skip to Main Content

Grethe var fuld af bekymring – som pårørende til kronisk syge familiemedlemmer

Grethe er en aktiv dame i den tredje alder – med både børn og børnebørn. Hun har haft alvorlig kronisk sygdom tæt inde på livet gennem mange år som pårørende til flere nære familiemedlemmer med en arvelig kronisk sygdom.

Bekymring fyldte i perioder meget

Grethe fik anbefalet at tage et MBSR kursus hos mig, fordi hun ikke følte sig helt godt tilpas. Hun fortæller: ”I perioder har bekymring fyldt 50-75% af tiden og den har ligesom hele tiden siddet i min nakke sådan rent fysisk” siger Grethe.

Hun gik ind til mindfulness med åbent sind, men som hun siger ”jeg anede faktisk overhovedet ikke, hvad jeg gik ind til”. Og hun fortsætter: ”Men jeg tænkte: ”Nåh ja, hvor galt kan det gå”, ”jeg håbede jo bare på at det kunne hjælpe mig. I starten lavede jeg bare øvelserne og tænkte; kan det virkeligt gøre en forskel?”

”Og ja, jeg er blevet meget bedre til at koncentrere mig om det jeg laver, og ikke tænke på tusinde andre ting samtidig.”

”Jeg bliver helt klart mindre unødvendigt bekymret, så jeg ligesom ikke bliver dobbelt så bekymret, hvis du forstår?”

”Og det føler jeg at både mit hoved og mit indre har haft rigtig godt af” siger Grethe.

”Jeg føler også en større lethed når jeg laver øvelserne”.

Grethe er blevet glad for mindfulness

Grethe er aktiv på mange områder og fortæller at hun ind i mellem oplever at blive verbalt overfaldet.

”så har jeg her lært at tænke; hvorfor er vedkommende mon så vred eller sur i dag?”

”Der må være noget med ham eller hende, det har sikkert ikke noget med mig at gøre.

”Så jeg bliver hverken sur eller fornærmet over det. Tværtimod er jeg god til at spørge ind til det. Tidligere var jeg altid en der svarede igen.”

”Jeg tænker mig helt klart mere om nu inden jeg svarer, og jeg er ikke så impulsiv som før. Det er rigtig godt lige at kunne holde igen nogle sekunder i stedet for bagefter at ærgre sig over åh, det skulle jeg da aldrig have sagt”.

Grethe er blevet så glad for mindfulness at hun gerne vil fortsætte og gå videre med det på et andet kursus.

 

Se hele beskrivelsen af MBSR kurset, som grethe deltog på her

Lise Lotte

Lise Lotte Trujillo har siden starten af 1990erne haft en særlig interesse for den nødvendige balance mellem krop og sind. Hendes passion er at hjælpe andre med at finde nøglen til et mindre stressfyldt, mere balanceret og meningsfyldt liv. Lise Lotte er uddannet akupunktør, MBSR mindfulness facilitator og hun har et utal af kurser og uddannelser inden for terapi, kost, Qigong, meditation, mindfulness og coaching.
Hun er blandt pionererne indenfor online mindfulness undervisning. Se alle Lise Lottes kurser og forløb her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Få mere ro på og mere overskud nu!
Close
.

Få mere ro på og mere overskud nu! Download 3 mindfulness meditationer gratis – med instruktioner og gode tip.

Dit navn
Din email
Back To Top