skip to Main Content
Medfølelse Lindre Dine Svære Følelser Og Livssituation

Medfølelse lindre dine svære følelser og livssituation

Medfølelse er en vigtig del af mindfulness, og den kommer fra en særlig praksis fra buddhismen. I den oprindelige metode er medfølelse det andet trin ud af en stige på fire, men i dag har man i den mere moderne tilgang taget medfølelsesdelen lidt ud af den oprindelige sammenhæng. Fordi jeg ved, at mange har haft glæde af den oprindelige tilgang, men først opdaget den senere, vil jeg fortælle dig noget om den her.

Medfølelse er i mindfulness en tilstand, der altid er ledsaget af en følelse af glæde. Dette lyder måske umiddelbart lidt modsatrettet, men når du har læst artiklen vil du forstå hvorfor det giver mening.

Hvad betyder medfølelse i mindfulness?

Medfølelse i mindfulness er en omsorgsfuld tilstand, der hjælper os til at møde det svære i livet på en kærlig og helende måde. Medfølelse opstår spontant, når man bliver konfronteret med lidelse eller smertefulde tilstande hos sig selv eller et andet menneske. Og da den ægte medfølelse, som den forstås i buddhismen altid er ledsaget af en følelse af glæde, er det mulig at finde lindring, glæde og accept – selv når livet ser allersværest ud.

Det lyder måske umiddelbart absurd, at man skulle være glad over at der er noget der er vanskeligt i livet. Og sådan hænger det selvfølgelig heller ikke sammen. Medfølelse indeholder en glæde over at lytte, at være til hjælp og støtte og gennem forståelsen af, at det faktisk er en ret vanskelig situation eller følelse man selv eller andre har, kan lindre det vanskelige. Så selvom man ikke kan hjælpe direkte, så er ønsket om at ville det en glæde – og det er medfølelse.

medfølelse med veninde

Undgå at brænde ud med medfølelse

Medfølelse er en evne til at kunne indleve sig i sig selv og andre menneskers svære følelser eller situation på en kærlig og forstående måde. Da medfølelse i mindfulness altid er ledsaget af en underliggende følelse af glæde, bliver følelsen en uudtømmelig kilde der forhindrer os i at brænde ud.

Mange mennesker, der arbejder i omsorgssektoren eller generelt hjælper andre mennesker, kan let risikere at gå ned med stress eller brænde ud, hvis de ikke helt kan rumme al den smerte og lidelse, som de bliver konfronteret med hver dag. Alternativet er kynisme – og den følelse er ikke sund, hverken for en selv eller for andre.

Hvis man for eksempel bliver konfronteret med en tragedie hos et andet menneske og selv bliver helt slået omkuld af det. Eller hvis en terapeut bliver så forfærdet over en andens depression, at terapeuten selv bliver depressiv, er man jo ikke være til megen nytte. Så her er tilstanden af medfølelse – ledsaget af den underliggende glæde – en betydningsfuld faktor, der beskytter mod at man selv går ned med depression eller stress.

Medfølelse – det nye sort inden for mindfulness!

Vi har som mennesker generelt flere muligheder for at gøre livet nydelsesfuldt og behageligt end nogensinde før. Og alligevel ser det ud til at mentale lidelser og tilstande som for eksempel depression, angst, stress og udbrændthed bliver et større og større problem i vores samfund. Derfor er den gamle praksis fra buddhismen i dag blevet mere aktuel en nogensinde – både som den oprindelige virksomme praksis eller en af de variationer man formidler inden for mange psykologiske og terapeutiske behandlingsmetoder.

Medfølelse som den oprindeligt udvikles

Medfølelse er bare en del af det etiske fundament i mindfulness. Så vil man udvikle en større og mere robust, rummelig kærlighed, venlighed og omsorg for alle mennesker – og ikke kun dem der har det svært – er det værd at kende til den mere helhedsorienterede praksis kaldet de 4 Brahmavihara.

De fire trin lyder som følger:

  • det første er kærlig venlighed – på pali kaldet for metta
  • det andet trin er medfølelse – på pali kaldet for karuna
  • det tredje trin er medglæde – på pali kaldet mudita
  • og på det fjerde trin er det sindsligevægt – på det oprindelige sprog pali kaldet for upekkha

Almindeligvis udvikler man de fire kvaliteter fra trin 1-4, da det er lettest og mest virksomt. Det gør man ved at rette en intention af gode ønsker mod forskellige kendte og ukendte mennesker i ens liv samt mod sig selv. Den oprindelige intention med denne praksis er egentligt at føle sig dybt forbundet med alle mennesker i stedet for at føle sig udenfor.

 

Intentionen i disse meditationer er, at man bevæger sig fra at være fordømmende til omsorg, fra ensomhed til at føle at man høre til i verden og fra mindreværd til ligeværd.

Det er naturligvis meget lindrende at vide, at man har en betydning og at man føler sig samhørig med andre mennesker, hvis man oplever at livet er ubærligt, og at man derfor har trukket sig væk fra andre mennesker.

kvinde har udviklet medfølelse

Vil du vide mere om medfølelse?

For at kunne udvikle medfølelse må man kunne rumme sin egen smerte og sine egne svære følelser, og derigennem få en forståelse for, hvordan andre har det, når livet går en imod. Kort sagt er medfølelse en kvalitet, der bedst udvikles i en vekselvirkning mellem en selv og andre mennesker.

 

Ingen mennesker går gennem livet uden at møde smerte og lidelse, så det altafgørende er, hvordan vi takler det – og her er medfølelse som en del af den helhedsorienterede praksis både en veldokumenteret metode og den bedste jeg kender til. Jeg vil gerne lære dig, hvordan du gør!

 

Så kunne du tænke dig at udvikle mere kærlighed, venlighed, medfølelse, medglæde og sindsligevægt i dit liv, og vil du kunne takle vrede, frustration, frygt, misundelse, jalousi og alle de uforudsigelige og smertefulde forandringer i livet, så tag et kig på mine kurser her:

 

På Online kurset ”Giv slip på den indre dommer – 4 trin til mere ro og livsglæde” får du viden om alle de fire trin og en masse meditationer, som du kan bruge igen og igen.  Du finder kurset her

 

Tag også et kig på min weekend retreat – indre stilhed & livsglæde, som jævnligt afholdes her i Århusområdet. Du finder beskrivelsen her

Læs også min artikel om Kærlig venlighed – det første trin af de 4 Brahmavihara her

 

Lise Lotte

Lise Lotte Trujillo har siden starten af 1990erne haft en særlig interesse for den nødvendige balance mellem krop og sind. Hendes passion er at hjælpe andre med at finde nøglen til et mindre stressfyldt, mere balanceret og meningsfyldt liv. Lise Lotte er uddannet akupunktør, MBSR mindfulness facilitator og hun har et utal af kurser og uddannelser inden for terapi, kost, Qigong, meditation, mindfulness og coaching.
Hun er blandt pionererne indenfor online mindfulness undervisning. Se alle Lise Lottes kurser og forløb her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Få mere ro på og mere overskud nu!
Close
.

Få mere ro på og mere overskud nu! Download 3 mindfulness meditationer gratis – med instruktioner og gode tip.

Dit navn
Din email
Back To Top