skip to Main Content
Meditationskursus 1
koncentration & afslapning
Et 5 ugers kursus i meditation

 

Dette kursus er et oplevelsesorienteret meditationskursus, der varer fem uger.
Kurset har fokus på at udvikle din koncentration og din evne
til at være venlig og empatisk over for dig selv og andre mennesker.

Hvad får jeg ud af dette meditationskursus?

  • at du gennem en intensiv udvikling af koncentration, venlighed og empati kan opnå en markant afslapning og at tankerne stilner af.
  • at du kan blive bedre til at give slip på tanker og følelser, der normalt vil bekymre dig samt opnå mere psykisk og fysisk ro.
  • at du kan udvikle en mere stabil koncentration, og forbedre din mentale udholdenhed.
  • at du kan få lagt et godt fundament til at få vigtige psykologiske indsigter i dit liv.

 Det giver bedre livskvalitet!

Kurset bygger på en gennemprøvede koncentrations-udviklende meditationer fra det, der hedder Indsigtsmeditation, der er grundlaget for  mindfulness. Det betyder, at der i løbet af meditationskurset sigtes mod at få udviklet en stabil koncentration gennem meditation – på en venlig og empatisk måde. Man kan i virkeligheden sige, at din evne til at være mindful afhænger af, hvor stabil din koncentration er.

Meditation er en effektiv metode, der gør det muligt at være mindful i lige netop dette øjeblik. Og at være til stede i øjeblikket giver et godt grundlag for at leve livet fuldt ud.

Hvad laver vi på dette meditationskursus?

Dette meditationskursus er baseret på en oplevelsesorienteret undervisning, hvor du får masser af helt lavpraktisk erfaring med at meditere.

Du får også instruktioner og vigtig viden til at få det bedste ud af kurset.

Meditationerne er enkle og bygger hovedsageligt på en metodisk udvikling af koncentration gennem fokus på åndedrættet og en intentionsmeditation, der udvikler din evne til at holde af dig selv og andre mennesker med større nænsomhed og empati.

Meditationerne er frie og fleksible, og du kan praktisere dem hvor som helst du befinder dig – og uanset din fysiske tilstand.

På meditationskurset er der undervejs indlagt forskellige temaer, der giver dig en dybere forståelse for meditation og dens vidtrækkende muligheder.

Vi skal på meditationskurset arbejde med:

  • Bevidst opmærksomhed / koncentration
  • Etisk fundament for glæde og afslappethed
  • Opdag de 5 forhindringer
  • Slip stress / få tanker til at stilne af
  • Meta-opmærksomhed / Indsigtsmeditation

Du får efter hver mødegang et kort resume af aftenens tema.

Hvad kan jeg få ud af at deltage på et meditationskursus?

Gennem en regelmæssig praksis med empati- og koncentrationsudviklende meditation kan du blandt andet:

 

  • Du vil undgå unødvendige problemer i dit liv, fordi du gennem en bevidst opmærksomhed hurtigt vil gennemskue, hvordan du bedst takler udfordringer – og uden at de vokser for dig, når tankerne løber løbsk

 

  • Du vil lave færre overspringshandlinger i din hverdag, da du bliver mere mentalt udholdende, og dermed bedre kan fokusere i længere tid ad gangen, så du får en følelse af at få noget fra hånden – fremfor at spilde tiden

 

  • blive bedre til at træffe gode beslutninger i pressede situationer, fordi du lærer at holde roen og det strategiske overblik – fremfor at blive stresset så du ikke kan se klart og dermed risikere at gøre noget du efterfølgende fortryder 

 

  • Du ønsker at blive mere mentalt vågen og nærværende, så du hører, hvad andre siger – fremfor at du har hovedet fuld af planlægningstanker og dermed bliver usikker på om du har mistet  vigtig information

 

  • Du vil udvikle markant fysisk afslapning, der holder i længden  – så du ikke bliver så ængstelig og opspændt i musklerne på grund af overdrevne bekymringer eller fordi du føler dig presset i hverdagen – og har en fornemmelse af, at det  ikke går over af sig selv

 

  • Du vil have mere mental ro, og få en dybere nattesøvn – fremfor  at ligge midt om natten og bare stirre op i loftet med hovedet fuld af tanker og bekymringer over  om du mon kan klare dig gennem dagen i morgen – fordi du ikke har fået den nattesøvn du behøver

 

  • Du længes efter at blive mere nærværende med dig selv og din familie, så den den opløftende og spontane glæde du længes efter kan opstå mellem jer, når i er sammen – fremfor at du ikke kan koncentrere dig, og bare sidder med hovedet fuld af tanker

 

  • Du ønsker at blive et gladere menneske, fordi du tør være autentisk  og dig selv uden at bekymre dig så meget om, hvad andre synes og tænker om dig – fremfor at du bliver usikker på dig selv og forsøger at skjule de sårbare sider  af dig selv, fordi du tror det er forkert

Hvem kan deltage på dette meditationskursus?

