skip to Main Content
Guidet meditation

Guidet meditation – en meningsfuld pause

Guidet meditation til dig

Mange har i starten lettere ved at meditere, når de bruger en guidet meditation. Det hjælper til at fokusere, så du ikke bliver så distraheret af tanker, lyde eller måske maven der knurre.

Herunder kan du hente en guidet meditation, som du kan bruge, når du har brug for en mindful pause i løbet af dagen. Den hjælper dig til at blive mere nærværende, den sænker stress i dit nervesystem, så du får mere klarhed og overblik til at træffe gode valg.

Download min guidede meditation

Har du altid en guidet meditation på din smartphone eller tablet, har du altid mindfulness lige ved hånden. Du kan tage mindfulness med dig overalt, og har du en kort pause, kan du gøre den meningsfuld ved at bruge en guidet meditation.

Er du på arbejde eller på farten, så find dig et uforstyrret sted, så det er lettere at koncentrere dig. Men er der lyde omkring dig, så kan du også udfordre dig selv, og forsøge at abstrahere fra forstyrrelserne. Det er virkelig god koncentrationstræning.

Der er ingen begrænsninger for, hvor meget du kan meditere med en guidet meditation. kort sagt kan du aldrig blive for mindful. Vil du gerne have god effekt af mindfulness er det en god ide at meditere hver dag. Det skaber en god vane, at du tager tid til dig selv og dit velbefindende. Du får også flere forskelligeartede oplevelser med det, at meditere med en guidet meditation.

Nogle dage er det fantastisk at meditere. mens det på andre dage kan give udfordringer at meditere. men udfordringer skal du ikke være så ked af, da det giver dig erfaringer med, hvordan du håndterer dem klogt. Sådan er det at meditere, så oplever du det også, så er det altså helt normalt.

Mindfulness er netop en måde at være med hele livet på. Det søde og sure, det lette og svære, glæden og irritationen. Det der gør mindfulness virksom er, at du møder det med venlighed, åbenhed, interesse og medfølelse.

Så husk endeligt at droppe selvbebrejdelserne. Dem bliver du blot ulykkelig af.

 

Guidet meditation

 

Hvordan får jeg mest ud af at meditere

Meditation er enkelt at gå i gang med, men det kræver øvelse at blive god til. Det er den daglige praksis, der i det lange løb giver bonus. Der findes også bøger der kan hjælpe dig til at blive mere bevidst undervejs, så du får viden om og gode tips til din daglige praksis.

Hvis du gerne vil have nogle genveje til en virkningsfuld Mindfulness meditationspraksis, er der mange fordele ved at tage et mindfulness kursus hos en erfaren underviser. Du får et solidt afsæt til din videre træning, som du derefter selv kan fortsætte derhjemme.

Du kan meditere i en hvilken som helst stilling.

Meditation handler også om at blive bedre til at passe på sig selv, så selvom min anvisning i den guidede meditation er at sidde, kan du udføre den på samme måde stående eller liggende. Hvis du vælger at lave den liggende, skal du være opmærksom på at du måske lettere vil falde i søvn. At falde i søvn under en meditation er noget der kan ske, men det er ikke meningen.

Der findes forskellige former for meditation, derfor udskifter jeg jævnligt den gratis meditation med en ny, så du kan prøve noget forskelligt. Det giver dig også mulighed for at få ny inspiration til den daglige meditationspraksis. Hvis du er tilmeldt mit nyhedsbrev får du automatisk tilsendt en ny, når den udkommer.

Download gratis meditation her.

Læs også om de fem forhindringer i mindfulness – her er den første.

Guidet meditation. Lise Lotte Trujillo underviser i mindfulness
Guidet meditation. Lise Lotte Trujillo underviser i mindfulness

 

Lise Lotte Trujillo har siden starten af 1990erne haft en særlig interesse for den nødvendige balance mellem krop og sind. Hendes passion er at hjælpe andre med at finde nøglen til et mindre stressfyldt, mere balanceret og meningsfyldt liv. Lise Lotte er blandt andet uddannet akupunktør, Narrativ Samtaleterapeut, MBSR mindfulness lærer fra Aarhus Universitet og er sideløbende meget optaget af den oprindelige psykologi og filosofi fra buddhismen, der har mere en 2.500 års visdom at trække på.

Hun er blandt pionererne indenfor online mindfulness undervisning.

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Back To Top

Vil du sove godt igen?

 

Kurset indeholder:

 

5 korte og overkommelige mikropodcasts med konkrete redskaber til en god nattesøvn, skøn morgen & dejlig dag.

 

Det koster 0 kr., og du kan altid afmelde dig igen, hvis du ønsker det

God nattesøvn – skøn morgen – dejlig dag