker og er mere aktive og dermed bliver styrket. Gør man det en gang til bliver der yderligere styrket. Og gør man det igen og igen – altså gør det til en vane – bliver der lagt nye broer eller forbindelser til det du beskæftiger dig med.

Hvis vi for eksempel bringer os i en tilstand af mindfulness og gør det mere end en gang og måske gør det til en vane, så kan vi for eksempel styrke vores hippocampus og vores evne til planlægning.

Efter 8-ugers mindfulness er der ikke så meget aktivitet i amygdala (kamp-, flugtområdet), den skrumper simpelthen og det er godt. For så er man lidt ude af den tendens at kaste sig over alting og hele tiden kaste sig over noget nyt igen og igen, hvor man aldrig giver sig selv en pause. Det er nemlig ikke godt at have en overaktiv amygdala, så farligt er det ikke at være menneske.

Det hele handler også om at få den forståelse for at vi kan gøre en masse selv og at vi ikke kan få vores sundhed på pilleglas eller blive fikset som en bil. Så kan vi gøre meditation og mindfulness til en vane, kan vi selv gøre noget for vores sundhed.

Vil du vide mere om hvad er stress og om, hvordan du kan undgå det? Så læs mere her.