Dette meditationskursus er for alle, der har lyst til at prøve at meditere eller gerne vil videre med meditation. Er du allerede i gang med at meditere, og kan du ikke koncentrere dig, så er kurset også for dig.

Man behøver ikke at have et specifikt problem for at praktisere meditation – tvært i mod kan meditation være et grundlag for at undgå en masse unødvendige problemer i livet.

 

PRAKTISK INFO

Kontakt mig, hvis du vil høre om meditationskursus 2 – ind mod dybere stilhed – er et bedre valg for dig.

Hvornår foregår meditationskurset?

Bemærk! Der er både et formiddagshold og et aftenhold.

Vi mødes 5 gange i løbet af 5 uger med en uges mellemrum.

Formiddagsholdet: Meditationskursus 1 starter onsdag den 6. september og fortsætter onsndag den 13. september, 20. september, 27. september samt 4. oktober kl. 9.30-11.30

Aftenholdet: Meditationskursus 1 starter onsdag den 1. november og fortsætter onsdag den 8. november, 15. november, 22. november samt 29. november kl. 18.00-20.00

 

Hvor mange kan deltage på meditationskursus 1?

Der er højst plads til 14 deltagere på kurset.

 

Hvor meget tid skal jeg bruge hjemme?

Meditation er en færdighed, som udvikles gennem en regelmæssig praksis – helst hver dag.

Meditation er en effektiv måde at udvikle koncentration, venlighed og empati – og styrken ligger blandt andet i den regelmæssighed og vedholdenhed, som man også udvikler ved at meditere hver dag. Vedholdenhed kan du desuden bruge mange andre steder i dit liv.

Du bestemmer selv, hvor meget du vil praktiserer hjemme hos dig selv, men et godt mål ved afslutningen af kurset er 30 minutter om dagen.

Er du helt ny eller har du ikke en fast meditationsrutine i din hverdag ved kursets start, kan dette meditationskursus være et afsæt til at udvikle en mere stabil meditations rutine i din hverdag.

 

Pris

1.350 kr.

Du kan betale meditationskurset i 2 rater. Se mere info ved at klikke på tilmeldingsknappen.

 

Hvor foregår dette meditationskursus 1?

Meditationskurset afholdes i 8520 Lystrup. Præcis adresse oplyses ved tilmelding.

 

Tilmelding

Book din plads her >>>

 

 

[/vc_column][/vc_row]

 

Deltagerne siger om meditationskurset

“Synes det har været fantastisk med de mange intensive meditationer. Et rigtig givende forløb. Og det har været vigtigt for mig at vi har mediteret meget. Det betyder meget for mig med  de lange gode meditationer, hvor jeg virkeligt har fået fat i følelser et lag dybere. Jeg vil absolut anbefale det til andre. Jeg glæder mig allerede til januar, når der er fortsætterhold. Din måde at formidle mindfulness og meditation på er helt unik kære Lise Lotte.”

Helle

 

“Jeg vidste slet ikke, at det var så vigtigt med koncentration. Har fundet meget mere ro og afslapning. Jeg føler på en måde mere retning nu, og vil helt sikkert fortsætte med de meditationer. Vil gerne arbejde videre med koncentration, opmærksomhed og meditation på tankerne. Det er fantastisk at kunne være med mine tanker, uden at de tager over Et spændende kursus.”

P.A.

 

“Har fundet mere fred og ro indvendigt. Jeg har været rigtig glad for kærlig venlighed meditationen. Bruger den næsten dagligt. Og får meditation integreret i dagligdagen. Det har betydet meget for mig at kunne styre mine tanker. Er ikke så bange for dem mere. Det er jo blot tanker. Vil helt sikkert anbefale det til andre.”

D.H. P.

 

“Fik opfyldt mine forventninger, men ærgerlig over at jeg missede en gang. Jeg kunne tænke mig at gå mere i dybden med indsigtsmeditation/opmærksomhedesmeditation og meditation på tanker. Det har øget min bevidsthed om, at jeg ikke er mine tanker, og det har givet mig en øget lyst til at øve mig.”

Ulrik

 

“Mine forventninger til kurset er blevet opfyldt, selvom jeg røg u i en svær periode fysisk og psykisk, kunne jeg tage meditationen, og få trænet. Kurset har betydet, at jeg føler jeg kan bruge og have glæde af det føler at jeg kunne stope en begyndende depression.”

K. L.

 

“Mine forventninger var ikke store, da jeg ikke har prøvet det før. Men har bestemt gået ind til det med meget åbent sind. Jeg har fået en helt anden ro i min krop. Jeg kan nu gå dejlige ture uden at få angst og at blive svimmel. Efter lige knap halvandet år med angst og svimmelhed. Det er en fantastisk lettelse. Det at kan mærke stress i kroppen, og sætte sig ned og meditere og mærke en forandring – jeg er imponeret. Jeg vil helt bestemt anbefale kurset til andre.”

