skip to Main Content
LiseLotteTrujillo2
Mindfulness

og meditation

Meditationsgruppe

– bliv klogere på dig selv!

En meditationsgruppe for dig, der har kendskab til meditation og mindfulness.

Meditationsgruppe - bliv klogere på dig selv

Gruppen vender tilbage i en ny form i januar 2018

Meditationsgruppen er for dig, der har prøvet at meditere og som gerne vil arbejde selvstændigt med meditation og mindfulness hjemme mellem hver mødegang. Den er også et fællesskab, hvor du kan hente inspiration til at vedligeholde og fordybe dig i meditation og mindfulness og stille spørgsmål til din egen praksis.

Det er som regel meget lettere at meditere sammen med nogen end at meditere alene, det kan være svært at motivere sig selv til at få mediteret hver dag. Derfor fokuserer vi i gruppen på helt lavpraktisk simpelthen at få mediteret. Det vil sige, at hovedparten af tiden er meditationstræning: siddende, liggende eller gående.

Når du bliver øvet i at sidde stille gennem længere tid, vil du lettere kunne øge din opmærksomhed på dine sanser, din krop, dine tanker, dine følelser og dine fornemmelser og dermed blive klar over, hvad der er med til at berige dit liv – og hvad der forhindrer forandring.

En daglig og vedholdende meditationspraksis kan udvikle stærke indsigter, større kaosrobusthed, mental udholdenhed, overblik og overskud til din hverdag.

 

meditationsgruppe-kvinde bliver klogere på sig selv

Hvad laver vi, når vi mødes?

Vi fokuserer på at du får mediteret i længere tid på åndedrættet, kroppen, tanker, sansninger og fornemmelser – kort sagt at give slip på tankerne og komme ned i kroppen.

Du får selvfølgelig en kort indledende instruktion og guidning til hver meditation, og så bliver der mulighed for at meditere i stilhed – hvilket giver den bedste støtte til berigende indsigter.

I meditationsgruppen er der mulighed for at arbejde mere dybtgående med din personlige meditationspraksis, stille spørgsmål til de udfordringer du møder undervejs, og få hjælp til at komme videre.

Praktisk info

Der er tæpper, måtter, meditationspuder og stole til alle. Du er velkommen til at medbringe dit eget udstyr.

Hvor mange er med i gruppen?

Der er højst plads til 12 personer.

Hvor afholdes meditationsgruppen?

Vi skal være i et stort og lyst lokale med varme i gulvet i 8520 Lystrup.

Hvornår foregår det?

Der er et samlet forløb på følgende datoer:

Onsdage den 11. januar, 8. februar, 8. marts, 5. april, 26. april, 24. maj kl. 18.00-20.00.

Hvad koster det?

1.247 kr.

Du kan betale I 2 rater.

Tilmelding

Reserver din plads her>>

Få mere ro på og mere overskud nu!
Close
.

Få mere ro på og mere overskud nu! Download 3 mindfulness meditationer gratis – med instruktioner og gode tip.

Dit navn
Din email
Back To Top