Lisbeth Thorberg

 

Mine ønsker for kurset var at lære at koncentrere mig, få mere fokus på de vigtige ting i min hverdag og at kunne slappe mere af – og er godt på vej. Det er på en måde så enkelt og alligevel så ved jeg godt at der skal trænes. Det har betydet meget for mig, at vi har mediteret meget, og kan mærke at det gør en stor forskel i forhold til lignende kurser jeg tidligere har været på. Det er virkeligt godt med den efterfølgende resume mail, så jeg kan læse det igen efter hver gang. Den er også en støtte gennem ugen til næste gang. Jeg har allerede anbefalet kurset til flere af mine veninder og glæder mig til et meditationskursus 2 🙂

Susanne

 

Min forventning gik mest på at få afprøvet meditation under guidning med et håb om at opnå mere ro i tanker og krop. Jeg har fået noget viden, inspiration og lidt øvelse med. Jeg føler, at der er langt igen, hvis meditation skal integreres i min hverdag – men en fin introduktion. Det har betydet mest for mig at have et dedikeret rum (tidsrum og selskab) til at prøve meditation af, da det ellers kræver meget selvdisciplin for mig. At få teoretisk viden med – det giver mere motivation. Jeg vil gerne anbefale kurset til andre.

Anni

 

jeg havde en ide om at det der meditation nok var lidt langhåret, men det var helt konkret og slet ikke mystisk. Det har været utroligt interessant med den spændende viden og baggrund for meditation, og at få det i mail efter hver gang har været ren luksus. Nu kan jeg gå tilbage og se, hvad vi gennemgik. Det har været den lange køretur værd, og jeg vil anbefale kurset til andre.” Du skal nok regne med at se mig igen snart på et andet kursus 🙂

Maibritt

 

Mine forventninger til kurset blev opfyldt, især med koncentration på åndedrættet og på tankerne, det inspireret mig og motiveret mig til at arbejde med koncentration, øget fokusering og nærvær i min hverdag. Det giver mig mere ro, også til at være mere afventende og undersøgende i forhold til hvordan jeg vil reagere i forskellige situationer. Det har betydet mest for mig med træning, træning og træning – det gør hele forskellen for mig med at holde kursen i forhold til andre kurser jeg har prøvet der minder om. Tiden til at gøre det.

Anonym deltager

 

Ja, mine forventninger til kurset blev opfyldt. Jeg har aldrig mediteret før, fik indblik i hvad det er og hvordan man gør grundlæggende. Så har jeg noget at øve på hjemme, evt. bygge videre på, på et efterfølgende kursus. Det har betydet mest at sætte mig ned, slappe af og koncentrere mig om ingenting, få hovedet tømt for tanker, fornemmer også at det giver mig bedre koncentration i hverdagen, især på arbejdet. Jeg vil naturligvis anbefale kurset til andre. Tak for et godt kursus og tak for denne gang.

SHM

 

Ja, meditationskurset har bestemt levet op til mine forventninger! Jeg er slet ikke i mål, men jeg kan tydeligt mærke at jeg kan bruge det og er godt på vej. Det har betydet mest, at jeg har lært at træne på fokusering og kunne bestemme over min vejrtrækning. Har haft en oplevelse af at kunne sænke min hvilepuls markant.

Anonym deltager

 

Det var godt at være med på kurset og vide at meditationen ville være et fast element i ugens gang, mens det stod på. Det rolige rum, der bliver skabt. Refleksion har betydet meget. Tak for kurset. Det gjorde godt.

Hanne

 

Det har virkelig været en gave at arbejde med min koncentration. Kan mærke at den er væsentligt forbedret. Jeg har tidligere ikke brudt mig om at lære nye ting/færdigeder. Det var virkelig hårdt og svært synes jeg! Jeg er nu blevet opmærksom på at en del af grunden har været at jeg ikke havde evnen til at fordybe mig og koncentrere mig.

Jeg ville elske, hvis der var mulighed for at komme en gang om ugen året rundt. Synes virkelig der sker fantastiske ting når jeg mediterer sammen med andre. Din måde at være på Lise Lotte, og din kæmpe viden om mindfulness har betydet meget. Har været enormt glad for indsigtsmeditationen J

Har allerede anbefalet kurset til andre J

T. K.

jeg har følt mig tryg og i ”gode hænder”. Kunne godt tænke mig at arbejde videre med decideret meditation på tanke-tomhed og forandring.

Det har betydet meget med fokus, seriøsitet, koncentration. At arbejdet har været koncentreret

Vera

 

Jeg lærte nogle simple og effektive meditationsøvelser, som er nemme at bruge i hverdagen. Samtidig fik jeg opfyldt mit behov for at komme nærmere på mig selv og finde mental ro.

Det har haft stor betydning for mig at finde mental ro i en travl hverdag samt at få nogle redskaber til at få kontakt til mig selv og mine tanker/følelser.

Jeg vil absolut anbefale kurset til andre. Din rolighed smitter af, så det sekund, man træder ind ad døren, finder jeg mere ro. Det er meget positivt.

L.K.S

 

Få mere ro på og mere overskud nu!
Close
.

Få mere ro på og mere overskud nu! Download 3 mindfulness meditationer gratis – med instruktioner og gode tip.

Dit navn
Din email
Back To Top